JURA: Alvorlige fejl i sager om tabt arbejdsfortjeneste
I 2023 behandlede Ankestyrelsen 1212 sager, hvor der var klaget over kommunens afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste. I 179 sager blev afgørelsen ændret, og i 407 sager blev sagen hjemvist, fordi der var så væsentlige retlige mangler, at afgørelsen var ugyldig.
Forældre, som passer et barn med handicap i hjemmet, kan få dækket tabt arbejdsfortjeneste. Det er en betingelse, at det er en nødvendig følge af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, som varetager opgaven.
Det kan for eksempel være, fordi barnet eller den unge bliver hurtigt træt og derfor ikke kan være i dagtilbud eller skole en hel dag, eller hvor det må vurderes fra dag til dag, om barnet eller den unge kan være i dagtilbud eller skole på grund af sin funktionsnedsættelse.
Forældre til et barn med handicap er både afhængig af den rådgivning, undersøgelse og behandling, som kommunen skal tilbyde efter § 81 i barnets lov, og at der i øvrigt bliver truffet korrekte afgørelser om den hjælp, der kan ydes efter barnets lovs kapitel 8 om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier.
Det sker dog langtfra i alle tilfælde. I 2023 behandlede Ankestyrelsen bl.a. 1212 sager, hvor der var klaget over kommunens afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste. I 179 sager blev afgørelsen ændret, og i 407 sager blev sagen hjemvist, fordi der var så væsentlige retlige mangler, at afgørelsen var ugyldig.
Det vil sige en omgørelsesprocent på 48,3 procent (i 2022 var omgørelsesprocenten 53,4). Der er således store problemer med at træffe korrekte afgørelser.
Vilkårlig hjælp
Der er ikke kun problemer i de sager, hvor borgeren klager. Ankestyrelsen gennemførte i 2022 en praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste, hvor Ankestyrelsen undersøgte 42 tilfældigt udvalgte sager fra seks kommuner. Undersøgelsen viste, at kommunerne kun i 15 ud af de 42 sager havde foretaget en udmåling af tabt arbejdsfortjeneste i overensstemmelse med regler og praksis.
Ankestatistikken og praksisundersøgelser på det øvrige børnehandicapområde viser tilsvarende tendens. Kommunerne laver tilsyneladende alvorlige fejl i op mod halvdelen af afgørelserne på børnehandicapområdet.
Det virker næsten vilkårligt, hvilken hjælp og støtte børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier får. Det afhænger af, i hvilken kommune de bor, og hvor ressourcestærke de er, når de skal argumentere for deres behov og ansøgninger. Det afhænger også af, hvor stor indsigt og ikke mindst indsigt i lovgivningen den konkrete sagsbehandler/socialrådgiver har.
Ulovlige kvalitetsstandarder
Flere kommuner har også generelt fastsatte kvalitetsstandarder eksempelvis for tabt arbejdsfortjeneste, der er ulovlige. Det kan blandt andet ses i flere eksempler på Det kommunale tilsyns seneste udtalelser:
Ankestyrelsen var blevet opmærksom på, at Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov § 87 ikke var i overensstemmelse med regler og praksis på området. Af kvalitetsstandarden fremgik det blandt andet, at der ikke kunne gives tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med lukkedage i børnehave eller lignende, og at der som udgangspunkt ikke kunne gives tabt arbejdsfortjeneste til ekstraordinære skolemøder m.v. (Tilsynsudtalelse 18-09-2024).
I et andet eksempel var Ankestyrelsen blevet opmærksom på, at Horsens Kommunes kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov § 87 ikke var i overensstemmelse med regler og praksis på området. Af kvalitetsstandarden fremgik blandt andet, at der kunne gives tabt arbejdsfortjeneste i op til 37 timer om ugen, og at der ikke kunne gives tabt arbejdsfortjeneste ved manglende undervisnings- eller pasningstilbud. (Tilsynsudtalelse 08-10-2024).
Begge kommuner ændrede deres kvalitetsstandarder efter henvendelsen fra Ankestyrelsen.
» Læs flere tilsynsudtalelser på ast.dk/tilsynet/udtalelser/udtalelsesdatabase
Det siger loven
Barnets lov § 87. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet eller den unge passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet eller den unge.
John Klausen, professor (mso) i Socialret ved AAU, Social-, Public- and Administrative Law Research Centre. Forsker i socialforvaltningsret, med særlig fokus på forsørgelse og beskæftigelse