Forskeren: ”En fordel at oparbejde integrationsfaglig viden i et team”

Utilstrækkeligt sprog, viden og faglige kvalifikationer er særligt det, der spænder ben for at få ikke-vestlige indvandrere i arbejde. Det viser en kortlægning fra VIVE, som seniorforsker Frederik Thuesen har været med til at lave.

Forskeren: ”En fordel at oparbejde integrationsfaglig viden i et team”

Hvilke barrierer spærrer for at hjælpe ikke-vestlige indvandrere i gang på arbejdsmarkedet?

Det er helt basale ting. De mangler faglige kvalifikationer, de mangler viden om arbejdsmarkedet, og de mangler danskkundskaber. Og hvis man skal se noget positivt i det, så er dansk og faglige kundskaber noget ret håndgribeligt. Og det kan man arbejde med.

Hvordan arbejder kommunerne med det?

Det er varierende i kommunerne, hvordan man arbejder med det. Samtidig er integration en langvarig proces, der nemt kan vare både 10 og 15 år. Vores tidligere undersøgelser viser, at mændene kommer hurtigere i gang end kvinderne. Især fordi kvinderne får børn, er på barsel, ikke kommer så meget i sprogskole og så videre. Deres integration går simpelthen langsommere.

Men hvordan kan gruppen af ikke-vestlige ­indvandrere så hjælpes ud på arbejdsmarkedet?

Det er vigtigt at bruge de værktøjer, der faktisk er. Det kan være at løfte de faglige kvalifikationer gennem en virksomhedsrettet indsats, gerne en kombination af løntilskudsjob og ordinære arbejdstimer. Men det skal være ordentligt organiseret. Det mest hensigtsmæssige er for eksempel tre praktikker inden for detailbranchen og ikke tre praktikker i tre forskellige brancher. Hvis du er i samme branche, så kommer der også noget sprog med, og du lærer for eksempel navnene på varerne. Der er også et udviklingspotentiale, når det gælder sprogskolernes indsats for at lære dem mere erhvervsrettet dansk. Derudover skal der et godt samarbejde med sundhedssystemet til, når vi taler om borgere, som har sammensatte fysiske og psykiske lidelser. Og endelig er det en fordel, hvis kommunen oparbejder en specialiseret integrationsfaglig viden i et team eller en særlig afdeling til at håndtere de her borgere, som jo har andre udfordringer end kontanthjælpsmodtagere med etnisk dansk baggrund.

Regeringen har varslet, at der kommer et 37 timers aktivitetskrav for flygtninge/indvandrere. Med det, I nu ved: Hvad er så godt og måske mindre godt i sådan et krav?

Grundlæggende er det vigtigt, at det bliver meningsfuldt og peger frem mod beskæftigelse. Tilbuddene skal støtte op om hinanden. Det bliver måske lettere, hvis man skal arbejde med borgeren 37 timer om ugen. Så er det måske 20 timers arbejde og resten er i jobcentret, hvor man arbejder med sproget eller finder ud af, hvordan en borger med dårligt ben eller sukkersyge får en hverdag med job til at hænge sammen. Men det er ressourcekrævende. Jeg kan være lidt i tvivl om, at kommunerne har ressourcer til at udfylde 37 timer med noget meningsfyldt.


Om forskeren:
Frederik Thuesen
forsker i social kapital, tillid og sociale netværk – særligt i relation til det etnisk mangfoldige arbejdsmarked. Han forsker også i arbejdsmarkedets rummelighed.

  • Læs rapporten ”Kortlægning af integration i kommunerne” på vive.dk