Jura: Grænser for sagsoplysning
Myndighederne har ansvaret for at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden de træffer afgørelse. Men en ansøgning om en social ydelse giver ikke grundlag for at undersøge alle afskygninger af en ansøgers liv.
Når en borger klager, og Ankestyrelsen hjemviser en sag, skyldes ugyldigheden i de fleste tilfælde væsentlige retlige mangler i forbindelse med sagsoplysningen. Myndighederne har ansvaret for at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden de træffer afgørelse – det er et grundlæggende princip i forvaltningsretten. Princippet kaldes oftest officialprincippet eller undersøgelsesprincippet, og er også lovfæstet i retssikkerhedslovens § 10.
Formålet med officialprincippet er at understøtte, at der træffes lovlige og rigtige afgørelser. Hvis en myndighed træffer afgørelser på et utilstrækkeligt grundlag, foreligger der en væsentlig retlig mangel, og bebyrdende afgørelser bliver ugyldige.Når mange sociale sager har været utilstrækkelig oplyst, beror det på den lovgivning, der skal anvendes i den konkrete sag. Der kan modsat også være risiko for, at der indsamles oplysninger, der ikke er relevante for den konkrete sag.
Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning – det fremgår af retssikkerhedslovens § 5. Der er således en forpligtelse til at anlægge en samlet vurdering af borgerens situation og behov. En ansøgning om en social ydelse er dog ikke grundlag for at undersøge alle afskygninger af en ansøgers liv.
Legitimt formål
Indsamlingen af oplysninger skal ske med henblik på udtrykkeligt angivne og legitime formål, jf. persondataforordningens artikel 5, stk. 1. litra b, og databeskyttelseslovens § 5, stk. 1. Hvad der er et legitimt formål beror på den lovgivning, der skal anvendes i den konkrete sag.
De indsamlede oplysninger skal være relevante og tilstrækkelige og må ikke omfatte mere, end hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles, jf. persondataforordningens artikel 5, stk. 1, litra c (dataminimering).
I sociale sager er der en balance mellem hensynene til, at oplysningerne er tilstrækkelige og til borgerens privatliv og integritet. Indhentelse af oplysninger kan blive så nærgående, at der er tale om indgreb i retten til privatliv, jf. den europæiske menneskerettighedskonventions art. 8 og krænkelse af privatlivets fred i § straffelovens § 263.
I en social sag er det således helt afgørende, hvilke dele af den sociale lovgivning, der skal anvendes i den konkrete sag, og dermed hvilke oplysninger, der er relevante og tilstrækkelige.
Forskelsbehandling og chikane
Også forskelsbehandlingslovens regler kan blive relevante i forbindelse med oplysning af sociale sager. Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
Forbuddet mod forskelsbehandling gælder også enhver, der anviser beskæftigelse. Et kommunalt jobcenter er således omfattet af forskelsbehandlingslovens bestemmelser om forbud mod forskelsbehandling.
I en aktuel sag fra Ligebehandlingsnævnet (J.nr. 21-30929) klagede en kvinde over, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse i forbindelse med en kommunes afgørelse og sagsbehandling af en sag om sygedagpenge.
Nævnet vurderede, at det ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven, at kommunen havde inddraget socio-kulturelle forhold i vurderingen af kvindens uarbejdsdygtighed. Nævnet vurderede dog, at kvinden havde været udsat for chikane ved et møde med en kulturkonsulent, der havde fokuseret på kvindens etniske oprindelse.
Det fremgik blandt andet af referatet fra mødet, at der blev spurgt til de tyrkiske pensionsregler og sygeregler, til hvorvidt klager fejrede jul og ramadan.
Nævnet vurderer derfor, at klager har været udsat for chikane på grund af sin etniske oprindelse. Nævnet lagde særlig vægt på spørgsmålenes etniske karakter samt spørgsmålenes manglende relevans for uarbejdsdygtighedsvurderingen. Klager blev tilkendt en godtgørelse på 10.000 kroner.
John Klausen er professor (mso) i Socialret ved AAU, Social-, Public- and Administrative Law Research Centre.
Forsker i socialforvaltningsret, med særlig fokus på forsørgelse og beskæftigelse