DS: Borgere med komplekse problemer skal have ret til én plan – og reel inddragelse

- Hvis man kører hen over hovedet på de mennesker, det drejer sig om, så vil arbejdet med Én plan ikke fungere. Sådan lyder det i Dansk Socialrådgiverforenings høringssvar til lovforslaget Én plan. Der er gode intentioner i lovforslaget, men på vigtige punkter følger det ikke den grundlæggende forståelse af, hvordan borgere inddrages i egen sag, påpeger DS.

Tilbage i februar mødtes en række aktører fra det sociale område med innovationsminister Sophie Løhde (V) – heriblandt Dansk Socialrådgiverforening, Rådet for Socialt Udsatte og Socialchefforeningen, hvor de blev præsenteret for hovedpunkterne i lovforslaget om én plan.

Lovforslaget udgør en central del af regeringens sammenhængsreform, hvor målet er at skabe en mere sammenhængende og bedre offentlig sektor. Forslaget skal give borgere med komplekse problemer en bedre og mere sammenhængende hjælp fra blandt andre kommunerne. I praksis skal det ske ved at tilbyde borgere og familier, der får hjælp fra flere forskellige kommunale forvaltninger, én samlet handleplan.

Borgeren før systemet

Efter mødet med innovationsministeren lød reaktionen fra Dansk Socialrådgiverforening:

– Vi har efterlyst og savnet én plan i flere år, så jeg er glad for, at den nu er på vej – også selv om vi gerne ser, at lovforslaget bliver ændret på en række punkter. I dag er det nemlig desværre sådan, at borgerne skal passe til systemerne. Vi vil gerne lave det om, så det er systermerne, der tilpasser sig borgerne, pointerede socialrådgivernes formand, Majbrit Berlau.

Og en understregning af, at borgeren skal komme før systemet er gennemgående i det høringssvar, som Dansk Socialrådgiverforening har af givet i midten af marts. Lige som DS mener, at alle borgere med komplekse problemer skal have ret til én plan i kommunen. Det skal ikke være op til de enkelte kommuner at skønne, hvilke borgere, der har brug for én plan, som det foreslås i lovforslaget.

Lovforslaget lægger også op til en omfattende datasamkøring, langt ud over, hvad der hidtil har været accepteret. Den principielle ændring begrundes med, at man skal kunne udsøge de borgere, der skal have én plan, og at man skal kunne udarbejde og gennemføre den i praksis.

Dansk Socialrådgiverforening er helt uenig. I høringsvaret hedder det:

”Man kunne jo bare spørge borgerne, om de har sager i andre forvaltninger, og så kunne man drøfte muligheden for at udarbejde én plan med dem. Det er den måde, det offentlige normalt vil møde borgere på, og som man har gjort det hidtil også for disse grupper.

Det er uforståeligt, at man nu skal begynde en omfattende og automatisk datasamkørsel for at løse et næppe eksisterende problem. Det er måske lidt nemmere, men det har skadelige konsekvenser for menneskesynet og for det daglige samarbejde.”

Koordinerende sagsbehandler – med færre sager

I høringssvaret fremhæves det også, at en koordinerende sagsbehandler er en forudsætning for, at man kan arbejde med én plan – og at rollen som koordinerende sagsbehandler bør styrkes på flere måder.

”Erfaringerne fra de eksisterende ordninger er, at de koordinerende sagsbehandlere ikke har tilstrækkelig kompetence til at koordinere mellem forvaltningerne og vilkårene for sagsbehandlerne er også meget varierede. I nogle kommuner har de så høje sagstal, at det er umuligt at koordinere.”

DS understreger, at for at koordinerende sagsbehandlere kan løfte opgaven, skal de have tid til at koordinere og inddrage borgeren. Derfor er det nødvendigt med et lavere sagstal.

Loven om Én plan skal efter lovforslaget træde i kraft 1. juli i år. En tidsplan, som Dansk Socialrådgiverforening advarer imod med henvisning til, at indførelsen af Én plan vil kræve dybtgående omstillinger og ændringer i de enkelte kommuner – og det skal der være tid til at forberede.

Læs hele høringssvaret på socialraadgiverne.dk/hoeringssvar