LEDER: Vi har brug for én ambitiøs helhedslov

En helt ny hovedlov, der skal sikre en mere sammenhængende plan for borgere med komplekse udfordringer, kommer til at spille en central rolle for DS’ arbejde i 2022.

Hovedloven – eller helhedsloven – skal efter planen træde i kraft 1. januar næste år. Den skal dog først være implementeret i alle kommuner 1. januar 2025. I de to år vil man samle erfaring og læring, som den videre implementering vil tage højde for.

Vinteren og forårets politiske forhandlinger om loven kender vi endnu ikke udfaldet på. Men vi ved én ting: Der er et stort behov for en ambitiøs hovedlov, som kan gøre det langt nemmere at sikre sammenhæng i indsatser på tværs af beskæftigelses-, sundheds-, social- og undervisningsområdet.

Vi ved som socialrådgivere desværre alt for godt, at indsatsen i de forskellige offentlige hjælpesystemer kan komme til at trække i den samme borger fra mange sider. Borgere som Peter, der kæmper med dårlig ryg, depression, problemer med sin søn, længerevarende ledighed, generelle sundhedsproblemer, kontanthjælp og hashmisbrug, skal ikke have 17 fagpersoner og otte handleplaner.

Men én plan og én koordinerede socialrådgiver.

Hovedloven skal være en selvstændig lov med eget formål og en vifte af indsatser, som møder borgernes komplekse behov og udfordringer. Borgere i hovedloven skal derfor have én udredning, én afgørelse, én plan og én klageadgang for den sammenhængende støtte.

Jeg ser den kommende hovedlov som et nødvendigt skridt på vejen mod bedre vilkår for det sociale arbejde, og håber, at den endelige lov lever op til de høje ambitioner, som indledte arbejdet tilbage i 2016.

Dog vokser træerne ikke ind i himlen med en kommende hovedlov.

Det er stadig afgørende, at nationale og kommunale politikere investerer i socialt arbejde. Skal socialrådgivere sikre en helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum, kræver det et rimeligt antal sager og tid til at lytte og følge op.