DS: Reform af serviceloven glemmer tværfagligt samarbejde

Et flertal i Folketinget har aftalt en reform af servicelovens voksenbestemmelser. Der er fl ere gode tiltag, men aftalen kan efterfølges af forringelser af kommunernes serviceniveau, advarer Dansk Socialrådgiverforening, der også savner fokus på tværfaglighed.

Aftalen om en reform af Servicelovens voksenbestemmelser er kommet i hus som et led i satspuljeforhandlingerne på socialområdet. Reformen har været undervejs i flere år uden, at folketingspartierne har kunnet opnå enighed, og den endelige aftale adskiller sig da også på en række punkter fra regeringens oprindelige udspil.

Blandt andet er forslaget om et så- kaldt indsatskatalog ikke en del af den endelige aftale. Det var et punkt, som var meget kritiseret inden aftalen.

Blandt hovedpunkterne i reformen er, at der indføres opsættende virkning på 14 uger for klager over afgørelser, hvor en kommune nedsætter eller frakender en hjælp efter serviceloven, som har særlig betydning for den enkelte borger.

– Det er en vigtig styrkelse af borgernes retssikkerhed, vurderer Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau.

Til gengæld bekymrer det Dansk Socialrådgiverforening, at reformen giver hjemmel til forudbetaling for ophold på kvindekrisecentre og forsorgshjem. – Det kan blive en barriere for udsatte, som har behov for ophold på disse institutioner, siger Majbrit Berlau.

Økonomi truer service

Majbrit Berlau savner også tilstrækkeligt fokus på det tværfaglige samarbejde i aftalen.

– Det tværfaglige samarbejde for udsatte voksne – eksempelvis hjemløse – med sociale problemer, der ”strækker sig” over flere forvaltninger, er en af de største udfordringer i forhold til at sikre ordentlige faglige indsatser for nogle af de allermest udsatte mennesker i Danmark, siger hun.

Mens blandt andre Danske Handicaporganisationer udtrykker glæde over, at den endelige aftale ikke i sig selv lægger op til besparelser på eksempelvis tilbud til handicappede, er Dansk Socialrådgiverforening bekymret for, om besparelserne i stedet blot kommer ad anden vej.

– Både regeringen og kommunerne havde lagt op til regelændringer, som kunne give kommunerne større frihed til at vælge mellem forskellige indsatser med det formål, at de lettere ville kunne styre deres budgetter. Det er ikke er kommet med i den endelige aftale. Mens det på kort sigt kan ses som en styrkelse af borgernes ret til hjælp, kan vi frygte, at de besparelser, som kommunerne ikke opnår i aftalen, i stedet gennemføres som forringelser i kommunernes serviceniveau til handicappede og udsatte borgere. Det kan medføre meget ujævne niveauer kommunerne imellem, afhængigt af, hvor økonomisk trængte, de er.