REGIONSLEDER: Det socialt skæve Danmark

Det er ikke nogen hemmelighed, at Danmark udvikler sig socialt skævt. I og omkring de største byer stiger velstand og boligpriser. I kommunerne længst derfra går det stik modsat, og dertil oplever yderkommunerne stigende befolkningsalder og dalende skatteindtægter. Som forfatter Lars Olsen siger i sin seneste bog ”Rige børn leger bedst”: Klassesamfundet har altid eksisteret. Det nye er, at rige og fattige bliver mere geografisk opdelt.

Den udvikling stiller kommunerne længst fra storbyerne over for stadigt større udfordringer og ansvar. Og for at gøre ondt værre, er søgningen til velfærdsuddannelserne – herunder socialrådgiveruddannelsen – faldet mest i netop disse områder. Udfordringen med at skaffe kvalificeret arbejdskraft til en stigende opgave vokser altså. Den sociale skævhed ser derfor ud til at have en selvforstærkende effekt, hvis ikke der tages stærke midler i brug.

På årets Folkemøde Møn var jeg i debat med Lollands og Guldborgsunds borgmestre om, hvad de som lokalpolitikere kan gøre for at løfte den store opgave. Deres første svar var at prioritere midler til det nødvendige antal socialrådgivere – blandt andet i Guldborgsunds familieafdeling, som vi fra DS har haft stort fokus på. Det var et helt rigtigt svar! Også selv om de to kommuner i forvejen har langt flere socialrådgivere pr. indbygger end for eksempel Hørsholm og Rudersdal. Deres næste svar var at lægge pres på Folketinget for at skabe en mere fair mellemkommunal udligning og en boligpolitik, der modvirker social eksport.

Borgmestrenes sidste svar var at tage imod en håndsrækning fra DS og HK om at samarbejde om rekruttering og fastholdelse. For det kræver noget særligt at tiltrække dygtige medarbejdere, der skal pendle langt. Mange aktører skal lægge kræfter i, hvis den sociale balance skal genskabes på tværs af land og by. Et bidrag fra DS kan være at indgå forpligtende aftaler om for eksempel grundige introduktionsforløb, supervision og kompetenceudvikling, der gør de hårdest ramte kommuner til mere attraktive arbejdspladser, hvor socialrådgivere har tid og arbejdsglæde til kontinuerligt at støtte de mange borgere, der har brug for en social løftestang.