Dialog om etik og faglighed bør styrkes

Arbejdsgruppen om etik og ytringsfrihed har i det seneste halvandet år besøgt en række arbejdspladser i hele landet for at sætte gang i en debat om, hvilke etiske dilemmaer socialrådgivere møder i jobbet, og hvordan de bruger deres ytringsfrihed – også internt på arbejdspladsen.

Tilbagemeldingerne fra medlemmerne har dannet afsæt for Dansk Socialrådgiverforenings nye materialer om ytringsfrihed, som du kan læse på socialraadgiverne.dk/ytringsfrihed. Og inden længe barsler arbejdsgruppen med en række anbefalinger til, hvordan Dansk Socialrådgiverforening kan opruste yderligere i forhold til at rådgive medlemmer om faglige dilemmaer i en tid, hvor ytringsfriheden og etikken er under pres. Baggrunden er et stigende antal henvendelser om faglige og etiske dilemmaer i jobbet fra socialrådgivere, som ikke ønsker eller tør stå frem og fortælle om kritisable forhold offentligt.

Ondt i fagligheden

Socialrådgiver Henrik Mathiasen er en af arbejdsgruppens i alt fem medlemmer, som har deltaget i møder om etik og ytringsfrihed med medlemmerne.

– Det har været en inspirerende øjenåbner at være ude på arbejdspladserne, hvor det er åbenlyst, at socialrådgiverne udfordres af en række etiske dilemmaer. Der kommer ting frem, som man ikke selv har tænkt på som dilemmaer – for eksempel om brugen af sociale medier. Både i kontakten med borgeren, men også som kilde til oplysninger om borgerne, fortæller Henrik Mathisasen, der som mangeårigt hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Socialrådgiverforening om nogen har markeret sig som etikkens vogter. Han var også med, da Dansk Socialrådgiverforening tilbage i 2010 udarbejdede socialrådgivernes professionsetik (se socialraadgiverne.dk/professionsetik).

Måske netop derfor har det overrasket ham, at mange af de socialrådgivere, som arbejdsgruppen har mødt, ikke umiddelbart har haft en forventning om, at deres fagforening kan hjælpe dem med faglige og etiske dilemmaer.

– Hvis der mangler et tillæg på lønsedlen, eller arbejdsmiljøet halter, så er det oplagt at henvende sig til fagforeningen. Men det er tankevækkende, at når vi har været ude og diskutere de her ting om at have ondt i fagligheden, så er der stort set ingen medlemmer, som tænker Dansk Socialrådgiverforening ind i løsningen, siger Henrik Mathiasen.

Intern ytringsfrihed vigtigt redskab

Arbejdsgruppen har som nævnt bidraget med input til Dansk Socialrådgiverforenings materiale om ytringsfrihed – herunder undersøgelsen om socialrådgivernes ytringsfrihed.

Her sættes der også fokus på den åbne interne debat med kolleger og ledelse om kritisable forhold i forbindelse med arbejdet – den såkaldte interne ytringsfrihed.

Undersøgelsen tegner et billede af, at de deltagende socialrådgivere i høj grad ønsker, at de kritisable forhold kan løses internt. Således svarer 70 procent ja til, at de har oplevet kritisable forhold, som burde debatteres bredere og mere åbent internt på arbejdspladsen – og blandt dem har 82 procent talt med ledelsen om de kritisable forhold.

Halvdelen oplevede, at det ikke fik negative konsekvenser at ytre sig kritisk – og 18 procent svarer, at det fik positive konsekvenser. Dog er det bekymrende, at mindst 17 procent har oplevet negative konsekvenser i form af en ”kammeratlig samtale”, en advarsel eller at blive opfattet som illoyal af ledelsen. Endelig fortæller undersøgelsen, at hver fjerde, der har påtalt kritisable forhold over for ledelsen får at vide, at det for hold, som de kritiserer, er noget, andre bestemmer.

Rum og tid til faglig refleksion

Henrik Mathiasen vil gerne tilføje et par nuancer til undersøgelsens resultater om intern ytringsfrihed.

– Selv om undersøgelsen om ytringsfrihed viser, at socialrådgiverne ikke finder det vanskeligt at ytre sig internt på arbejdspladsen, så er det min opfattelse på baggrund af medlemsmøderne, at der også er en række udfordringer forbundet med at ytre sig internt. Man kan sige, at der er forskel på, om der er en kultur, hvor der er tid og rum til at diskutere den faglige etik og så den anden version, hvor der falder brænde ned, fordi man ytrer sig internt om kritisable forhold.

Han understreger, at det er hans indtryk, at socialrådgivere ofte sidder alene med etiske overvejelser.

– Vi var ude på en arbejdsplads, hvor 20 socialrådgivere på et område havde en temmelig forskellig praksis. Det kan man godt forestille sig gør den enkelte sårbar og udsat, især hvis borgeren er utilfreds. Og retssikkerhedsmæssigt er det heller ikke i orden. Derfor står det højt på arbejdsgruppens ønskeliste, at socialrådgivere har tid og rum til refleksion over faglighed og etik.

Henrik Mathiasen mener også, at undersøgelsen dokumenterer, at der er behov for større opmærksomhed på professionsetiske problemstillinger.

– Det ser ud til, at tillidsrepræsentanterne ikke helt har fingeren på pulsen i forhold til udvalgte dele af medlemmernes praksis. Noget tyder på, at der er et ‘gap’ mellem, hvad det menige medlem og tillidsrepræsentanten har fokus på. Eksempelvis svarer 32 procent af de menige medlemmer i undersøgelsen, at de har oplevet kritisable forhold inden for området ”professionsetiske problemstillinger”, mens det kun er 17 procent af de tillidsvalgte, som peger på dette område. Lige som der også er et ‘gap’, når det handler om ”faglighed i opgaveløsningen”. Her er de tilsvarende tal 44 procent for menige medlemmer og 23 procent for tillidsvalgte.

Når arbejdsgruppens anbefalinger bliver præsenteret for hovedbestyrelsen i den nærmeste fremtid, skal hovedbestyrelsen beslutte den fremtidige indsats i forhold til at rådgive medlemmer om etik, faglighed og ytringsfrihed.

Læs mere på socialraadgiverne.dk/ytringsfrihed

---

Arbejdsgruppe om etik og ytringsfrihed

Udover Henrik Mathiasen består Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsgruppe om etik og ytringsfrihed af følgende: Lone Kidmose, Maj Thorsen Ottesen, Ulla Steno og Malene Thackrah.