Refleksion: ”Det undrer mig, at vores beboere ikke blev vaccineret før os medarbejdere”

Lige nu er vi fanget i et limbo, fordi personalet er blevet vaccineret med AstraZeneca-vaccinen – og vi ved ikke, hvornår vi bliver færdigvaccineret. Så der går endnu længere tid, før vi kan åbne os mod verden.

Det undrer mig, at vores beboere, som er nogle af de mest udsatte borgere, ikke blev vaccineret før os medarbejdere. Man kunne få den tanke, at de var blevet glemt et sted i bureaukratiet, selv om mange af dem er somatisk lige så skrøbelige som en beboer på et plejehjem.

De lider også psykisk under restriktionerne. Nogle af dem oplever det som om, de er i fængsel. De kan ikke gøre det, de plejer, som kan aflede dem fra misbruget. Det kan eksempelvis være at deltage i en skakklub, hvor man mødes med andre, køre en tur med personalet og andre beboere – eller bare tage ud at handle.

Vi har jo også haft restriktioner på besøg fra pårørende. Så beboerne indordner sig, men isolationen er hård ved dem. Vi kan mærke, at mistrivslen er steget, og det ser vi for eksempel ved, at misbruget også er steget.

Heldigvis har mine medarbejdere virkelig taget COVID-19 alvorligt, og de har i den grad levet op til de ting, vi har forventet. Privat har de holdt sig i deres bobler, på jobbet er de omhyggelige med at bruge værnemidler og overholder alle regler. Så heldigvis har vi kun haft én smittet blandt personalet – og derudover en, som var falsk positiv – og ingen smittede beboere. Men det bliver da en kæmpe lettelse for os alle sammen, når både beboerne og vi selv er færdigvaccinerede, så livet kan vende tilbage.