Kriminalitet og psykisk sygdom præger personer på kanten af arbejdsmarkedet
I denne analyse ser vi nærmere på de cirka 82.000 personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Ved hjælp af en række karakteristika inddeles gruppen i seks klynger. Klyngerne kan give os vigtig viden om, hvordan flere af dem kan komme i job.
Det er ofte til debat, hvordan man kan få flere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse. For at nuancere debatten kan det være relevant at undersøge, hvem personer på kanten af arbejdsmarkedet er. Ofte gøres det ved hjælp af endimensionielle mål, som for eksempel andelen uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, andelen med psykiske udfordringer m.v.
Gruppen er dog så kompleks, at det ofte giver et forsimplet billede. Til at nuancere billedet er såkaldt multivariate analyser et godt redskab, og netop derfor foretages der her en klyngeanalyse af personer mellem 25 og 54 år på kanten af arbejdsmarkedet.
Gruppen er defineret ud fra deres arbejdsmarkedsstatus, og ’kanten af arbejdsmarkedet’ er i denne analyse defineret som personer, der modtager en af følgende ydelser: Passiv kontanthjælp (aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere), integrationsydelse, sygedagpenge fra ledighed, revalidering eller ressourceforløb.
Arketyperne
På baggrund af klyngeanalysen har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fundet seks arketyper af personer på kanten af arbejdsmarkedet. De beskrives herunder.
Relativt stærke personer med dansk oprindelse
Klynge 1 er med knap 32.000 personer den største. Gruppen er kendetegnet ved – på papiret – at være den stærkeste. Gruppen har en overvægt af danske kvinder, og lidt flere end generelt på kanten af arbejdsmarkedet har en erhvervsuddannelse. Gruppen har lidt mere erhvervserfaring end gennemsnittet, men dog kun cirka halvt så meget som den generelle befolkning på samme alder. Objektivt er gruppen den mest raske af arketyperne både fysisk og psykisk. Psykisk er der dog flere diagnoser end i baggrundsbefolkningen.
Unge, ufaglærte danske mænd med psykiske problemer og kriminel historie
Med ca. 28.000 personer er klynge 2 næststørst. Den udgøres af primært danske, unge mænd, som har mange psykiske udfordringer. Sammenlignet med baggrundsbefolkningen har gruppen i gennemsnit cirka otte gange så mange psykiske diagnoser. Især diagnoser inden for personlighedsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, stress og rusmiddellidelser er udbredte. Mere end hver tredje har været anbragt som barn, hvilket er syv gange så meget som i baggrundsbefolkningen. Over halvdelen – dvs. knap en faktor 10 ift. den generelle befolkning – har en strafferetslig dom inden for enten vold, ejendomsberigelse eller narkotika. Næsten ni ud af 10 personer er ufaglærte, og størstedelen bor alene. Gruppen er fysisk rask og har omtrent samme antal fysiske diagnoser som baggrundsbefolkningen.
Kvinder med indvandrerbaggrund og dårligt fysisk helbred, som bor med familien
Klynge 3 udgøres af knap 20.000 personer, hvoraf størstedelen er kvinder med indvandrerbaggrund. Omkring tre ud af fire i gruppen er således kvinder, mens godt halvdelen ikke er født i Danmark. Cirka hver tredje bor alene, hvilket er markant færre end blandt andre på kanten af arbejdsmarkedet. Det svarer til niveauet i befolkningen generelt.
Mange i gruppen har et dårligt fysisk helbred, hvor især sygdomme i hjerte-kar, nervesystemet, fordøjelsessystemet og bevægeapparatet går igen. Gennemsnitligt er disse typer af sygdomme mere end fem gange så hyppige blandt personer i denne gruppe som i baggrundsbefolkningen. Gruppen er lidt bedre uddannet end gennemsnittet på kanten af arbejdsmarkedet, men dog kortere uddannet end baggrundsbefolkningen.
Unge danske kvinder med psykiske diagnoser
Klynge 4 består af godt 2.100 personer og udgøres primært af danske kvinder med psykiske udfordringer.
Faktisk er gruppen overrepræsenteret i alle de ti kategorier af psykiske diagnoser, og i gennemsnit har personerne én eller flere diagnoser inden for tre af de viste kategorier. Det vil sige, at gennemsnitspersonen i denne gruppe har cirka 14 gange flere psykiske diagnoser end gennemsnitspersonen i befolkningen. Gruppen har lidt mere uddannelse end gennemsnittet på kanten af arbejdsmarkedet, men mindre end baggrundsbefolkningen.
To mindre klynger
De knap 800 personer i klynge 5 – såkaldt øvrige A – er karakteriseret ved at have dårligere fysisk helbred end gennemsnittet af personer på kanten af arbejdsmarkedet. Det gælder især, hvad angår diabetes og diagnoser inden for fordøjelsessystemet. Personer med indvandrerbaggrund udgør en tredjedel af gruppen, og kønsfordelingen er omtrent lige.
Klynge 6 – såkaldt øvrige B – består af blot 330 personer og ligner på mange områder klynge 5, men har generelt mere erhvervserfaring og har lidt oftere diagnoser inden for hjerte-karsygdomme og nervesystemet.
Hovedkonklusioner
Der var i 2018 ca. 82.000 personer på kanten af arbejdsmarkedet. I denne analyse inddeles disse personer på baggrund af en række karakteristika i seks klynger, kaldet arketyper.
Den største klynge består af primært danske personer, der objektivt set er blandt de stærkeste på kanten af arbejdsmarkedet.
Den næststørste klynge består af unge mænd med dansk oprindelse og mange psykiske diagnoser. Gruppen er desuden overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikken og har oftere end andre været anbragt i løbet af barndommen.
Den tredjestørste klynge er især karakteriseret ved et dårligt fysisk helbred, og kvinder med indvandrerbaggrund er klart overrepræsenterede i gruppen.