Emma Holten: ”Vi skal tale om, at omsorg skaber værdi for både borgere og samfund”

Når Novo Nordisk og andre globale virksomheder tjener penge hjem til Danmark, bliver der råd til at yde borgerne omsorg. Sådan lyder det i klassisk økonomisk tænkning, og det vil feminist og forfatter Emma Holten gøre op med.

– Omsorg fremstilles som luksus i den måde, vi taler om økonomi på. Men det er lige omvendt. Omsorg er forudsætningen for, at virksomhederne kan producere og sælge deres varer, siger hun.

Sammen med handicapforsker Emil Falster skal hun holde oplægget ”Hvor er omsorgen? – en samtale om feministisk økonomi og ableisme” (diskrimination mod mennesker med handicap eller funktionelle forskelle, red.) på fagfestivalen Socialrådgiverdage, som holdes 11.-12. november.

Makkerparret sætter spot på omsorgens muligheder og begrænsninger i det danske samfund og stiller spørgsmålet: Hvorfor skal nogle mennesker kæmpe for omsorg?

I sin seneste bog ”Underskud – Om værdien af omsorg” fra 2024 udfolder Emma Holten sine argumenter for, at omsorg har værdi i sig selv.

– Økonomer og politikere taler om omsorg som en udgift for samfundet, og det smitter af på vores hverdagssprog. Hvis man som socialrådgiver siger ved et middagsselskab, at man har brug for bedre arbejdsvilkår, vil der altid være én, som spørger, hvor pengene skal komme fra. I stedet skal vi vende den om: Hvad vil det koste samfundet, hvis vi ikke har socialrådgivere? Vi skal tale om, at omsorg skaber værdi for både borgere og samfund.

Emma Holten ser en lang liste af problemer ved det nuværende sprog om omsorg. Det største brud opstår i mødet mellem omsorgsperson og borger.

– Nogle socialrådgivere føler, at de arbejder ved et samlebånd, fordi der ikke er ressourcer nok, og fordi de kan mærke, at deres fagområde ikke bliver prioriteret. Det har enorme konsekvenser. For borgerne betyder det, at de ikke får den hjælp, de har brug for, og det er heller ikke sjovt for socialrådgiveren. Det dræner én, når man må skuffe andre.

Økonomer tænker kortsigtet

Det er en hæmsko, at den dominerende økonomitænkning fokuserer på kvantitet frem for kvalitet, mener Emma Holten.

– Økonomer er gode til at tælle, hvor mange biler der findes, men i omsorgsarbejdet er det kvaliteten, som er afgørende. Så er der høj eller lav kvalitet, når socialrådgiver og borger er sammen i en time?

Politikere vil gerne kunne se, hvad det betyder, at de giver ressourcer til et område. Men det er en svær tilgang, når det gælder omsorgsarbejde.

– Der går måske 20 år, inden man kan se resultatet af det gode arbejde, som en socialrådgiver laver i dag. Den type udregninger er økonomer ikke gode til, for de tænker ofte kortsigtet. Vi har masser af forskning om omsorgsarbejde i Danmark, og den viden bør politikerne i højere grad trække på end på økonomi.

Spørgsmålet ved middagsbordet hænger stadig i luften: Hvor skal pengene komme fra?

– Vi har en idé om, at der er en begrænset mængde penge i samfundet, men vi er nødt til at investere for at udvikle os. Vi har underinvesteret i omsorg og står med konsekvenserne i dag. Hvis socialrådgivere for eksempel får ressourcer til flere indsatser for den såkaldte restgruppe med 43.000 unge, som står uden for arbejdsmarkedet, vil det have betydning på længere sigt. Vi undervurderer, hvor meget vi mister, når omsorgsarbejdet ikke fungerer. Så stiger stressniveauet og mistrivslen, siger Emma Holten.

Et koldt samfund

Sociale indsatser kan for eksempel føre til, at flere borgere kommer i arbejde, at de lever sundere liv, og at de har mindre brug for offentlige ydelser. Men når omsorgsarbejde og socialt arbejde betragtes som en udgift frem for en værdi, får vi et koldt samfund, hvor kvaliteten af menneskelige kontakter får mindre plads, pointerer Emma Holten.

– Møderne i det offentlige skal være hurtige, effektive og produktive ud fra simple parametre om at nå så meget som muligt på så kort tid som muligt. Det handler ikke om så meget kvalitet og menneskelighed som muligt.

Det gør det svært for socialrådgiverne at bruge deres faglighed.

– Det er frustrerende og smertefuldt for begge parter, når socialrådgivere ikke kan give mennesker med handicap et tilbud, som imødekommer deres behov. Det er frygteligt for borgeren, som så ikke kan leve det liv, der ellers er mulighed for, og det er også frygteligt for socialrådgiveren, siger Emma Holten og understreger, at eksemplet ikke er hevet ud af den blå luft.

– Vi hører fra unge med handicap og deres forældre, at de føler, at de sidder over for en fjende, når de er til møde på kommunen. Socialrådgivere vil ikke behandle borgere med mistænksomhed, men det er det, mennesker med handicap oplever. Det viser, at der er noget galt med systemet, siger hun.

Feministisk økonomi vægter omsorg

Emma Holten er fortaler for en feministisk økonomi, som kritiserer mainstream nationaløkonomi for at overse og undervurdere kvinders arbejde. Selv fremhæver feministisk økonomi, at ulønnede og usynlige arbejdsformer som omsorgsarbejde og arbejde i hjemmet er afgørende for samfundets funktion. Så hvordan kan det ændre måden, vi forstår værdi og livskvalitet på?

Det er vigtigt at forstå historien for at kunne ændre på tilgangen til omsorg, mener Emma Holten, som i sin analyse i bogen trækker spor til 1700-tallet med oplysningstidens fokus på det rationelle, målbare og mekaniske. For den måde, vi taler om økonomi på, er påvirket af både historie og kultur og ikke mindst af synet på kvinder.

– Man har anset reproduktion og omsorgsarbejde for irrelevant, og det går igen, når kvinder i dag gøres op som en underskudsforretning for samfundet, fordi de er på barsel, har mange børns sygedage og ofte får en lavere løn i den offentlige sektor, og fordi de lever længst og dermed får folkepension i længere tid. I feministisk økonomi sætter vi menneskers omsorgsbehov i centrum. Det er en god hjælp til at tale om, at det for eksempel er vigtigt, at folk kan komme på sygehus. Historisk set har man taget sig af menneskelig omsorg i hjemmet, men vi vil flytte det til et kollektivt ansvar og gøre det til en forudsætning for en god samfundsøkonomi.

Da vi indrettede velfærdssamfundet, tænkte vi på økonomi på en helt anden måde, end vi gør i dag, påpeger Emma Holten. Man så netop omsorgen som en investering, hvor man nu ser det som en udgift. Men hvis man skærer i omsorg, bliver mennesker ulykkelige, og det kan arbejdspladserne mærke.

– Lige nu har vi mangel på arbejdskraft, men når mennesker ikke har det godt, bliver mange stressede. Samtidig har vi skåret ned på daginstitutioner og skoler og står med en generation af unge med angst, stress og skolevægring. Jeg tænker, at de ender hos socialrådgiverne om nogle år.

Svært uden sprog

Som Emma Holten har været inde på, oplever mange socialrådgivere moralsk stress, når de ikke kan give borgerne den hjælp og omsorg, som de ved er nødvendig. I den situation kan hendes økonomiske perspektiv være en støtte, vurderer hun.

– Jeg tror, at mange socialrådgivere tænker: ”Måske er det bare mig, som er for langsom eller for dårlig til mit arbejde. Måske skal jeg løbe hurtigere.” Nej, du er ikke inkompetent. Der er noget helt galt, siden du ikke føler dig værdsat. Jeg vil gerne sørge for, at folk ikke føler sig alene, fordi de bliver usikre på sig selv. Hvis vi vil ændre noget, er vi nødt til at have et sprog for det, der ikke fungerer. Ellers bliver det svært.

Det hele er ikke sort. Der er evidens for, at det betaler sig at investere i socialt arbejde, og nogle kommuner arbejder med investeringsstrategier på det sociale område. Emma Holten ser da også positive tegn på politiske forandringer. For eksempel når lederen af SF, Pia Olsen Dyhr, åbent taler om, at Finansministeriets regnemodeller er skruet forkert sammen.

– Når en politiker ser problemet, kommer det til diskussion. Og når man står i stemmeboksen til kommunalvalget, er det muligt at prioritere omsorgssektoren. Hvis man sidder på et jobcenter og føler sig frustreret, kan man godt tænke, at ens kryds alligevel ikke nytter noget, men min bog er solgt i 50.000 eksemplarer, og det er ikke kun til folk, som arbejder med omsorg. Folk i erhvervslivet har også købt bogen, så mange er klar over, at vi har et problem.

Derudover er bogen solgt til oversættelse i 12 lande. Når den rammer så stærkt lige nu, skyldes det, at den taler ind i en af tidens kriser, vurderer Emma Holten.

– Vi har to store kriser: Klimakrisen og omsorgskrisen. Både natur og omsorg er vigtige for os, men alligevel er det som om, at begge dele er blevet usynlige. Det er en prioritet at gøre noget ved kriserne, og jeg bidrager med en fortælling, som folk har savnet.

Fra frustration til handling

Hvis socialrådgivere vil bruge bogen som et slags ­manifest, peger Emma Holten på tre vigtige pointer, som hun håber, at de tager med sig ind i hverdagen.

– For det første: Du er ikke alene. For det andet: Brug dine frustrationer til handling, hvor I arbejder kollektivt på at løse problemerne. For det tredje: Dit arbejde skaber stor værdi, så tal om det på den måde.

Emma Holtens vigtigste budskab til deltagerne på Dansk Socialrådgiverforenings fagfestival er, at de har ret til at blande sig i den måde, vi taler om økonomi på. Men også, at de skal være klar over, at det ikke kommer af sig selv.

– I mange år har økonomer siddet alene med den økonomiske styring, så når der nedsættes kommissioner, kommer der næsten aldrig fagprofessionelle med. Det viser, at der skal kæmpes for at komme til orde. Men socialrådgiveres faglighed har en rolle at spille i, hvordan arbejdet skal struktureres, og hvordan man bruger tiden og ressourcerne bedst, siger Emma Holten.

---

Hør Emma Holten på Socialrådgiverdage, den 10.-11. november, hvor hun holder oplæg sammen med handicapforsker og digter Emil Falster. Det er to dage fyldt med faglighed.

» Læs mere og tilmeld dig på socialraadgiverne.dk/sd25