Når rystede hjerner gør os syge

Hvert år får omkring 25.000 danskere en hjernerystelse. Langt de fleste bliver symptomfri igen, mens 10 til 15 procent får (lang)varige og ofte alvorlige følger. Da hjernerystelser og eventuelle langvarige følger (PCS) endnu ikke kan dokumenteres for eksempel med en scanning, er det er vigtigt at kende symptomerne for ikke at mistolke borgerens klager.

KOMMENTAR: Maria var først i 30’erne, højtuddannet og aktiv, da hun faldt og slog hovedet. Umiddelbart efter fik hun kvalme og hovedpine. I løbet af nogle uger udviklede hun problemer med at fokusere, at læse med udbytte og at bruge pc og mobiltelefon. Maria blev hurtigt træt, hvis hun var sammen med andre eller blev mødt med krav. Hverdagen var præget af en overvældende udtrætning på grund af hjernerystelsen, og Maria havde svært ved at have flere bolde i luften på én gang.

I dag er der gået fem år. Maria arbejder nu 25 timer om ugen i et job, der ikke matcher hendes uddannelsesniveau. Hun har stadig følger efter hjernerystelsen. Hun udtrættes stadig hurtigt og har behov for faste strukturer. Maria har udviklet postcommotionelt syndrom som følge af faldet.

Hvert år får omkring 25.000 danskere en hjernerystelse. Langt de fleste – det vil sige 85 til 90 procent bliver symptomfri igen – mens 10 til 15 procent får (lang)varige og ofte alvorlige følger kaldet postcommotionelt syndrom eller PCS. Der er brug for viden, information og rådgivning, og en lille gruppe har behov for et  målrettet PCS-tilbud.

De usynlige symptomer

Der er endnu ikke udviklet tilstrækkeligt fintfølende metoder til helt at forstå, hvad der sker under en hjernerystelse, men vi ved, at hjernen får skrammer, måske små blødninger og vævsoverrivninger. Reaktionerne er individuelle, for vores hjerner er unikke, formet af gener, erfaringer, uddannelse, træning med mere, og vores sårbarhed og personligheder er forskellige.

Det er vanskeligt for omverdenen at forstå en person med PCS. De ramte kan have svært ved at koncentrere sig, at huske almindelige hverdagsting, er ubegribeligt trætte, har bankende hovedpine, sover dårligt, er lys- og støjfølsomme og har fået svært ved at være sammen med flere mennesker ad gangen. Hverdagen er belastet, og tilknytningen til arbejdsmarkedet kan være truet.

Det kan umiddelbart virke, som om det især er ressourcestærke og aktive personer, der rammes af PCS. Spørgsmålet er, om dette er rigtigt? Noget af forklaringen kan være, at denne gruppe i høj grad gør brug af pc, mobiltelefon mm., og dermed udfordres i forhold til deres PCS-symptomer. En anden årsag kan være, at denne gruppe har ressourcer til selv – eller med hjælp fra pårørende – at opsøge og argumentere for, at de har behov for hjælp.

En gruppe man skal være særligt opmærksom på er mennesker, der i forvejen lider af angst og depression. Forskning viser, at disse to lidelser udgør særlige risikofaktorer for, at man udvikler langvarige følger efter hjernerystelse og dermed oplever en meget langtrukken bedring.

”Hvordan bliver jeg rask?”

Fagpersonerne rådgiver forskelligt, men den mest almindelige anbefaling er at ”tage den med ro”. En sygemelding kan være nødvendig. Men hvor længe skal man være i ro, og hvad vil det egentlig sige? Mørke og isolation, ligge på sofaen eller gå en tur? Må man se TV, bruge pc og mobiltelefon? I følge den nyeste viden skal man i gang relativt hurtigt – bare på et langt lavere niveau end normalt. Men hvad var ens ”normale niveau” før hjernerystelsen, og hvad er ”et passende niveau” på nuværende tidspunkt? Hvem kan vurdere det? Kan fagpersonerne? Kan man selv?

Efter et par uger er det vigtigt, at man langsomt genoptager sine aktiviteter, de mindst krævende først. Langt de fleste bliver raske, men hvis hjernerystelsen fortsætter, er det vigtigt at forebygge varige følger. Der er brug for faglig viden, information og støtte fra omgivelserne. Generelt kan man sige, at ”det går hurtigst, hvis det går langsomt”! Anbefalingen er, at man langsomt og gradvist øger sit aktivitetsniveau. Det gælder i høj grad i forhold til arbejdsmarkedet med hensyn til arbejdstiden og arbejdsopgavernes kompleksitet.

Undgå misfortolkning af symptomer

Møder man borgere med PCS, vil nogle virke helt upåvirkede. Det ses ikke, at mødet medfører dage med hovedpine og voldsom træthed. Andre kommer forpinte iført solbriller og kasket. Det kan være svært at sætte sig ind i, at det er nødvendigt for, at borgeren kan gennemføre samtalen.

Da hjernerystelser og PCS endnu ikke kan dokumenteres for eksempel med en scanning, er det vigtigt at kende symptomerne for ikke at mistolke borgerens klager. Prøv at sammenholde de aktuelle symptomer med borgerens hidtidige liv. Aktiv på arbejdspladsen, social og udadvendt, ivrig motionist?

På kort sigt har borgeren behov for rådgivning og for gradvist at genoptage sine aktiviteter. Og igen ”det går hurtigst, hvis det går langsomt”. Hvis borgeren har haft symptomer i længere tid, er der risiko for at udvikle PCS. Nu er der behov for yderligere undersøgelser, rådgivning og eventuelt et målrettet PCS-tilbud.

Spørgsmålene kan være mange: Hvor længe kan man være sygemeldt uden lægefaglig dokumentation? Er hvile en behandlingsform? Kan borgeren nå at genoptage arbejdet, inden sygedagpengene udløber? Hvordan er mulighederne for at bevilge et målrettet PCS-tilbud?

Et specialiseret og målrettet PCS-tilbud består af en tværfaglig indsats fra psykologer, fysioterapeuter og eventuelt optometrister, der primært beskæftiger sig med PCS-ramte. I samarbejde med borgeren tilrettelægges individuelle forløb. Målet er igen at blive uddannelses- eller erhvervsaktiv i størst muligt omfang.

Behov for mere viden

Stadigt flere bliver opmærksomme på, at deres problemer kan skyldes en hjernerystelse, og stadigt flere søger hjælp via egen læge, kommunen og deres forsikringsselskab. Der er et stort behov for målrettet og kvalificeret information til patienter, pårørende, socialrådgivere, læger og arbejdspladser.

Et af de nyeste bidrag er en pjece rettet mod de PCS-ramte borgere og deres pårørende. Pjecen kan downloades på www.cfh.ku.dk.

Der er ingen tvivl om, at kendskabet til PCS er øget. Som socialrådgivere har vi en vigtig opgave. Det kræver viden at forstå de PCS-ramte borgeres situation, og det er vigtigt, at vi formidler denne viden til borgere, pårørende og samarbejdspartnere.

Hana Malá Rytter, lektor og forsker i blandt andet hjernerystelse ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Gitte Hjordt, socialrådgiver ved Center for Hjerneskade i København, der har et tværfagligt PCS-rehabiliteringstilbud.

Eksempel på faktaboks

Her har vi et eksempel Her har vi et eksempel Her har vi et eksempelHer har vi et eksempel Her har vi et eksempel Her har vi et eksempel Her har vi et eksempel

Her har vi et eksempel

Her har vi et eksempel

Her har vi et eksempel

Her har vi et eksempel