Kampvalg: Interview med de to formandskandidater

Mads Bilstrup

CV
– 58 år, bor i Aarhus med sin kone, har to voksne børn
– Formand for Dansk Socialrådgiverforening 2018-2022
– Næstformand for socialrådgivernes A-kasse og bestyrelsesmedlem i socialrådgivernes pensionskasse 2018-2022
– Formand for Dansk Socialrådgiverforenings Region Nord 2010-2018
– Fællestillidsrepræsentant i Aarhus Kommune 2003-2010
– Socialrådgiver i Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune 1993 –2003
– Tillids­repræsentant 1997-2003.
– Uddannet social­rådgiver i 1992

Hvorfor genopstiller du som formand?
– Jeg har altid kunnet se styrken i at være et stærkt fagligt fællesskab. Som først tillidsrepræsentant og senere fællestillidsrepræsentant oplevede jeg fællesskabets styrke på egen krop – både når der var lønforhandlinger og dårligt arbejdsmiljø, hvor vi havde en stærk stemme og skabte synlige resultater. Det er drivkraften i mit arbejde og grunden til, at jeg har været fagligt aktiv i 25 år, og det er derfor, at jeg ønsker at fortsætte mit arbejde som formand for Dansk Socialrådgiverforening.

– Fremtidens fagforening skal være attraktiv for unge og nyuddannede, alle socialrådgivere skal kunne se værdien af at være medlem af fællesskabet. Vi er nået langt med de initiativer, som jeg, sammen med resten af hovedbestyrelsen, har sat i gang for studerende og nyuddannede socialrådgivere, men vi er slet ikke i mål endnu. Det arbejde vil jeg være med til at videreudvikle.

Hvilke resultater ønsker du at opnå i de kommende to år?
– Overenskomsten i 2024 (OK24) er den helt store opgave, der ligger foran DS. Det er afgørende at sikre, at socialrådgiverne får en reallønsstigning. Inflationen har allerede overhalet lønudviklingen fra OK21, og det skal vi have rettet op på i OK24. Ligelønsdagsordenen er også afgørende og kommer til at fylde meget frem til OK24, hvor vi skal have indhentet de kvindedominerede fags historiske lønefterslæb.

– Socialrådgivernes arbejdsmiljø skal også tænkes ind i vores næste overenskomst. Det kan være alt fra, at kommunerne skal lave en årlig opgørelse over sagstal og medarbejder-flow, til at de i højere grad skal involvere Arbejdstilsynet i problemer med det psykisk arbejdsmiljø.

Hvorfor skal medlemmerne stemme på dig?
– Det skal de, fordi jeg har 25 års erfaring i Dansk Socialrådgiverforening og har været med til at forhandle seks overenskomster som en del af socialrådgivernes forhandlingsdelegation. OK24 bliver en meget svær forhandling. Vi er allerede i gang med det indledende arbejde, og her er det vigtigt at have historikken, viden og kontakter fra de forrige overenskomstforhandlinger med.

– Jeg har både været valgt tillidsrepræsentant, fællestillidsrepræsentant, regionsformand og formand for Dansk Socialrådgiverforening, så jeg kender organisationen på alle niveauer. Herudover har jeg i løbet af de seneste fire år fået opbygget en kæmpe kontaktflade til politikere på Christiansborg, i fagbevægelsen, i NGO’er og blandt arbejdsgiverne. Med mit brede kendskab og min store kontaktflade kan jeg fortsætte den linje, vi er slået ind på, og skal ikke starte forfra.

– Kontakten til socialrådgivernes praksis er vigtig for mit arbejde som formand, og jeg har altid prioriteret at tage på arbejdspladsbesøg, til klubmøder og generalforsamlinger i alle tre regioner. Jeg har altid sagt, at medlemmerne bare kan ringe og invitere formanden, og det gør de i stor stil.

Hvilke social- og fagpolitiske mærkesager vil du give mere fokus?
– Jeg vil have et skærpet fokus på socialrådgivernes arbejdsmiljø. Vi bliver nødt til at finde fælles løsninger på socialrådgivernes mistrivsel på arbejdspladsen, så den enkelte socialrådgiverne ikke skal løse problemerne ved at søge et andet sted hen eller helt ud af faget. Det har vi ikke råd til i en tid, hvor vi kommer til at mangle socialrådgivere.

– Politisk vil jeg fortsat have et stort fokus på handicapområdet. Det er et område, hvor det er svært at lave godt socialt arbejde, fordi regeringen ikke har valgt at prioritere det. Det bliver vi nødt til at gå massivt ind i sammen med andre gode kræfter og lægge pres på, at området skal opprioriteres.

– Og så er der fattigdomsproblemet, som vi stadig ikke har løst. Hvis vi skal hjælpe de borgere, der har været mange år i kontanthjælpssystemet, bliver vi nødt til at give dem en ydelse, de kan leve af. Og så kan vi begynde at arbejde med dem, så de kan komme ud af systemet.

– Endelig er vi netop i hovedbestyrelsen kommet med et udspil på beskæftigelsesområdet, som virkelig vil kunne gøre en forskel for både socialrådgivere og borgere på jobcentrene. Det udspil skal ud at leve og omsættes til praksis.

Signe Færch

CV
– 40 år, bor i Brønshøj med sin kæreste og deres tilsammen tre børn
– Den Sociale Døgnvagt i København 2022-
– Fungerende næstformand i Dansk Socialrådgiverforening 2021-2022
– Børn og Familie, Gentofte Kommune 2016-21. Tillids­repræsentant i 2019 og 2021-2022
– Familierådgivningen, Greve kommune 2013-2016.
– Medlem af Borgerrepræsentationen, Socialudvalget og Beskæftigelses­udvalget i København 2010-2015
– Uddannet socialrådgiver i 2013

Hvorfor stiller du op som formand?
– Jeg er drevet af lige dele kærlighed til vores fag og indignation over, at vi ikke har bedre betingelser for at udøve det. Vi har så fantastisk et fag, men når vi har så vigtigt et arbejde og sidder med så stort et ansvar, er det vanvittigt, at vi ikke har bedre arbejds- og lønforhold.
– Det kræver, at man kan se og mærke os meget mere som fagforening. Vi skal være mere synlige i den offentlige debat, og vi skal være nærværende ude på arbejdspladserne. Vi har et potentiale, som vi ikke forløser i øjeblikket, og jeg tror, at jeg kan være med til at gøre os til en stærkere fagforening ved at gøre Dansk Socialrådgiverforening mere synlig og nærværende.

Hvilke resultater ønsker du at opnå i de kommende to år?
– Vi skal have en mere synlig fagforening, og en stærkere stemme for socialrådgiverne. Det er en forudsætning for alt vores interessevaretagelse, arbejdsmiljøarbejde og organisering.

– Vi har en kæmpe opgave foran os med overenskomsten i 2024 (OK24). Den kommer åbenlyst til at handle om ligelønsspørgsmålet, og opgaven bliver at sikre, at vi socialrådgivere bliver tilgodeset i den forbindelse. Men vi skal samtidig holde fast i, at der skal tilføres penge udover overenskomsterne, som en udløber af lønstrukturkomiteen. Uligeløn er et politisk skabt problem, som skal løses politisk. Derudover skal vi fokusere på bedre muligheder for at få forhandlet lokal løn hjem ude på arbejdspladserne, hvor mange i dag løber panden mod en mur. Det skaber stor frustration hos medlemmer og tillidsrepræsentanter. Og så skal vi forsat presse på for at få forbedringer af arbejdsmiljøet ind i overenskomsterne.

– Vi kan også selv arbejde mere systematisk med at gøre socialrådgiverne handlekraftige, når de står i en arbejdsmiljøkrise. Vi skal opsamle erfaringerne og sprede håbet fra de arbejdspladser, hvor man er lykkedes med at lave forandringer.

Hvorfor skal medlemmerne stemme på dig?
– Jeg kan være med til at skabe en mere nærværende fagforening, fordi jeg kommer direkte fra praksis. Jeg har ikke 25 års erfaring i fagbevægelsen, men jeg ved, hvad det vil sige at arbejde som socialrådgiver i dag.

– Hvis vi skal give flere lyst til at blive socialrådgivere, og hvis vi skal give flere socialrådgivere lyst til at melde sig ind i deres fagforening, så kræver det, at vi har en stærk socialrådgiver i front. Jeg kan formidle vigtigheden af vores fag, smitte medlemmer og kommende socialrådgivere med begejstring for det sociale arbejde, overbevise beslutningstagerne om, at vores vigtige arbejde kræver nogle ordentlige arbejdsvilkår. — Og selv om jeg ikke har forhandlet en overenskomst før, så har jeg en bred forhandlingserfaring, både som tillidsrepræsentant og fra min tid som politiker i Københavns Borgerrepræsentation, hvor jeg blandt andet har været hovedforhandler på budgetaftaler til flere milliarder i et hårdt forhandlingsklima. Jeg har fulgt de seneste overenskomstforhandlinger i hovedbestyrelsen, så det er ikke helt nyt stof for mig. Og som formand har man heldigvis en hel organisation bag sig i form af en dygtig forhandlingschef, et helt sekretariat, en garvet forhandlingsdelegation og en hovedbestyrelse.

Hvilke social- og fagpolitiske mærkesager vil du give mere fokus?
– Hvis vi skal være relevante for alle socialrådgivere i Danmark, skal vi samles om vores profession og fag. Jeg synes, at vi som fagforening bør lave decideret opkvalificering og efteruddannelse. Vi kunne starte med de nyuddannede og tilbyde mere omfattende og systematiske webinarer. Mit drømmescenarie er at lave deciderede kvalificerende forløb i samarbejde med professionshøjskolerne.

– Politisk vil jeg have et stort fokus på beskæftigelsesområdet, hvor jeg synes, vi har været for forsigtige. Jeg vil tydeliggøre det gode sociale arbejde, der laves i beskæftigelsessystemet, men også turde sige, at systemet bliver nødt til at blive indrettet meningsfuldt for den enkelte borger. Det gør vi i det udspil, hovedbestyrelsen netop er kommet med, men det ville jeg ønske, at vi havde gjort for fire år siden.