Ny principafgørelse om bostøtte vil udfordre kommunerne

I Socialrådgiveren 2/18 blev udfordringerne i forhold til bevilling af bostøtte efter servicelovens § 85 behandlet. I denne juraspalte følges der op på problemer om afgrænsning ved at se nærmere på en ny principafgørelse fra Ankestyrelsen.

Afgørelsen bidrager ikke umiddelbart til afgrænsning af målgruppen – måske tværtimod. Det drejer sig om principafgørelse 6-18, som i forhold til fastlæggelse af målgruppen for den socialpædagogiske støtte er særligt interessant, idet afgørelsen sætter fokus på, hvordan begrebet ”særlige sociale problemstillinger” kan forstås.

Målgruppen for bevilling af socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85 er defineret som personer, der har behov for støtte på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Kriteriet ”betydeligt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne” er nemmere at vurdere frem for kriteriet ”særlige sociale problemer”. Det er derfor oplagt, at Ankestyrelsen behandler begrebet ”særlige sociale problemer” i en afgørelse.

I praksis kommer Ankestyrelsens principafgørelse 6-18 formentlig til at udfordre kommunerne, idet målgruppen for bostøttebestemmelsen med denne afgørelse udvides. I afgørelsen behandles to sager, som minder meget om hinanden. Der er i begge sager tale om ældre borgere, som er analfabeter, har svært ved at tale og forstå dansk, ikke har uddannelser, ikke kan anvende digitale løsninger, har svært ved at tage offentlige transportmidler og har svært ved at kontakte offentlige myndigheder mv.

I begge sager har kommunerne afvist at bevillige bostøtte med henvisning til, at borgerne må benytte tolkebistand. Ankestyrelsen har i begge sager fundet, at borgerne er omfattet af målgruppen for bevilling af bostøtte, idet støttebehovet er mere omfattende end almindelig tolkebistand. Dog skal det bemærkes, at afgørelserne er truffet med dissens.

Skal bostøtte lappe på fejlslagen integration?

Det er utvivlsomt rigtigt, at disse borgeres analfabetisme og manglende sprogkundskaber mv. med heraf følgende vanskeligheder med at begå sig i et vestligt samfund må opleves som meget hæmmende i hverdagen. Spørgsmålet er imidlertid, om det er eller bør være et socialt problem i servicelovens § 85’s forstand? Det er nærliggende at spørge, om det mon er hensigtsmæssigt at ”lappe” på en fejlslagen integrationsindsats ved at bevillige bostøtte efter serviceloven?

Umiddelbart forekommer en sådan udvidelse af målgruppen at være udgiftsdrivende for kommunerne, hvorfor der ved fremtidige forhandlinger af de kommunale budgetter bør være opmærksomhed på dette.

Læs principafgørelsen 6-18 på retsinformation.dk

Karen Elmegaard er cand. jur. og chefkonsulent i Høje Taastrup Kommune.