Guiden: Gode råd til at forebygge stress i fællesskab

Sæt fagligheden højt

• Overvej hvordan man kan investere i socialrådgivernes faglighed på en måde, der kommer borgerne til gavn på kort og langt sigt.
• Drøft hvad der er godt socialrådgiverarbejde, og hvordan både den enkelte, arbejdsgruppen og hele arbejdspladsen kan stile efter og opnå kvalitet i arbejdet.
• Evaluér arbejdsprocesser, socialfaglige metoder og resultater.
• Lær af fejlene. Hvis der er mange klager fra borgerne, er der grund til at tjekke, om der er tale om systematiske fejl, og hvad de kan skyldes.

Sørg for effektiv organisering af arbejdet

• Lav en bevidst fordeling af sager mellem socialrådgiverne ud fra en mere objektiv vurdering af, hvor mange sager hver enkelt har i forvejen, sagernes kompleksitet og tidsforbrug samt socialrådgiverens kompetencer og interesser. En sagsstamme med blandede sager af forskellig tyngde giver mindst arbejdspres.
• Skab ro og koncentration om arbejdsopgaverne gennem telefonfri dage, mødefri dage og administrative dage, hvor der ikke er samtaler og møder med borgere.
• Gennemgå de administrative rutiner, så der er mindst mulig spildtid og ventetid og fjern så vidt muligt overflødige registreringer og andre meningsløse arbejdsopgaver.
• Tilrettelæg beslutningsgangene på en måde, så den enkelte har indflydelse og beslutningskompetence i sit eget arbejde, men heller ikke føler sig alene med ansvaret.

Forebyg konflikter, trusler, vold og udhængning

• Forebyg så vidt muligt, at der opstår konflikter med borgerne.
• Hvis der er risiko for trusler, vold, chikane eller udhængning i det offentlige rum, kan det være med til at øge stressniveauet, hvorimod tydelige retningslinjer om forebyggelse og håndtering af konflikter og voldsrisiko, kan være med til at skabe ro og tryghed.

Prioritér arbejdsopgaver

• Ledelse og politikere tager beslutning om, hvilke arbejdsopgaver, der er de vigtigste, og hvad der skal ske med de arbejdsopgaver, der havner nederst på prioriteringslisten.
• Tydelig forventningsafstemning og klare udmeldinger om, hvornår arbejdet er udført godt nok.
• Skab den fornødne tid til arbejdet gennem et tilstrækkeligt antal ansatte og en passende mængde arbejdsopgaver (jf. DS’ vejledende sagstal).
• Tag beslutning om, hvordan man prioriterer arbejdsopgaverne, når der er sygemeldinger eller ubesatte stillinger.

Sæt rammer for det grænseløse arbejde

• Undersøg, hvordan arbejdstidsreglerne overholdes på jeres arbejdsplads. Arbejdstiden skal være fleksibel, men også styrbar for både leder og medarbejder. Arbejdstiden må ikke løbe løbsk, og den må ikke være konstant forhøjet.
• Undgå at arbejdsopgaverne flyder ind i privatlivet. Hav klare forventninger til tilgængelighed og besvarelse af mails uden for arbejdstid. Drøft hvordan hjemmearbejde kan understøtte fleksibilitet uden at vanskeliggøre samarbejdet og fællesskabet.

Tænk over tidsmiljøet

• Tiden kan have forskellige kvaliteter. Den kan opleves som langsom eller hurtig. Der kan være ventetid eller hurtige tilbagemeldinger. Man kan opleve flow i arbejdet eller mange afbrydelser. Prøv at tilrettelægge arbejdsdagen på en måde, så arbejdsopgaverne understøttes af den rigtige tidskvalitet.
• Mindsk forstyrrelser ved at definere, hvad der er unødvendige forstyrrelser, og hvad der er nødvendige afbrydelser, og lav aftaler om, hvordan I håndterer begge dele.
• Hold pauser – og bliv restitueret.

Skab en kreativ og støttende arbejdspladskultur

• Sæt det kollegiale og faglige fællesskab højt – det fungerer som buffer mod stress.
• Stop brokkeri, der dræber energi og arbejdslyst, og sats på fagligt funderet kritik og refleksion om problemerne.
• Husk at støtte hinanden med praktisk hjælp.
• Anerkend den gode indsats. Ros og værdsættelse er vigtigt, også fra kolleger.
• Hjælp hinanden igennem kritiske episoder i arbejdslivet ved at bidrage med erfaringer om egne oplevelser, reaktioner og læringspunkter.

Husk uddannelse og implementering af ny viden

• Prioriter introduktion af nyuddannede og nyansatte socialrådgivere højt. Giv også mentorstøtte.
• Lav langsigtede uddannelsesplaner på arbejdspladsen både for den enkelte og for grupper af medarbejdere, og tilrettelæg kompetenceudviklingen på en sådan måde, at det kombineres med det daglige arbejde.
• Sørg for, at der er ordentlig oplæring i it-systemer og giv nem adgang til support.
• Sørg for supervision på faglige problemstillinger og følelsesmæssige belastninger.

Understøt god faglig ledelse

• En anerkendende ledelse, der tager ansvar for at sørge for gode rammer og vilkår, og som også er opmærksom på den enkelte medarbejder.
• En socialrådgiverfagligt funderet ledelse, der kan sparre og rådgive medarbejderne, når de kommer i tvivl.
• En ledelse, som gør, at den psykologiske tryghed kan blomstre, og det bliver muligt for medarbejderne at være i tvivl, begå fejl og bede om hjælp.
• En ledelse, der er opmærksom på sit eget arbejdsmiljø.

Forebyg høj personale­gennemstrømning

• Undersøg hvilke faktorer på arbejdspladsen, der styrker tilknytningen og bidrager til, at man har lyst til at blive i jobbet i flere år.
• Erfarne medarbejdere sikrer stabilitet og kontinuitet. De fungerer som videnspersoner og faglige fyrtårne for de mindre erfarne. Hvordan kan det understøttes?

Følg godt op på stressramte

• Lav individuelt tilpassede planer for, hvordan stresssygemeldte kan komme tilbage til arbejdspladsen til et job uden sygdomsfremkaldende stressfaktorer. Sørg for at kollegerne ikke overbelastes, men får ekstra ledelsesmæssig opmærksomhed.
• Hvis der sker sygemeldinger på grund af stress, så lær af erfaringerne. Betragt det som en ’utilsigtet hændelse’ og analysér arbejdspladsen. Hvordan kan man undgå, at det sker igen?

---

Start dialogen

Klæd jeres arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant og leder bedst muligt på til opgaven med at øge trivslen. Bidrag med konkrete løsningsforslag.

Dialogspørgsmål:

1. Hvilke pejlemærker er de vigtigste på vores arbejdsplads?
2. Hvad har vi i særlig grad brug for at være fælles om?
3. Hvordan kan vi styrke dialogen med hinanden i en travl tid?

Mere fag og arbejdsglæde
Brug Dansk Socialrådgiverforenings materiale ’Mere fag og arbejdsglæde’, som giver inspiration til at iværksætte små og store forandringer.

» Find materialerne på: socialraadgiverne.dk/merefagogarbejdsglaede

---

Vidste du, at næsten hver tredje af de offentligt ansatte socialrådgivere har følt sig stresset inden for de seneste to uger? At næsten en femtedel har været sygemeldt på grund af arbejdet, og at 18 procent forventer at blive sygemeldt med stress i løbet af deres arbejdsliv.
Kilde: Dansk Socialrådgiverforenings Vilkårsundersøgelse, 2025

---

» På Dansk Socialrådgiverforenings hjemmeside socialraadgiverne.dk/stress kan I finde flere gode råd om stressforebyggelse, stresshåndtering og stresspolitik.

---

» Læs mere om DS’ vejledende sagstal på socialraadgiverne.dk/sagstal