PRAKSISKLUMMEN: Nytårsønske – Mindre håndsprit og flere håndholdte indsatser
Jeg krydser fingre for, at det tredje stik knækker kurven.
Vi har aflyst vores faglige personaledag og julefrokost, udsat begge til maj næste år grundet corona. Ikke fordi vi ikke er vaccinerede, eller fordi regler og påbud forhindrer os i at blive klogere og gladere sammen, mens vi er sociale. Men fordi vi ikke tør tage chancen. Vi tør ikke risikere, at et par enkelte med virus får spredt den midt i den gode stemning. Tør ikke, fordi det vil betyde, at mange indsatser vil få svært ved at stille det nødvendige hold, så vi kan passe vores job og passe på de mennesker, vi har ansvaret for.
Da landet lukkede ned første gang, havde de færreste nok forestillet sig, at vi stadig befinder os i en hverdag, der er tillempet normal.
Ved den første nedlukning blev nærmest alt, der kunne begrænses, lukket ned. Den distance, det gav til nogle af de mest udsatte mennesker, kan vi ikke risikere igen. Derfor bliver vi nødt til at træffe valg, der gør, at vi kan være mest muligt til stede i kontakten med de borgere, der har mest brug for det. Også selvom det er på bekostning af vores faglige udvikling og det fællesskab, der også er med til at bære os igennem de trælse dage i en coronatid.
Heldigvis er vi et andet sted end ved første nedlukning. Et sted, hvor ret meget er muligt, så længe vi tænker os om og tager hensyn.
Jeg krydser fingre for, at det tredje stik knækker kurven. For at det hårdtarbejdende sundhedspersonale får en bedre løn og nogle vilkår, der gør, at de også kommer igennem denne maraton. For at det er sidste jul, hvor corona spiller en så stor rolle.
Lad os håbe, at det kommende år byder på mindre håndsprit og flere håndholdte indsatser. Byder på mere tillid og færre trælse restriktioner. At det bliver et år, hvor vi kan koncentrere os om at skabe det gode sociale arbejde.