JURA: Kommunernes brug af resultatlønnede konsulenter
Knapt en tredjedel af alle kommuner benytter resultatlønnede konsulenter. Men får konsulenterne bestemmende indflydelse på afgørelser, er det i strid med reglerne.
Der har gennem efteråret 2019 og vinteren 2020 været omtale i medierne af 31 kommuners brug af resultatlønnede konsulenter med henblik på at finde besparelser på det sociale område. Konsulenterne, som i medierne blev omtalt som besparelseskonsulenter, blev i flere tilfælde honoreret efter princippet om no-cure-no-pay, hvilket betyder, at konsulenterne alene fik et honorar, hvis de fandt besparelser.
Spørgsmålet er, om det er lovligt. Det kan tale for lovligheden, at kommunerne er forpligtede til løbende at sikre sig, at borgerne får den nødvendige hjælp, og at der er en vis adgang til at overdrage det sagsforberedende arbejde til eksterne konsulenter.
Omvendt har Ankestyrelsen i principmeddelelse 159-12 udtalt, at det sagsforberedende arbejde ikke må overdrages til private i det omfang, at der udarbejdes vurderinger, analyser eller indstillinger, der foregriber eller kan influere myndighedens afgørelse, da det er sagsbehandlingsopgaver så tæt forbundet med afgørelsesvirksomheden, at uddelegering kræver en klar lovhjemmel.
Ombudsmanden har i FOB 2016-58 fastslået, at der er et krav om, at der skal være klare retningslinjer i forhold til det konkrete samarbejde mellem den eksterne leverandør, herunder et vist kontrolelement. Sagerne omhandlede børnefaglige undersøgelser, men er udtryk for almindelige juridiske overvejelser om overdragelse af det sagsforberedende arbejde, og kan derfor også benyttes i forhold til de resultatlønnede konsulenter.
Hvis de resultatlønnede konsulenter har udarbejdet faglige vurderinger eller oplæg og udkast til indstillinger til afgørelser, vil det efter Ankestyrelsens og Ombudsmandens praksis være ulovlig delegation. Det afgørende er ikke, om det er foregået skriftligt eller mundtligt på møder. Det afgørende er, om de resultatlønnede konsulenter har haft bestemmende indflydelse på afgørelsen.
Kontrakter kobles til økonomiske besparelser
Herudover er det efter min vurdering bekymrende og skærpende, når kontrakterne direkte kobles til en økonomisk besparelse, og når betalingen sker efter princippet om no-cure-no-pay. Det er uklart, om kommunerne skal betale honoraret, uanset om de følger indstillingerne, da det eksempelvis noget kryptisk fremgår af en kontrakt, at det forudsættes, ”at kommunen loyalt følger [firmaets] anbefalinger og er villig til at foretage de nødvendige/anbefalede tiltag”. Det fremgår efterfølgende, at kommunen ikke er forpligtet til at følge anbefalingerne.
Under alle omstændigheder er der en klar risiko for, at der med en sådan formulering lægges et vist pres på kommunernes sagsbehandlere for at skulle følge de konkrete anbefalinger.
Socialrådgiverne i kommunerne er forpligtede til at sige fra overfor ulovlige eller fagligt uforsvarlige ordrer, og kan ifalde ansvar, hvis de ikke gør det. Det kan ikke anses som tilfældige fejlskud i kommunerne, da der er tale om brug af konsulenterne i næsten en tredjedel af kommunerne. Derfor kan følgende spørgsmål efter min mening med rimelighed stilles: Hvorfor er der ikke sagt fra i disse sager?
Hovedkonklusion
Er det i strid med reglerne, når kommunerne overdrager det sagsforberedende arbejde til resultatlønnede konsulenter – de såkaldte besparelseskonsulenter?
Artiklen undersøger gældende praksis for overdragelse af det sagsforberedende arbejde til eksterne konsulenter, og konkluderer, at der kan være risiko for, at det arbejde, som de resultatlønnede konsulenter udfører, er i strid med reglerne om delegation, da der er risiko for, at de har en bestemmende indflydelse på afgørelsen.
Herudover anføres det, at det er bekymrende, når kontrakterne direkte kobles til en økonomisk besparelse.
Resultatlønnede konsulenter i 1300 sager
Altinget.dk afdækkede i januar 2020, at 31 ud af 97 kommuner har benyttet konsulenter til at gennemgå mere end 1300 sager vedrørende borgere med handicap med henblik på at finde besparelser.
Gennemgangen af kommunernes aftaler med konsulenterne viste, at der med få undtagelser var tale om kontrakter, der sikrer konsulenterne højere betaling, jo større besparelser de medvirker til at sikre.
Ankestyrelsen undervejs med vurdering af lovlighed
Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne har på baggrund af presseomtalen og en henvendelse fra Social- og Indenrigsministeriet kontaktet de kommuner, som har anvendt de omtalte konsulenter, med henblik på at få en redegørelse fra kommunerne.
Ankestyrelsen bruger redegørelserne til at vurdere, om aftalerne er lovlige. Undersøgelsen forventes at være færdig senest 1. juli 2020.
Søren Blæsbjerg
Studielektor i Socialret ved AAU, Social Law Research Centre.
Forsker i socialforvaltningsret, med særlig fokus på udsatte-, handicap- og ældreområdet