Jura: Visitation til et ”lille” fleksjob

Kommuner etablerer fleksjob i langt færre timer, end borgerne reelt kan arbejde. Og det er ikke altid klart for borgeren, at der er tale om et ”lille” fleksjob, hvor deres arbejdsevne inden for en rimelig periode skal kunne udvikles.

Visitation til fleksjob kræver altid, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat, og at relevante tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven eller andre foranstaltninger ikke kan bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Det fremgår af beskæftigelsesindsatsloven § 116, stk. 1 og 3.

Med fleksjob- og førtidspensionsreformen i 2013 blev der også mulighed for, at personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne – og kun kan arbejde få timer om ugen – kan blive visiteret til fleksjob, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles, jf. § 116, stk. 2. Der er således tale om helt afgørende forskelle, om en person er visiteret til et ”almindeligt” fleksjob eller visiteret til et ”lille” fleksjob, jf. § 116, stk. 2.

Den gamle fleksjobordning medførte en begrænsning for, hvor lille en arbejdsevne en person kunne have for at blive ansat i fleksjob. Hvis arbejdsevnen var væsentligt under en tredjedel, var det ikke muligt at etablere et fleksjob, når arbejdsgiveren skulle udbetale den fulde løn og højst kunne modtage to tredjedele i tilskud.

I Ankestyrelsens principmeddelelse 12-19 deltog borgeren under en sygemelding i en afklaring af arbejdsevnen med henblik på et fleksjob. Den effektive arbejdstid blev stadig kortere under afklaringen, og han havde en effektiv arbejdstid på ca. 7,5 timer om ugen ved afslutningen af afklaringen. Ankestyrelsen fastslog, ”at borgerens arbejdsevne var meget begrænset svarende til et lille fleksjob.”

Allerede i forbindelse med rehabiliteringsteamets indstilling til fleksjob, skal ”teamet begrunde, at borgeren kan udvikle sin arbejdsevne inden for en rimelig periode, hvis rehabiliteringsteamet indstiller fleksjob til en borger, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, jf. § 116, stk. 2,”. Det fremgår direkte af rehabiliteringsbekendtgørelsen.

En afgørelse om visitation til fleksjob skal også indeholde en henvisning til de retsregler i henhold til hvilke, afgørelsen er truffet, herunder om grundlaget er § 116, stk. 2. Det fremgår dog ikke altid af afgørelsen til borgeren, hvilket er i strid med reglerne.

Udvikling af arbejdsevne

Visiteres en borger med en aktuelt meget begrænset arbejdsevne ind i fleksjobordningen, jf. § 116, stk. 2, skal der altid anlægges et udviklingsperspektiv. Kommunen skal løbende følge op på, om personens arbejdsevne udvikler sig som forudsat. Hvis arbejdsevnen ikke udvikles som forventet, skal kommunen overveje, om der skal indledes en sag om førtidspension.

Hvis borgeren i sådanne sager selv ønsker at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet i et fleksjob, uanset, at borgerens arbejdsevne er meget begrænset, og der ikke er mulighed for udvikling, vil borgeren kunne fortsætte i fleksjobbet på få timer.

Mange i fleksjob med få timer

Når jobcenteret skal godkende etablering af et konkret fleksjob, skal jobcenteret sikre, at den fleksjobvisiterede udnytter sin arbejdsevne bedst muligt, og at den pågældendes skånebehov bliver tilgodeset, det fremgår af beskæftigelsesindsatslovens § 121, stk. 1. Jobcentret skal også vurdere arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timer personen kan arbejde i fleksjobbet.

Hvis arbejdsgiveren alene kan tilbyde et job på et mindre timetal, end jobcenteret har vurderet den pågældendes arbejdsevne i det konkrete job til, skal jobcenteret vurdere, om jobbet kan godkendes som et fleksjob eller ej. Hvis jobcenteret ikke har et andet tilbud om fleksjob, der bedre matcher den fleksjobvisiteredes arbejdsevne, kan den pågældende efter omstændighederne blive ansat i et fleksjob på færre timer – det kan i nogle tilfælde være bedre for den fleksjobvisiteredes fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet end ingen ansættelse.

Når jobcenteret har bevilget et fleksjob for en periode på fem år på færre timer, end personen kan arbejde i det konkrete job, kan jobcenteret ikke inden for den femårige periode trække bevillingen tilbage, medmindre personen ikke længere opfylder betingelserne for fleksjob.

Jobcentre godkender mange fleksjob på få timer, selv om den fleksjobansatte ikke udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet. Det nedbringer antallet af modtagere af ledighedsydelse, men er dårligt foreneligt med § 121, stk. 1.


John Klausen er professor (mso) i ­Socialret ved AAU, Social-, Public- and Administrative Law Research Centre.
Forsker i socialforvaltningsret, med særlig fokus på ­forsørgelse og beskæftigelse