Forebyggelse: Fra langtidssyg til langtidsrask

Hvis det ikke var for Langtidsrask, så havde jeg sygemeldt mig – og formentligt mistet mit arbejde”.

”Jeg tog 12 piller dagligt, da jeg kom til Projekt Langtidsrask, og nu tager jeg ingen! Og det var lige her hos jer det begyndte!”

Citaterne kommer fra brugere af Projekt Langtidsrask i Ringkøbing-Skjern Kommune. Et projekt, som skal sikre, at både medarbejdere, tillidsrepræsentanter og arbejdsgivere nemt kan få hjælp til at forebygge sygefravær – eller til at gøre en nødvendig sygemeldingsperiode så kort som muligt.

Derfor arbejder socialrådgiver og projektleder Christina van Diemen på de tilknyttede arbejdspladser, som hun besøger på skift sammen med en fysioterapeut, der ligesom Christina van Diemen er ansat i kommunens beskæftigelsesafdeling.

– Projekt Langtidsrask handler om at forebygge sygefravær ved at skabe synlighed om de tilbud, der er via kommunen, den offentlige sygesikring og private sygeforsikringer, men det handler også om at guide de ansatte til hjælp til selvhjælp, fortæller Christina van Diemen.

– Det er vigtigt at få folk til at gå til læge. Vestjyder er rimelig hardcore, og jo længere vestpå man kommer, jo længere bliver folk ved med at arbejde uden at gå til læge, selvom de har smerter. Så vi arbejder også med at få medarbejderne ude på arbejdspladserne til at forstå, at ja, de smerter de har af slitage er faktisk slemme nok til at gå til læge. For får de ikke gjort noget ved smerterne, kan det blive endnu værre og ende i en langtidssygemelding.

Rundt om hele mennesket

Medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledere på de deltagende arbejdspladser har kunnet henvende sig med udfordringer af fysisk, psykisk eller social karakter. Projektet gælder alle ansatte i de tilknyttede virksomheder – uanset hvilken kommune de bor i.

Henvendelserne fra de ansatte har handlet om alt fra udfordringer med parforhold, hjælp til børn med handicap til fysiske og psykiske gener som smerter i ryg, hofte, knæ, manglende søvn, stresssymptomer og depressive symptomer. Fra ledere og tillidsrepræsentanter har der været mange spørgsmål om sygedagpengelovens regler, tabt arbejdsfortjeneste, arbejdspladsindretning og §56-aftaler, hvor arbejdsgiveren ved en medarbejders langvarige eller kroniske sygdom kan få refunderet sygedagpenge fra første sygedag.

– Det har været overraskende, at mange henvendelser har handlet om problemer på hjemmefronten, men hvis tingene ikke fungerer derhjemme, påvirker det også de ansattes arbejdsindsats.  Derfor er det nødvendigt med en forebyggende, helhedsorienteret indsats. Så der har vi hjulpet med alt fra orlov under reglerne om tabt arbejdsfortjeneste til kurser for parforhold og hjælp til børn med angst, fortæller Christina van Diemen.

Hjælpen foregår som oftest ved, at Christina van Diemen og hendes fysioterapeutkollega fortæller præcis, hvor den pågældende medarbejder kan få hjælp.

– Vi giver dem en brochure eller fortæller, hvem de skal ringe til. Hvis de så går i stå eller farer vild i systemet, kan de komme tilbage til os, og vi deltager også gerne i møder om nødvendigt.

Detektiv for borgeren

Hvor fysioterapeuten har haft fokus på det fysiologiske; arbejdsstillinger, hjælp til tilbud i kommunalt regi med videre, betegner Christina van Diemen sin rolle som detektiv for borgeren.

– Mit job i projektet er meget at være borgerens detektiv, finde de helt rigtige løsninger for den enkelte og finde frem til, hvem der kan hjælpe. Hvor det kan være svært for den enkelte borger at finde frem til de rette tilbud, er det enormt nemt for mig, fordi jeg i forvejen arbejder i systemet.

Et andet stort fokusområde har været at få medarbejderne på arbejdspladserne til at bruge mulighederne i de pensionsaftaler og private sundhedsforsikringer, de har via deres overenskomster.

– Medarbejderne på de private arbejdspladser har masser af tilbud via deres pensionsselskaber og priva te sundhedsforsikringer, mange bruger dem bare ikke. Samtidig er mange af de offentligt ansatte i projektet gift med folk, der arbejder på Vestas, hvor de er omfattet af ægtefællens forsikringer. Så her går vores hjælp ud på at få dem til at forstå, at de kan bruge husbondens forsikring til for eksempel behandlinger hos en kiropraktor eller en psykolog.

En god og synlig vejviser

Projekt Langtidsrask startede 1. januar 2018 og fortsætter frem til 31. december i år. Konsulenthuset CABI har lavet en midtvejsevaluering, hvor de har lavet stikprøveinterviews med 11 brugere. I evalueringen siger tre ud af fire, at de har fået større viden om symptomer og udfordringer. Næsten halvdelen siger, at de vil eller allerede er påbegyndt et forebyggende forløb i kølvandet på dialog med Langtidsrask.

Tre ud af fire siger, at de er mere opmærksom på, at der findes en række tilbud, hvor de kan få hjælp til daglige udfordringer, og over halvdelen siger, at de er blevet mere opmærksomme på hjælp til selvhjælp for eksempel i forhold til kost, motion, øvelser og smertetackling.

Generelt siger brugerne, at Lang tidsrask er synligt og let tilgængeligt, fordi de to medarbejdere er ude på arbejdspladserne, og at Langtidsrask er en god vejviser, der er med til at give den enkelte overblik. Som ikke nødvendigvis flytter bjerge, men som kan give et puf i den rigtige retning.

”Gå op til kommunedamerne”

Netop den fysiske tilstedeværelse på arbejdspladserne ser Christina van Diemen som afgørende. På de store virksomheder er de en time om ugen, på de lidt mindre en time hver anden uge, og på de små en time hver tredje uge.

– Det er nemmere for medarbejderne lige at komme forbi os. Helt uforpligtende. Og arbejdsgivere og tillidsrepræsentanter kan bruge os ved at sige til medarbejderne: Nu synes jeg, du skal op til kommunedamerne.

At der er tale om anonym rådgivning og vejledning, uden registrering eller oprettelse af en sag, er også vigtig.

– Hvis den her forebyggende indsats skal virke, er det så vigtigt, at det er et frirum – uden myndighed, siger Christina van Diemen.

Anonymitet er vigtigt

Hun bakkes op af Kim Hvid Thomsen, personalekonsulent hos Vestas Wind Systems – en af virksomhederne i projektet.

– Anonymitet er rigtig vigtigt for mange, og var netop anonymitet ikke vigtigt, havde vi som virksomhed slet ikke udfordringen med, at nogle ansatte går rundt med en skavank fysisk som psykisk – eller har udfordringer på hjemmefronten uden at fortælle om det. For så havde vi jo taget det mellem medarbejder og leder eller mellem medarbejder og tillidsrepræsentant  eller arbejdsmiljørepræsentant, siger Kim Hvid Thomsen.

– Via projektet oplever vi, at det er blevet i orden at tale om skavanker og problemer, og så er det bare meget nemmere, når de kommunale medarbejdere sidder herude ved os og er tilgængelige. Det kan være ret svært at komme ind i det kommunale system, men når de sidder her on site, bliver det mere overskueligt.

Selvom forebyggende arbejde er svært at måle, kan Vestas se en lille afsmitning i sygefraværet.

– Vi har haft en reduktion i både langtidssygefravær og korttidssygefravær siden starten af projektet. Samtidig med projektet har vi også øget vores eget fokus på sygefravær, men jeg giver gerne projektet æren for, at vi totalt har nedbragt vores sygefravær med 1 procentpoint – eller 26 procent. Før lå det på 4,2 procent, nu ligger det på 3,1 procent, fortæller Kim Hvid Thomsen.

Mangel på arbejdskraft

Hvad der skal ske med Langtidsrask, når projektet stopper med udgangen af i år, vides endnu ikke. Kim Ulv Christensen, fagchef i Beskæftigelse i Ringkøbing-Skjern Kommune, håber, at politikerne lader det fortsætte.

– Jeg ser bestemt gerne, at Langtidsrask fortsætter. For projektet har ramt plet med dets direkte, handlingsorienterede og oplysende tilgang, og det er faktisk kommet lidt bag på os, i hvor høj grad der er brug for hjælp til at finde vej ind i den kommunale verden.

– Forebyggende arbejde er bare så forbandet svært at måle, så endnu kan vi ikke se det på kommunens udgifter til sygefravær, men vi har fået gode meldinger fra de deltagende virksomheder, siger Kim Ulv Christensen.

Han henviser til egnens arbejdsmarked med hårdt fysisk belastende arbejdspladser og deraf mange mennesker på førtidspension og i fleksjob.

– Den udvikling vil vi gerne have vendt, og det kan Langtidsrask hjælpe med. Samtidig er der mangel på arbejdskraft i området, og den letteste måde at skaffe mere arbejdskraft på er, at dem, der arbejder, gør det i flere timer. Så der er gode – både økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige – langsigtede perspektiver i projektet, konkluderer Kim Ulv Christensen.

---

CASE: Majken får orlov – og sparer kommunen for 128.000 kroner

Forebyggelse af sygefravær via rådgivning, vejledning og et tværfagligt kommunalt blik som i Projekt Langtidsrask er en god investering. Det slår midtvejsevalueringen af projektet fast.

I en anonymiseret case fra projektet beskrives det, at Projekt Langtidsfrisk – konservativt sat – har sparet kommunen for 128.581 kroner på én enkelt borger.

Casen handler om Majken, 28 år, gift og mor til Petra på seks år. Majken er social- og sundhedsassistent ansat 28 timer om ugen på et plejehjem. Petra lider af autisme og har i den forbindelse kroniske søvnproblemer, hvilket betyder, at Majken ofte kun får 2-3 timers nattesøvn. Det voldsomme søvnunderskud resulterer i mange sygedage, og i perioder er Majken sygemeldt en til to dage ugentligt.

Tabt arbejdsfortjeneste

Majken bliver på sin arbejdsplads opmærksom på muligheden for at tage en snak med Projekt Langtidsrask. Herigennem bliver Majken vejledt om, at hun kan søge Børne- og familieafdelingen om orlov via reglerne om tabt arbejdsfortjeneste.

Majken får bevilget tabt arbejdsfortjeneste for 21 timer om ugen i seks måneder og fortsætter på sit job i syv timer om ugen – typisk i en weekendvagt.

Efter seks måneder med tabt arbejdsfortjeneste indgår Majken og arbejdspladsen en aftale om, at hun indgår i en 15 timers ugentligt stilling – primært weekendvagter.

Orlovsordningen stopper, men Majken har stadig et job på plejehjemmet, og selv om hverdagen stadig kan være hård, så fungerer det bedre end før – uden sygemeldinger.

I midtvejsevalueringen beskrives det, at uden aftalen om orlovsperioden ville Majken være endt som uarbejdsdygtig, have haft en periode på sygedagpenge og siden være indgået i blandt andet et jobafklaringsforløb med totale nettoomkostninger for kommunen på 168.811 kroner over et forløb på 69 uger. I det virkelige eksempel med orlovsperioden havde kommunen i stedet nettoudgifter på 40.230 kroner.

”Midtvejsstatus Projekt Langtidsrask” er lavet af konsulenthuset CABI og kan læses på www.rksk.dk

Fysisk tunge erhverv

• Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern Kommune er historisk set præget af fysisk tunge erhverv. I dag tegner landbrug og industrivirksomheder sig for en stor del med deraf større risiko for fysisk nedslidning. Derfor har kommunen også et højt antal førtidspensionister og et stort antal borgere i fleksjob.
• I 2013 var 7,6 % af befolkningen i Ringkøbing-Skjern Kommune på førtidspension – i hele Midtjylland lå tallet på 5,4 %.
• Med indførelsen af fleks- og førtidspensionen i 2013 får færre tilkendt førtidspension. Til gengæld er der fra januar 2013 til marts 2015 sket en stigning på 26 % i personer, der får tilkendt fleksjob. For hele Midtjylland lyder stigningen på 16 %.

Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune

Om Projekt Langtidsrask

• Projekt Langtidsrask er et samarbejde mellem forvaltningen Beskæftigelse og Sundhedscenter Vest i Ringkøbing-Skjern Kommune.
• Projektet løber fra 1. januar 2018 til 31. december 2019.
• Projektet er udvidet løbende, så fire private virksomheder GPV, VM Tarm, Arla Protein og Vestas i Ringkøbing og Lem nu deltager. Yderligere deltager 10 enheder fra kommunens Sundheds- og Omsorgsafdeling – både plejehjem og hjemmepleje.
• I alt har arbejdspladserne omkring 2.800 ansatte.
• Til projektet er tilknyttet en fuldtidsansat socialrådgiver, en fysioterapeut i 25 timer ugentligt og yderligere kan der tilkøbes en stresscoach efter behov.
• Det er gratis for virksomhederne at deltage i projektet.