PRAKSISKLUMMEN: Når juristen får egen nøgle
af Karina Rohr Sørensen, Leder, Den Sociale Døgnvagt, Københavns Kommune
Den anden dag skulle jeg vinke farvel til vores hus-jurist, der er lokket af et nyt og spændende job. Vores hus-jurist er en jurist, der er ansat et andet sted i kommunen, men hos os nørder vi med så mange dilemmaer, at hun er blevet udstyret med egen nøgle, som så nu skulle afleveres. Over en kop farvel-kaffe fik vi set lidt på, hvad vi har nået, og hvad det har haft af betydning.
En tidligere chef-jurist lærte os for år siden at: ”En socialforvaltning træffer afgørelser, den laver ikke aftaler”. Sætningen bruger vi ret ofte. For man skal som forvaltning beslutte sig for, om det problem, man møder, kan løses ved rådgivning, hvorefter familien kan lave de aftaler, der passer dem bedst. Eller om der er brug for at træffe en afgørelse. Det sker i sager, der ikke kan løses uden vores indblanding. Her træffer vi afgørelse om en foranstaltning – og netop den, der med mindst mulig indgriben løser den udfordring, vi står med.
Det lyder banalt – men er så vigtigt: Når vi skal handle i andre menneskers liv, skal vi have en meget stærk bevidsthed om det mandat, vi er udstyret med. Vi kan ikke handle udelukkende, fordi ”det virker som en god idé”. Vi skal kunne binde handlingen op på en bemyndigelse. Det, at vi har et reelt mandat, gør os skarpere på, hvilke løsninger der er inden for rammen. Men det garanterer også borgerens retssikkerhed.
Man skal som borger kunne forstå, hvad vi gør, hvorfor vi gør det, og hvilke rettigheder, man selv har. Det at have fokus på rettighedsbaseret socialt arbejde kræver, at vi kender borgernes rettigheder og oplyser om dem. I det arbejde er en dygtig hus-jurist guld værd. Heldigvis er der andre dygtige jurister i kommunen. Mon ikke en af dem skal udstyres med en nøgle…