Revalidering får ledige i job, men kommunerne bruger ordningen mindre

Der er sket et kraftigt fald i kommunernes brug af revalidering som værktøj til at få ledige i job. Det til trods for, at beskæftigelseseffekten for revalidering er høj. Ordningen er dyr, og sagsgangen er omfattende, lyder det fra de adspurgte kommuner i en analyse fra Cabi.

Videns- og netværkshuset Cabi har i 2019 gennemført en analyse af kommunernes brug af revalidering på baggrund af tal fra Jobindsats.dk, og her viser det sig, at i perioden fra 2011 til 2018 er brugen af revalidering faldet med 62 procent. Cabi har også tidligere undersøgt brugen af revalidering, og samlet set tegner der sig et fald på godt 77 procent fra 2005 til 2018.

I hele tal svarer det til, at knap 19.000 fuldtidspersoner var omfattet af revalideringsordningen i 2005. Det var i 2018 faldet til knap 4.300.

Men den dalende brug skyldes ikke nødvendigvis ringe effekt af ordningen. Faktisk ser revalidering ud til at være et af de rigtig gode værktøjer til at få ledige i job. I 2017 var 48,3 procent af de personer, som året før havde gennemgået et revalideringsforløb, i beskæftigelse eller uddannelse. Og i 2011 drejede det sig om 33,3 procent.

Kun job med løntilskud, hvor 53,2 procent er i job eller uddannelse et år efter endt forløb, har en højere andel i beskæftigelse eller uddannelse. Til sammenligning er andelen af kontanthjælpsmodtagere, som er i job eller uddannelse et år efter endt aktivering, på 21,5 procent ifølge Jobindsats.dk.

Der er stor forskel på kommunernes anvendelse af revalidering. I nogle kommuner er revalidering næsten helt forsvundet med et fald på over 90 procent fra 2005 til 2018. Men enkelte kommuner har skruet op for revalidering. Det gælder blandt andet Lolland og Sønderborg kommuner.

Kommuner: Revalidering er dyrt

I forbindelse med analysen af revalidering har Cabi gennemført seks kvalitative interviews med kommuner, som bruger revalidering på forskellig vis. Et af argumenterne for at bruge revalidering mindre er ordningens omkostninger. Kommunerne skal afholde udgifterne til uddannelse for en person, som er på revalidering, og samtidig er denne også offentligt forsørget i form af revalideringsydelse. Og når et revalideringsforløb kan vare op til fem år, bliver det af flere af de interviewede kommuner anset som både dyrt og langstrakt.

En af de adspurgte kommuner i Cabis analyse peger også på, at en afgørelse fra Ankestyrelsen i 2009 efter deres opfattelse har stor betydning for revalideringsområdet. Afgørelsen slår fast, at revalideringen ikke kan anvendes, hvis en person med begrænset arbejdsevne kan tage et ufaglært arbejde inden for et hvilket som helst andet erhverv.

Svært at afklare målgruppe

En tredje årsag til den faldende anvendelse af revalidering skal ifølge de adspurgte kommuner findes i selve revalideringsbestemmelserne. Her lyder det, at sagsbehandlere for eksempel anser det for svært at afklare målgruppen for revalidering, fordi reglerne indeholder en høj grad af skøn og vurdering. Samtidig oplever de, at sagsgangen omkring revalidering er arbejdstung.

Ro til at gennemføre forløb

Hos de kommuner, hvor der er sket en stigning i brugen af revalidering, ser man ikke overraskende anderledes på ordningen.
Sønderborg har de seneste fem år skruet markant op for revalidering, og her ser man ordningen som et effektivt værktøj til at opkvalificere ufaglærte, som på grund af manglende kompetencer har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Lolland Kommune har ligeledes øget brugen af revalidering, og det sker blandt andet ud fra en betragtning om, at ledige i målgruppen for revalidering har brug for ro omkring økonomi såvel som planerne på langt sigt. Det giver ifølge jobcenterchef i Lolland Kommune, Per Bech Grønning, borgeren tryghed til at vende stabilt tilbage til arbejdsmarkedet. Også Hjørring Kommuner fremhæver tryghed og ro om borgerens økonomi som argumenter for at bruge revalidering.

Revalidering som en investering

Overordnet set kan der være behov for, at kommunerne genovervejer deres praksis omkring revalidering. Eksempelvis som led i en investeringsstrategi. For selv om den enkelte kommune har store omkostninger i forbindelse med etablering af revalidering, kan det være en investering, som tjener sig ind på den lange bane, da andelen af personer, som ender i beskæftigelse, er relativt høj.
I en sådan overvejelse kan kommunerne blandt andet se på:

  • Omkostninger til etablering af revalideringsforløb i forhold til gevinster.
  • Om en langsigtet vej til job er mere bæredygtig.
  • Hvilke kompetencer, der er brug for på det lokale arbejdsmarked.
  • Om sagsbehandlerne har de rette rammer, kendskab til og kompetencer til at bruge revalidering.
  • Hvordan revalidering anvendes i forhold til andre ordninger – for eksempel fleksjob og ressourceforløb.

Revalidering bevares i lovgivningen trods forenkling af beskæftigelsesindsatsen, som trådte i kraft 1. januar 2020.


Fakta om revalidering

Revalidering er en ordning for personer med begrænset arbejdsevne, når:

  • Øvrige beskæftigelsesrettede indsatser ­efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats eller andre indsatser efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelige til, at personen kan bringes til at forsørge sig selv.
  • Personen kan fastholdes eller komme ind på arbejdsmarkedet, så personens mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres.

En revalidering kan være økonomisk hjælp og beskæftigelsesrettede aktiviteter, og den består som regel af uddannelse, optræning eller omskoling, Der skelnes typisk mellem uddannelsesrevalidering og virksomhedsrevalidering.

Uddannelsesrevalidering
Uddannelsesrevalidering består af ordinære uddannelsesforløb.

Virksomhedsrevalidering
Virksomhedsrevalidering består af opkvali­ficering i en virksomhed. I særlige tilfælde er det muligt at få støtte til at starte egen virksomhed. Man kan maksimalt få revalide­ringsydelse i fem år.

Revalidering forudsætter, at der er udarbejdet en rehabiliteringsplan, ligesom der skal laves en plan, der beskriver den type arbejde, planen sigter mod, de aktiviteter, revalideringsforløbet skal indeholde og en tidsplan.


Annette Juul Jensen er seniorkonsulent hos videns- og netværkshuset Cabi