Jobcenter opnormerer markant

I Høje-Taastrup havde socialrådgiverne på kontanthjælpsområdet i 2014 meget store sagsbunker. Derfor blev der sat et pilotforsøg i gang for at undersøge, om det kunne betale sig at investere i en opnormering – og sammen med et møde med borgmesteren har det nu ført til 16 nye ansatte.

I 2014 så det slemt ud i Høje-Taastrups jobcenter. Der var for få socialrådgivere til mængden af kontanthjælpssager, og derfor var de kommet bagud med sagsbehandlingen. Samtidig var meldingen fra ledelse og politikere, at der ikke var midler til at opnormere, fortæller socialrådgivernes fællestillidsrepræsentant, Niels Krüger.

Derfor blev der sat et pilotforsøg i gang, som skulle dokumentere, at en investering i flere ansatte kunne betale sig. I tre år skulle der ansættes fire socialrådgivere til afdelingen for kontanthjælpsmodtagere over 30 år, som maksimalt skulle have 60 sager ad gangen.

– Pilotforsøget skulle egentlig vare tre år, men vi håbede, at vi hurtigere kunne dokumentere, at en opnormering kunne betale sig. Efter halvandet år har vi nu allerede så fl otte resultater, at byrådet har valgt at investere på beskæftigelsesområdet i budgettet for 2017. Det er vi alle sammen rigtig glade for, siger Niels Krüger.

Flere afdelinger opnormeres

Opnormeringen starter med 7 millioner kroner om året i 2017 og 2018, og falder så til 6,4 millioner i 2019 og 5,7 millioner i 2020, fordi det forventes, at der vil være færre ledige. Samtidig er forventningen, at der kommer en stor besparelse på udgiften til ydelser og sagsbehandling.

Midlerne svarer til 16 nye ansatte, som efter planen skal starte løbende i første kvartal af 2017 og medføre, at alle sagsbehandlerne kommer ned på et sagstal på 50-60. Oveni er de fi re ekstra sagsbehandlere, som blev ansat til pilotforsøget, blevet permanente, mens også fem ansatte – en uddannelsesrådgiver, en jobkonsulent og tre sagsbehandlere – som blev tilføjet til a-dagpengeområdet, efter at byrådet så forsøgets gode resultater i efteråret 2015, er blevet permanente.

Opnormeringen kommer til at fordele sig med fem nye sagsbehandlere og en leder til kontanthjælpsgruppen for voksne over 30 år, fem nye jobkonsulenter og fem sagsbehandlere til afdelingen for sygedagpenge, jobafklaring og ressourceforløb. Det fortæller jobcenterchef i Høje-Taastrup Kommune, Lars Gormsen.

– Pilotforsøget har kun været i gang i halvandet år, og vi kan allerede nu vise, at sagsbehandlingen bliver langt mere effektiv. Selv om der er det samme antal samtaler, er ledighedslængden ved pilotforsøget 1,3 år kortere end gennemsnittet, forklarer han og tilføjer:

– Det har fået byrådet til at tro på investeringsstrategien, for nu er der ingen tvivl om, at flere sagsbehandlingsressourcer gør en positiv forskel for vores ledige borgere. Forventningen er, at den store saltvandsindsprøjtning til beskæftigelsesområdet vil føre til 250 færre ledige helårspersoner om fire år.

Borgmester til klubmøde

For at gøre politikerne ekstra opmærksomme på udfordringerne på beskæftigelsesområdet, inviterede socialrådgiverne i sommer borgmester Michael Ziegler (K) til et klubmøde, hvor de kunne give udtryk for, hvad der var brug for.

– Når vi kan se med forsøgene, at en opnormering får flere i arbejde, er det helt klart noget, jeg er åben overfor. Jeg håber, at vi kommer til at kunne se, at vi får knækket ledighedskurven, så flere kommer i job og får bedre forudsætninger for et godt liv for både sig selv og deres børn, siger Michael Ziegler og tilføjer:

– Det er svært at sige, hvor meget klubmødet har spillet ind på beslutningen, for der er meget, der former ens blik, og mit projekt som borgmester er at tage livtag med de udfordringer, vi i Høje-Taastrup har på det sociale område. Men mødet og den gode dialog gør indtryk – det skal man ikke undervurdere værdien af.

Etisk dilemma

Afdelingens øvrige sagsbehandlere skulle fortsætte med sagsstammer på op til 120 sager, imens forsøget var i gang, og det har krævet en del etiske overvejelser som fællestillidsrepræsentant, fortæller Niels Krüger.

– Jeg talte med Dansk Socialrådgiverforenings Region Øst for at sikre mig, at det var i orden, at vi gav nogle socialrådgivere gode vilkår, imens de andre skulle have et voldsomt arbejdspres. Men det har hele tiden  været med det formål, at alle skulle få bedre vilkår på længere sigt.

Derfor er han også glad for, at det allerede efter halvandet år er lykkedes at få en opnormering, som betyder, at sagstallet ligger tæt på Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal. Selv om det kommer til at tage tid, før alle de nye er på plads, og opnormeringen for alvor kan mærkes, er alle glade for, at der snart kommer et mindre arbejdspres, fortæller han.

En af de socialrådgivere, som har været en del af pilotforsøget, er Christine Nielsen. Hun blev ansat for et år siden i en almindelig stilling, hvor hun sad med 100-110 sager. Efter tre måneder fi k hun mulighed for at blive en del af forsøget, så siden dengang har hun i stedet haft 50-60 sager – og det er helt fantastisk, fortæller hun.

– Med færre sager har jeg tid til at arbejde langt grundigere med sagerne, fordi jeg har fået tid til at følge dem tættere. Der er rum og tid til at gøre arbejdet ordentligt, så jeg kan handle på ændringer med det samme, forberede mig, reflektere mere og følge op, siger hun og fortsætter:

– Jeg har fået langt bedre hold i sagerne ved at få mere tid til hver sag. Vi har også holdt møder hver morgen om sager og principafgørelser, så vi nemt har kunnet tage fra i hinandens fravær. Så vi har på ingen måde arbejdet mindre, vi har bare haft muligheden for at gøre det grundigere.

» Læs mere om DS’ vejledende sagstal