Mit hadeord: ’Kommunedame’
Af Karoline Hygum Frost, socialrådgiver, Rigshospitalet Neurocentret, Afdeling for Hjerne-og Rygmarvsskade, Region Hovedstaden
Jeg har været socialrådgiver i en kommune i 15 år og har nu arbejdet nogle år i regionen. Ordet ”kommunedame” skurrer stadig i mine ører.
Det siges ofte i en nedladende tone og vidner for mig om et unuanceret billede af socialrådgiveren.
Jeg er dog klar over, at det også kan være et tegn på, at den enkelte borger har svært ved at gennemskue det kommunale system, og derfor ser kommunen som en stor masse.
Faktum er, at min faglige stolthed såres af ordet, eller den intention, som jeg tror, ligger bag.