Guiden: Træk tempoet ud af arbejdet
Jo vildere og mere komplekse problemer, man arbejder med, desto større behov har man for at udforske mulige vinkler og perspektiver med kollegaernes hjælp. Det giver en bedre begrundet praksis, siger Leif Tøfting Kongsgaard, ekspert i refleksiv sparring.
Refleksiv sparring er et mindset og en tilgang til at håndtere vilde problemer og kompleksitet i velfærdsarbejdet. Og den er nødvendig, mener Leif Tøfting Kongsgaard, ph.d., faglig direktør i Væksthusets Forskningscenter og ekspert i refleksiv sparring.
– Helt simpelt handler det om at kunne arbejde kollegialt sammen om at se, at en problemstilling i praksis kan anskues fra flere vinkler og har flere løsninger, forklarer han.
– Hvis man for eksempel har en borger med en ADHD-diagnose, som ryger meget hash og har problemer på hjemmefronten – hvordan anskuer man så sagen? Er fokus på diagnosen, er hashen problemet, eller skal kræfterne lægges i at løse de sociale problemer i hjemmet? Afhængigt af fokus vil der være forskellige løsninger. Derfor er evnen til at kunne gå på afstand af sit sagskompleks som socialrådgiver vigtig – og afhængigt af, hvem man taler med af sine kollegaer, vil svarene også se forskellige ud.
Udvidet harddisk med nye perspektiver
Refleksiv sparring handler derfor om, forklarer han, at invitere sine kollegaer ’uærbødigt og omsorgsfuldt’ til at udfordre de blinde vinkler og forudindtagede holdninger.
– Man skal være bevidst om, at man har bias – det har vi alle. Og man skal undgå at forelske sig i en enkelt hypotese. Så ved at invitere sine kollegaer til at udfordre sine tanker og anskuelser, får man udvidet sin harddisk med nye perspektiver og vinkler på sagen, man måske ikke ville have reflekteret sig frem til alene. Og jo vildere problemer, man arbejder med, desto større er behovet for at få andres syn og perspektiver på dem – fordi der sjældent findes én sandhed eller ét svar. Men der findes bedre måder at tale om problemet på, som kan give en bedre begrundet praksis.
Leif Tøfting Kongsgaard pointerer, at det kræver et fagligt sprog til sparringerne.
– Her handler det om at benytte begreber, teorier og kategorier fra både praksis og forskning, som ikke er private, men et fælles fagligt sprog.
Plads til tøven og tvivl
En anden vigtig forudsætning for en refleksiv praksis er, at tempoet bliver trukket ud af arbejdet for at give plads til tøven, tvivl og nysgerrighed.
– Hvis vi skal ind i det refleksive rum, er vi nødt til at tage tempoet ud. Vi skal dvæle frem for at accelerere og øge tempoet, som er vores default setting – hele tiden finde de nemme og hurtige svar. Refleksiv sparring er en dvælende, undersøgende tilstand, som er nødvendig for at løse komplekse og vilde problemer. Det kan føles både svært, uproduktivt og ineffektivt, men selv om velfærdsarbejdet er travlt og tiden knap, handler det ikke altid om mere tid, men om at bruge tiden på en anden måde.
Leif Tøfting Kongsgaard er uddannet antropolog, ph.d. i velfærdsarbejde og organisatorisk læring og til daglig faglig direktør i Væksthuset. Han har især forsket i organisatorisk læring og refleksiv praksis i velfærdsarbejde. Han er forfatter til bøgerne ”Multiteoretisk praksis” og ”Bedre begrundet praksis”