Kontanthjælpsloftet til heftig debat på konference om børnefattigdom

Selvom socialdemokraternes erhvervsuddannelses- og social dumping-ordfører, Mattias Tesfaye, er modstander af det nuværende kontanthjælpsloft, ønsker han ikke at afskaffe det ”én til én.”

– Jeg vil hellere bruge pengene på fællesskabet og på at sikre, at vi har nogle ordentlige fællesskabs-opbyggende institutioner som børnehave og folkeskoler, som den brede middelklasse vil engagere sig i, end på at kontanthjælpsmodtagere har en plovmand ekstra i slutningen af måneden. Pengene skal bruges, så de bedst kommer børnene til gode.

Det – for nogle af tilhørerne – opsigtsvækkende budskab blev fremlagt på Dansk Socialrådgiverforening, BUPL og Red Barnets konference om børnefattigdom den 3. oktober på Arbejdermuseet i København. Ordene faldt under eftermiddagens paneldebat i en fyldt sal, hvor socialrådgivere udgjorde en overvejende del af publikum, og adskillige tilhørere afbrød med eksempler på familier, som får beskåret deres rådighedsbeløb med flere tusinde kroner – ikke de 500 kroner, som S-politikeren henviste til.

I det hele taget blev det en livlig debat, hvor ordstyreren, DS-formand Majbrit Berlau, flere gange måtte bede tilhørerne om at holde god orden.

Tavshed om syge på kontanthjælp

Med i debatten, som blev holdt under overskriften ”Har vi åbnet for udbredt børnefattigdom i Danmark? Konsekvenser og handlemuligheder” var også Liberal Alliances erhvervsordfører, Joachim B. Olsen, og Radikale Venstres børneordfører, Lotte Rod, der som den eneste af de tre debattanter ytrede ønske om at afskaffe fattigdomsydelserne.

– Vi ser forsørgere, som må sove hos bekendte på sofaen, det er en meget utryg opvækst for børn, understregede den radikale folketingspolitiker. Mens Mattias Tesfayes udmelding for nogle kom som en overraskelse, talte Joachim B. Olsen for kontanthjælpsloftet, selvom kun 700 flere personer forventes at komme i job som følge af det:

– Vi synes, at der skal være forskel på rådighedsbeløbet, når man arbejder og er på kontanthjælp. Så kan man altid diskutere, hvorvidt det vil få flere i job, sagde han.

At omkring tre fjerdedele af kontanthjælpsmodtagerne ikke er jobparate var der ingen af de tre politikere, som kom ind på. Heller ikke de mange ekstra opgaver for kommuner og socialrådgivere i forbindelse med de lave ydelser fik mange ord med på vejen.

”Man behøver ikke bo på Østerbro”

Blandt tilhørerne var socialrådgiver i Socialstyrelsen og hovedbestyrelsesmedlem i DS, Birthe Povlsen. Hun bad Joachim B. Olsen om en kommentar til at antallet af boligudsættelser steg under starthjælpen og faldt igen, da starthjælpen blev afskaffet.

LA-politikeren insisterede dog på, at kontanthjælpsmodtagerne også under kontanthjælpsloftet kunne finde betalelige boliger – også i København.

– Man behøver ikke bo på Østerbro, lød hans svar.

BUPL’s formand Elisa Bergmann, var også til stede, og hun advarede om, at pædagoger oplever børn, som kommer i for små og slidte sko og står uden for en række fællesskaber som følge af fattigdom.

– Det er afsavn, som også betyder noget for udvikling af eksempelvis social intelligens. Det er nogle vigtige konsekvenser, som jeg føler, I politikere behændigt springer hen over, sagde pædagogernes formand.

Hendes udsagn blev bakket op af en pædagog ansat i en børnehave i Aarhus Vest:

– Jeg oplever, at børn kommer i børnehave uden regntøj og gummistøvler, fordi de ikke har råd til det. Vores institution er nærmest blevet en almisseinstitution, hvor vi må give henlagt tøj til de børn, som ikke har.

”Sammenhængskraften er truet”

Flere penge mellem kontanthjælpsmodtagere, flygtninge og indvandreres hænder vil dog ikke nødvendigvis afværge, at børnene kommer i børnehave i for små sko, vurderede Joachim B. Olsen.

– Ikke, hvis problemet skyldes, at forældrene ikke er i stand til at tage ansvar for dem. Jeg mener, at kommunerne skal være bedre til at tage ansvar for børn, hvis forældre ikke magter det. Jeg vil mene, at forældre – selv under kontanthjælpsloftet – har penge til at købe sko til børnene.

Den liberale erhvervsordfører havde dog også en anden grund til at kæmpe for et loft over kontanthjælpen, understregede han:

– Jeg får masser af henvendelser fra borgere i lavtlønsjob, som synes, at det er dybt uretfærdigt, at deres nabo, som er på sociale ydelser, har lige så stort rådighedsbeløb som de selv. Så kan I sige, hvad I vil, men det er altså en trussel mod sammenhængskraften, og det er I socialrådgivere også nødt til at forholde jer til.

Denne opfordring tog debattens ordstyrer, DS-formand Majbrit Berlau, til sig, da hun rundede debatten af.

– Men samtidig håber jeg, at også I politikere vil tage dagens pointer til efterretning. Det gælder også udsigten til, at tusindvis af børns liv og læring vil blive berørt negativt af de lave ydelser

---

Markant børnefattigdom i ”ghetto-områder”

I boligområderne på Udlændinge- Integration- og Boligministeriets såkaldte ”ghettoliste” er børnefattigdom næsten otte gange så udbredt som i det øvrige Danmark, og i de områder, der er hårdest ramt, lever cirka hvert femte barn i fattigdom.

Fattigdommen forventes dog at stige yderligere, understreger AE-Rådet, da optællingen er lavet inden indførelsen af de nye lave ydelser.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggjort i forbindelse med DS’ børnefattigdomskonference. Analysen benytter den forhenværende regerings fattigdomsgrænse fra 2013, som Venstre-regeringen afskaffede i efteråret 2015.

Læs undersøgelsen

DS demonstrerer mod fattigdom

Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, var blandt talerne, da initiativet ”Stop Fattigdom Nu” på Folketingets åbningsdag, 4. oktober, demonstrerede mod skiftende regeringers fattigdomsgørende reformer og tiltag.

I talen pointerede hun, at økonomiske incitamenter kun virker for ledige, der har mulighed for at reagere på dem. Altså dem, som er raske, dem som ikke har sociale problemer, og dem, der matcher kravene på arbejdsmarkedet. For alle andre har forringelserne kun én effekt; øget fattigdom.

– Derudover så kan det allerede betale sig at arbejde. Det er dokumenteret gang på gang. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet sig frem til, at gevinsten for en enlig forsørger ved at gå fra kontanthjælp til et lavtlønsjob er 2000 kroner om måneden efter skat. Det er mange penge i et stramt budget – selv om vores statsminister på et tidspunkt mente, at det kun rakte til et par sko, sagde Majbrit Berlau.