JURA: Kan man være for rask til sygedagpenge og for syg til arbejdsløshedsdagpenge?
Flere borgere havner i et tomrum mellem to systemer, der vurderer borgers sygdoms indflydelse på evnen til at arbejde forskelligt. Det skaber retlig usikkerhed og stiller store krav til myndighedernes vejledning.
Du kan ikke få arbejdsløshedsdagpenge så længe, du er syg, da du ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Denne besked møder flere ledige borgere hvert år, der søger om arbejdsløshedsdagpenge. Nogle af borgerne er forinden blevet erklæret raske af kommunen i sygedagpengesystemet, da de ikke længere anses for uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom i forhold til det arbejdsområde, de står til rådighed for. Problemstillingen har været kendt i praksis i mange år.
Er det meningen, at der ikke skal være sammenhæng mellem sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge? I mange tilfælde er svaret ja, men når sagerne alene vedrører en vurdering af borgerens sygdoms indflydelse på evnen til at arbejde, er situationen en anden. Her skal det i begge sagsforløb vurderes, hvorvidt der er arbejde, borgeren kan bestride/varetage. Ligeledes udgør sygedagpengelovens beskæftigelseskrav ét af flere eksempler på, at sygedagpenge kan anses som en erstatning for arbejdsløshedsdagpenge ved lediges sygdom. Sygedagpenge kan ikke meningsfuldt udgøre en sådan erstatning, hvis borgeren kan være for rask til sygedagpenge og for syg til arbejdsløshedsdagpenge på samme tid.
Problem for retssikkerheden
I de seneste år har der være behandlet sager om sammenhængen mellem arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge ved domstolene. Disse sager har dog aldrig været fuldstændig upåvirket af andre forhold end borgerens egen sygdom. Et eksempel er Vestre Landsrets dom (U2024.1935V), hvor borgeren, der var erklæret for rask til sygedagpenge, ikke ved a-kassen var i stand til at pege på muligt arbejde, vedkommende kunne varetage med sine skånehensyn. Borgeren stod derfor ikke til rådighed for arbejdsmarkedet og fik tillige afslag på arbejdsløshedsdagpenge. Begge afslag blev stadfæstet af Ankestyrelsen.
Arbejdsløshedsdagpengeområdets rådighedsbegreb indeholder en vurdering af, ikke blot borgerens sygdom, men borgerens vilje, evner og kræfter til at stå til rådighed. Sygedagpengeområdets uarbejdsdygtighedsbegreb er alene fokuseret på sygdommens indvirkning på arbejdsevnen. Dermed indeholder systemerne mange forskellige bagvedliggende betingelser, der på ingen måde er eller bør være sammenhængende. Når disse øvrige betingelser aktiveres, er det således ikke muligt for borgeren at argumentere for en sammenhæng. Det er alene, når sagerne kun er påvirket af borgers egen sygdom, at dette lader sig gøre, hvilket i sig selv etablerer et vanskeligt retligt landskab for borgeren at navigere i.
Borgeren kan blive usikker på, hvordan en klage eller blot udtalelser og bevisføring i det ene system kan påvirke vurderingen i det andet system. Det kan blandt andet afholde borgeren fra at udnytte sin ret til at klage, hvilket må anses for et stort retssikkerhedsmæssigt problem.
Hvad er løsningen?
Løsningen på problemet kan til dels findes i vejledningspligten i henhold til forvaltningsloven, arbejdsløshedsforsikringsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Vejledningspligten bliver ofte overset i praksis i sager om sammenhængen mellem arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge, men en korrekt vejledning kan bevirke, at det bliver nemmere for borgeren at navigere mellem systemerne.
Både a-kassen og kommunen har pligt til at vejlede, så borgeren ikke udsættes for retstab på grund af fejl, uvidenhed eller misforståelser. Kommunen har herudover pligt til at vejlede i så omfattende grad, at borgeren efter ophør af sygedagpengene ikke på grund af manglende vejledning er ude af stand til at udnytte sin arbejdsevne. Denne pligt kan ikke anses for opfyldt, hvis borgeren som i U2024.1935V raskmeldes af kommunen uden vejledning om hvilket arbejde, vedkommende kan varetage.
Økonomisk tryghed
Ideen bag de offentlige ydelser under sygdom er at sikre borgeren økonomisk tryghed gennem hele sygdomsforløbet.
Det fremgår af forarbejderne til sygedagpengeloven og af forliget om reformen af sygedagpengesystemet fra 2013. I sidstnævnte angives følgende: ”Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb. Frem for at bekymre sig om økonomi skal sygemeldte i stedet kunne bruge deres kræfter på at komme tilbage i arbejde.”
Hvis en borger både vurderes for rask til sygedagpenge og for syg til arbejdsløshedsdagpenge, efterlades vedkommende uden reel økonomisk tryghed – bortset fra eventuel kontanthjælp. Det er ikke i overensstemmelse med intentionerne bag lovgivningen.
» Læs også Heidi Hauges uddybende artikel ’Sygedagpengeloven og arbejdsløshedsforsikringsloven – ét sammenhængende system?’ i Ugeskrift for Retsvæsen.(U.2024B.216).
Heidi Hauge, gæsteskribent er Cand.jur., ph.d.-stipendiat, Juridisk Institut, Aalborg Universitet