ANALYSE: Kraftig jobvækst er ikke nok – der er behov for målrettede indsatser
Trods stor fremgang på det danske arbejdsmarked er 71.000 personer langt fra arbejdsmarkedet. Størstedelen er kontanthjælpsmodtagere. I 2018 fandt kun hver tiende langt fra arbejdsmarkedet ordinær beskæftigelse. Det viser, at der er behov for målrettede indsatser for at hjælpe flere ind på arbejdsmarkedet.
Siden 2013 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsen er steget næsten uafbrudt og en kvart million personer er kommet i job. Paradoksalt nok har udviklingen ikke betydet, at antallet af personer langt fra arbejdsmarkedet er aftaget betydeligt.
Antallet af personer langt fra arbejdsmarkedet har ligget stabilt højt, siden krisen slog igennem, og de nyeste tal fra 2018 viser, at der var cirka 71.000 personer i gruppen.
Størrelsen af gruppen varierer med konjunkturerne og steg netop i årene efter krisens begyndelse. Størstedelen af gruppen er kontanthjælpsmodtagere, hvoraf langt de fleste er vurderet aktivitetsparate. At være aktivitetsparat vil sige, at man ifølge jobcenterets vurdering ikke umiddelbart er parat til at tage et job. I perioden 2008-2010 var der omkring 45-50.000 personer langt fra arbejdsmarkedet, og siden 2014 har niveauet ligget på 70-80.000 personer.
I 2008 var Danmark på toppen af en højkonjunktur, og der var godt gang i det danske arbejdsmarked. Dengang fik lidt flere foden ind på arbejdsmarkedet, og det kan formentlig i høj grad forklares af de gode konjunkturer. Fra 2009 ramte den økonomiske krise Danmark, og det afspejler sig i et fald i både beskæftigelsen og et fald i overgangen til ordinær beskæftigelse blandt personer langt fra arbejdsmarkedet.
I 2018 – cirka fem år inde i opsvinget – var det kun knap 11 procent af dem langt fra arbejdsmarkedet, der overgik til ordinær beskæftigelse. Selv i gode tider er det altså kun omkring hver tiende, som får foden ind på arbejdsmarkedet, og niveauet i 2018 er lavere end niveauet i 2008.
Selvom gode tider på arbejdsmarkedet øger overgangen til beskæftigelse for personer uden arbejdsmarkedstilknytning, viser tallene dog, at højkonjunkturer ikke alene kan løse problemet med at få de her personer i beskæftigelse. Der er simpelthen en gruppe af mennesker, som ikke får glæde af den generelle fremgang på arbejdsmarkedet.
Uden job i 10 år
Af de 71.000 mennesker langt fra arbejdsmarkedet er der en stor gruppe, som har stået uden for arbejdsmarkedet gennem en meget lang periode – faktisk fra før finanskrisen ramte Danmark. Gruppen af personer langt fra arbejdsmarkedet er defineret ved, at de har været uden for beskæftigelse i mindst 80 procent af året de seneste tre år.
Knap hver femte i gruppen har stået uden beskæftigelse i 10 år eller længere. Tallene viser, at det er svært for personer, der har været uden for arbejdsmarkedet i tre år eller længere at finde ordinær beskæftigelse.
Der er altså mange, som ikke umiddelbart finder beskæftigelse – selv når der er gang i arbejdsmarkedet, og det er til trods for, at flere erhvervsorganisationer har talt om mangel på arbejdskraft. For at finde fodfæste på arbejdsmarkedet er de afhængige af de indsatser, de modtager.
Behov for opkvalificering
Der er brug for indsatser målrettet den enkeltes udfordringer. Lige som man skal reparere taget, når solen skinner, er de gode tider på arbejdsmarkedet et godt tidspunkt til at give disse mennesker de indsatser, de har brug for til at træde ind på arbejdsmarkedet.
Vi skal forbedre den aktive arbejdsmarkedspolitik for de mest udsatte grupper, hvor indsatsen ofte ikke er tilstrækkelig målrettet arbejdsmarkedet, og hvor man alt for sjældent sender overførselsmodtagere i virksomhedsrettede forløb på private virksomheder.
Samtidig bliver opkvalificering kun vigtigere og vigtigere. Gennem de seneste 20 år er andelen af ufaglærte på arbejdsmarkedet halveret. Ser vi ind i fremtiden, viser vores prognoser, at antallet af ufaglærte job vil falde yderligere. Trods generel fremgang på arbejdsmarkedet, forventer vi, at der i løbet af de næste tre år vil forsvinde mere end 30.000 ufaglærte job. Det understreger behovet for opkvalificering, som kun forøges fremover.
Mange af personerne har været væk fra arbejdsmarkedet i mange år. Skal vi komme i mål med at opkvalificere denne gruppe, så de dermed får bedre muligheder, skal vi mange gange også begynde et andet sted. Mange har brug for indsatser af mere social karakter. Derfor er det vigtigt, at indsatserne bliver målrettet den enkeltes udfordringer. Det kræver både dygtige socialrådgivere, men også en politisk prioritering, der sikrer, at der er ressourcer til de enkelte personer og indsatser.
Af Emilie Agner Damm Senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ead@ae.dk
Definition: ‘Langt fra arbejdsmarkedet’
Personer langt fra arbejdsmarkedet er defineret som dem, der har været i beskæftigelse i mindre end 20 pct. af året, og som hverken er selvstændige eller studerende. Såfremt personerne har en partner, er man kun en del af gruppen, hvis ens partner ligeledes har været uden for arbejdsmarkedet i mindst 80 pct. af året tre år i træk. Der ses bort fra personer, som modtager førtidspension eller er i skånejob, fleksjob eller ressourceforløb