Guiden: Styrk din praksis med refleksiv sparring
Kollegial refleksiv sparring giver dig nye perspektiver på en sag, så du kan træffe bedre fagligt begrundede beslutninger. Socialt arbejde er fyldt med dilemmaer og komplekse problemstillinger, hvor der sjældent er én rigtig løsning. Ved at tage dig tid til at tillade dine kollegaer omsorgsfuldt at udfordre dine løsninger, får du øje på dine egne blinde vinkler og forudindtagede holdninger.
Tjekliste det kræver refleksiv sparring
Der er en række forhold, som I skal være opmærksomme på for at komme godt i gang med en ny praksis med refleksiv sparring.
☑ Få ledelsens opbakning til ønsket om at lære og at bruge tid på refleksiv sparring med afsæt i kerneopgaven: ”Den kerneopgave, vi løser, har brug for, at vi løbende lærer noget om den og bliver bedre til at kvalificere vores overvejelser og beslutninger. Det kan refleksiv sparring hjælpe os med, og derfor vil vi gerne lære det”.
☑ Jeres praksis med refleksiv sparring skal forankres i organisationen og ikke være noget, I som medarbejdere ’får lov til’. Det kommer hele organisationen til gavn.
☑ Design selv jeres oaser til refleksion, for eksempel ved regelmæssigt at afsætte tid i kalenderen til møder, som hedder ’refleksiv sparring’.
☑ Find ud af, om l har kompetencerne til refleksiv sparring selv, eller om I skal have hjælp udefra til at lære det.
☑ Lav en temperaturmåling: Er vi trygge ved at lægge dilemmaer og tvivl åbent frem for hinanden? Hvis I ikke er, fungerer refleksiv sparring ikke.
☑ Begynd med prøvehandlinger – eksperimentér i mindre grupper. En klassisk faldgrube er, at I giver hinanden løsninger i stedet for kritisk at udfordre hinanden. Eller at I evaluerer hinandens arbejde frem for at undersøge og perspektivere det.
Gevinster ved refleksiv sparring
∎ Du finder bedre løsninger, fordi de faglige refleksioner og sparring giver dig andre perspektiver på et dilemma eller svære problemstillinger – og dermed også flere handlemuligheder.
∎ Den nye læring omsættes til en bedre dømmekraft.
∎ Borgerne kan opleve et mere responsivt system – at blive mødt med et unikt blik på netop deres sag eller problem, og at du som socialrådgiver har gjort dig særlig umage for at forstå, hvad der er på spil.
∎ Tid til at dvæle ved refleksioner og faglig sparring med kollegaerne vil udvikle din faglighed og skabe bedre trivsel.
∎ Arbejdspladser, som tilbyder tid til refleksiv sparring, vil fremstå som mere attraktive – en fordel i en tid med rekrutteringsproblemer.
Kilde: Leif Tøfting Kongsgaard, ekspert i refleksiv praksis
» Læs mere om refleksiv sparring i artiklen ”Ro på! Om tempoets betydning for refleksivitet i velfærdsarbejde” i DS’ forskningstidsskrift ’Uden for nummer’ nr. 45/22