DS: Forenklings-aftale kræver bred vifte af tilbud

Lad os begynde med det positive. Den nye aftale, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF og De Radikale byder for første gang i mange år på reelle forenklinger af socialrådgivernes arbejde med ledige borgere. Efter løfter fra skiftende regeringer om mindre bureaukrati – hvem husker ikke Inger Støjbergs ’Væk med bøvlet, Inger’- er det endelig lykkedes for politikerne at gøre dele af beskæftigelsesområdet enklere og bedre.

Først og fremmest indeholder aftalen færre og mere enkle proceskrav. Det betyder blandt andet, at det efter det første halve års ledighed bliver op til sagsbehandleren at vurdere, hvornår der er behov for samtaler og ret- og pligt-tilbud, frem for et krav om et fast antal samtaler og tilbud hvert år. Samtidig kan borgeren og sagsbehandleren selv tilrettelægge indholdet af samtalerne, så det giver mening for den enkelte. Derudover bliver det også muligt at fortsætte i løntilskud for ledige, der skifter målgruppe.

– Det er gode, konkrete forenklinger og forbedringer af rammerne for det sociale arbejde med ledige borgere. Det skal politikerne roses for, selv om vi gerne havde set, at borgerne fik ret til tilbud, siger DS-formand Majbrit Berlau.

Bred indsats afgørende

Desværre er der også tidsler i aftalen, ikke mindst når det handler om økonomien.

Regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale har nemlig aftalt at afskaffe refusionen i beskæftigelsesindsatsen. Det betyder, at de tilbud, der koster mest – herunder vejledning og opkvalificering – bliver mindre økonomisk attraktive for kommunerne end virksomhedspraktik.

– Vi ved af erfaring, at kommunerne i høj grad styrer efter pengene, og tilbud om vejledning og opkvalificering er oftest dyrere end tilbud om for eksempel virksomhedspraktik. Men hvis man er ufaglært, har smerter og lider af depression, skal man ikke bare kastes ud i et praktikforløb. Så skal man have en bred indsats med for eksempel mentorforløb ved siden af praktikken, og det bliver dyrere for kommunerne at give, siger Majbrit Berlau og understreger, at kommuner som Hjørring og Aabenraa, som har investeret i beskæftigelsesindsatsen, har fået mange ledige med problemer i arbejde på kort tid, netop ved at bruge en bred vifte af tilbud.

Mål på det rigtige

Med forenklingsaftalen vil politikerne også følge tættere op på kommunernes indsats og resultater. Et af midlerne er en task force, der skal hjælpe kommuner, som har svært ved at leve op til målene, på rette vej.

– Det har vi i Dansk Socialrådgiverforening selv foreslået, så vi hilser selvfølgelig task forcen meget velkommen som led i at sikre, at kommunerne lever op til deres ansvar, lyder det fra Majbrit Berlau, der dog efterlyser mere konkrete bud på, hvad kommunerne skal måles på. Det er nemlig helt afgørende for opfølgningen, siger hun.

– Kommunerne skal måles på resultater og ikke kun på, hvor mange de sender i for eksempel virksomhedspraktik. Det ville være godt, hvis de også bliver målt på, om de ledige, der får job, så også bliver i jobbet i en længere periode.

---

Om forenklingsaftalen

Herunder nogle af de centrale initiativer i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats.

• Færre proceskrav til kontaktforløbet, der ensrettes på tværs af målgrupper, og enklere regler for samtalernes indhold
• Krav om ét ret og pligt-tilbud senest seks måneder efter ledighed. Herefter bliver det op til jobcentret at vurdere, hvornår den enkelte har brug for mere indsats
• Virksomhedspraktikordningen forenkles, og formålet med praktikopholdet skærpes
• Styrket fokus på kommunernes resultater og skærpet opfølgning for kommuner med utilfredsstillende resultater.
• Der udarbejdes en helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats, der er lettere at forstå og lettere for kommuner og a-kasser at administrere efter.

Aftalen udmøntes via lovgivning i det nye folketingsår, og det forventes, at langt de fleste initiativer kan træde i kraft 1. juli 2019.
Læs hele aftalen på bm.dk.