Refleksion: ”Hvis en kvinde har en mandlig læge, er hun bedre stillet, jo flere døtre lægen har”

Sandra Flos er socialrådgiver, Borger og Arbejdsmarked, Vordingborg Kommune.

Refleksion: ”Hvis en kvinde har en mandlig læge, er hun bedre stillet, jo flere døtre lægen har”

Foto: Lisbeth Holten

Kvinder kan opleve symptomer på sygdomme, som adskiller sig fra dem, vi traditionelt kender. Det skyldes, at symptombilledet på mange sygdomme er baseret på mænd. Det gælder blandt andet ADHD og diverse hjertesygdomme. Kvinder kan opleve andre bivirkninger på medicin, end først rapporteret, da meget medicin kun er testet på mænd. Og der kan være behov for at justere den dosering, som er angivet.

At medicin kun er testet på mænd, skyldes kvinders hormonelle cyklus, som ikke kun påvirker kvinden, men også den medicin, hun indtager. Studier viser endda, at hvis en kvinde har en mandlig læge, er hun bedre stillet, jo flere døtre lægen har.

Jeg kigger på min sagsstamme, og jeg tænker på, hvordan det har udviklet sig i de fem år, hvor jeg har arbejdet med sygemeldte borgere. Jeg har set udviklingen i diagnoserne. Hørt om deres frustrationer. Kvinder, som har følt, at noget var galt, men som først blev hørt sent – nogle gange for sent. Kvinder, der ikke føler sig set, og står alene med en kamp, de ikke burde kæmpe selv.

Og vi snakker om det på kontoret, for vi ser billedet. Vi ser kampen. Vi ser også forskellene på sygemeldinger mellem mænd og kvinder. Forskellen på sygdommens forløb og på samfundets håndtering. Vi ser forskellen i deres tilstand.

De fleste forlader heldigvis vores skriveborde i bedre tilstand, end da de kom. Men de tager oplevelsen af hele forløbet med sig. Nogle af dem kommer igen senere. Andre forlader vores skriveborde på en anden måde end ved raskmelding. Vi skylder dem at anerkende forskellene.Kvinder kan opleve symptomer på sygdomme, som adskiller sig fra dem, vi traditionelt kender. Det skyldes, at symptombilledet på mange sygdomme er baseret på mænd. Det gælder blandt andet ADHD og diverse hjertesygdomme. Kvinder kan opleve andre bivirkninger på medicin, end først rapporteret, da meget medicin kun er testet på mænd. Og der kan være behov for at justere den dosering, som er angivet.

At medicin kun er testet på mænd, skyldes kvinders hormonelle cyklus, som ikke kun påvirker kvinden, men også den medicin, hun indtager. Studier viser endda, at hvis en kvinde har en mandlig læge, er hun bedre stillet, jo flere døtre lægen har.

Jeg kigger på min sagsstamme, og jeg tænker på, hvordan det har udviklet sig i de fem år, hvor jeg har arbejdet med sygemeldte borgere. Jeg har set udviklingen i diagnoserne. Hørt om deres frustrationer. Kvinder, som har følt, at noget var galt, men som først blev hørt sent – nogle gange for sent. Kvinder, der ikke føler sig set, og står alene med en kamp, de ikke burde kæmpe selv.

Og vi snakker om det på kontoret, for vi ser billedet. Vi ser kampen. Vi ser også forskellene på sygemeldinger mellem mænd og kvinder. Forskellen på sygdommens forløb og på samfundets håndtering. Vi ser forskellen i deres tilstand.

De fleste forlader heldigvis vores skriveborde i bedre tilstand, end da de kom. Men de tager oplevelsen af hele forløbet med sig. Nogle af dem kommer igen senere. Andre forlader vores skriveborde på en anden måde end ved raskmelding. Vi skylder dem at anerkende forskellene.


Har du en oplevelse, der har givet stof til eftertanke, så skriv til os på refleksion@socialraadgiverne.dk.