”Det er hårdt at være socialrådgiver, men med den rette støtte er det også fantastisk”

To glade socialrådgivere puster ud i Beskæftigelsesministeriets modtagelse. De har netop været til rundbordssamtale med beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S), hvor de har talt om, hvordan man kommer stress til livs på arbejdspladsen.

– Vi har prioriteret tid til at tale med ministeren i dag, fordi forebyggelse af stress handler om hele vores fag. Vi har mange kolleger rundt i landet, som virkelig lider på grund af alt for høje sagstal, og vi ved bare, at det koster stress-sygemeldinger og høj personaleomsætning. Vi skal virkelig passe på hinanden i vores fag, siger Lotte Jonasson Sejlund.

Hun er socialrådgiver og tillidsrepræsentant i Børne- og Familieafdelingen i Aabenraa Kommune og med sig i ministeriet har hun leder af børneteamet, Tanja Konstmann Mühl, som også er uddannet socialrådgiver. Tanja Konstmann Mühl supplerer sin kollega:

– Det er så vigtigt, at vi taler om socialrådgivernes arbejdsforhold, for i sidste ende er der også nogle sårbare borgere, der mærker konsekvenserne, forklarer hun.

Sådan lød det fra de to socialrådgivere efter mødet hos beskæftigelsesministeren i november 2025. Børne- og Familieafdelingen i Aabenraa Kommune var inviteret ind som én af bare fem arbejdspladser i Danmark. Invitationen til rundbordssamtalen med beskæftigelsesministeren er formidlet af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Socialrådgiverforening.

To måneder senere tilbage i Aabenraa fortæller de, hvordan deres arbejdsplads nåede dertil. Spoler man tiden tilbage til 2014, lå det ikke i kortene, at ministeren skulle invitere netop deres arbejdsplads til en snak om, hvordan man kommer stress til livs. Faktisk var medarbejderne i afdelingen så pressede, at lederne besluttede at tage fat i Ankestyrelsens Taskforce for at få hjælp.

Det førte til en toårig plan for genopretning og starten på en helt ny arbejdsplads. Hvor afdelingen før var præget af højt sygefravær, stress-sygemeldinger, høj personaleomsætning og mange borgerklager, kan den i dag bryste sig af lav personaleomsætning, høj anciennitet og Danmarks laveste sygefravær blandt socialrådgivere på kun 6,3 fraværsdage om året mod 12,9 på landsplan.

Plads til forbedring

Og der er god grund til at være opmærksom på arbejdsmiljøet i landets kommuner. Ifølge Dansk Socialrådgiverforenings Vilkårsundersøgelse føler 28 procent af socialrådgiverne sig nemlig stressede, mens hver fjerde overvejer at forlade faget helt.

Ankestyrelsens Taskforce-forløb stod på fra 2014 til 2016, og undervejs fik taskforcen kælenavnet ’vores kritiske ven’ af de ansatte i afdelingen. Taskforcen gennemgik en række sager og kunne – for medarbejderne ikke overraskende – konkludere, at der var plads til forbedring.

Sammen med taskforcen lagde ledelsen en ny plan for genopretning. Den gik i grove træk ud på, at socialrådgiverne fik mere viden om systematisk sagsbehandling. Samtidig ansatte man vikarer, som kunne tage sig af nye sager, mens de fastansatte fik tid til at dykke ned i de sager, de allerede sad med.

Tanja Konstmann Mühl har både været ansat som socialrådgiver – med et gennemsnitligt sagstal på 46 – og socialfaglig konsulent i afdelingen. Under taskforcens forløb, var hun ansat som socialfaglig konsulent. Tanja Konstmann Mühl husker forløbet tydeligt.

– Det var en stor lettelse for os, at der kom nogle vikarer og tog de nye sager, mens vi kunne få alle vores tanker ned på papir, siger hun.

Investerer i flere socialrådgivere

Taskforcen var et skridt på vejen, men det, der for alvor skulle vende udviklingen for afdelingen, var indførelsen af, hvad de i dag kalder, ’Aabenraa-modellen’.

Investeringsmodellen går grundlæggende ud på, at man sænker sagstallet for hver socialrådgiver til 25 ved at investere i flere socialrådgivere.

Derudover indtog man en langt mere forebyggende tilgang med hyppig opfølgning hos familierne og hurtig igangsættelse. Ikke mindst fordi et lavere sagstal skaber luft til netop det.

Både Lotte Jonasson Sejlund og Tanja Konstmann Mühl fremhæver loftet over sagstallet som en gamechanger.

– Jeg er overbevist om, at nedsatte sagstal har været med til at give os en afdeling, som ikke er præget af stress og overbelastning, fordi socialrådgiverne ikke hele tiden render rundt og slukker brande.

Før havde de så mange sager, at de konstant var i akutmode.

– Det er dybt utilfredsstillende at føle, at man aldrig kommer til bunds med noget og ikke lærer ­familierne ordentligt at kende, siger Tanja Konstmann Mühl.

Lotte Jonasson Sejlund startede i afdelingen i 2017, og det var især tilgangen i Aabenraa-modellen, der fik hende til at søge den vej. Hun har i dag svært ved at se, at hun ville kunne lykkes med sit arbejde, hvis hun havde flere end 25 sager.

– Det er jo ikke, fordi vi render rundt og keder os. Vi har nok at gribe i. Jeg kan slet ikke se, hvordan man skal forventes at kunne give den rette støtte til familierne, hvis man har flere sager. Et maksimum på 25 sager giver luft til at komme hurtigt i gang, når man får en ny sag. Vi skal ikke vente i tre måneder på, at der er et hul i kalenderen til en partshøring. Hvis der er brug for en indsats, kan vi få det i gang hurtigt, så familierne ikke skal gå og vente. Vi kan lave opfølgning på eksisterende sager. Det når aldrig at brænde helt sammen i familierne, før vi får taget hånd om det, siger hun.

Tid til forebyggelse

I 2017 investerede Aabenraa Kommune 25 millioner kroner i flere socialrådgivere. Investeringen skulle tjenes hjem inden for fire år – og det lykkedes.

Det skyldes blandt andet, som Lotte Jonasson Sejlund forklarer, at der er tid til de forebyggende indsatser, så afdelingen i langt mindre grad end før ender med at lave anbringelser. Det kan spare kommunen millioner, da en plads på et opholdssted ofte koster op mod 100.000 kroner om måneden.

– Nu ser vi helt konkret på bundlinjen, at vi de sidste par år har brugt mindre, end vi havde budgetteret med. Det kan lade sig gøre, fordi socialrådgiverne har tid til at lave en forebyggende indsats, hvilket i øvrigt også er fagligt megatilfredsstillende. Og så er vi også heldige med at have nogle politikere i kommunen, som gerne vil fortsætte i samme spor og ikke bare tager de sparede penge fra os, men investerer dem i indsatsen, siger Tanja Konstmann Mühl.

Hun fordeler nye sager to gange om ugen sammen med afdelingens socialfaglige konsulent. Overblikket får de på en storskærm, hvor de kan veksle mellem to faner, som viser henholdsvis listen med nye sager og listen over socialrådgiverne og deres sager. Fordelingen foregår ud fra tre kriterier: Hvor mange sager en medarbejder har, hvor mange børnefaglige undersøgelser og afdækninger man har, og hvad de ellers ved om, hvor presset medarbejderen er – arbejdsmæssigt såvel som privat.

Vi støtter hinanden

Men man kan ikke nøjes med at tale om sagstal. Ifølge Lotte Jonasson Sejlund skal tre ting være på plads, hvis en socialrådgiver skal trives i sit arbejde: At man føler sig tryg med sine kolleger, at man føler sig tryg med sin leder, og at socialrådgiverne får støtte og opbakning.

– Vi sidder på et belastet område, så vi har brug for, at der er psykologisk tryghed på vores arbejdsplads. Vi skal jonglere mange ting, og det kræver, at vi er trygge ved dem, vi går på arbejde med, og at vi støtter hinanden, siger hun.

Lotte Jonasson Sejlunds analyse stemmer godt overens med en ny undersøgelse lavet af Dansk Socialrådgiverforening og KL. Undersøgelsen afdækker, hvad der tiltrækker og fastholder socialrådgivere i deres job.

Den viser blandt andet, at noget af det vigtigste for socialrådgivere er at have gode kolleger, god ledelse, passende arbejdsmængde og faglig støtte til vanskelige opgaver.

Desværre er det et mindretal af socialrådgiverne, der kan sætte flueben ved alle deres ønsker. For godt nok oplever 73 procent af socialrådgiverne, at de har gode kolleger, men kun 26 procent oplever at have en god leder, og 14 procent har en passende arbejdsmængde.

Tanja Konstmann Mühl og Lotte Jonasson Sejlund fremhæver flere gange det gode arbejdsfællesskab i afdelingen, og de bliver bakket op af deres kollega Susanne Eg Olesen.

Hun kan snart fejre 25-årsjubilæum i afdelingen og var altså med, den gang medarbejderne mødte rigtig tidligt ind om morgenen og gik sent hjem om aftenen for at kunne følge med.

– Desværre tror jeg, at man i vores fag godt kan komme til at tænke, at det bare er et vilkår, at vi er pressede. Og selv om vi har fået et sagsloft på 25, kan vi stadig godt blive pressede. Så er der brug for, at vi passer på og aflaster hinanden. Det er bare utroligt vigtigt, at man har en kultur, hvor man har lyst og lov til at gå til hinanden for at få støtte. Sådan en kultur har vi fået skabt, siger Susanne Eg Olesen.

For Lotte Jonasson Sejlund er det dog også vigtigt, at der ikke tegnes et alt for rosenrødt billede af afdelingen, selvom det generelt går godt.

– Vi har et godt samarbejde med ledelsen, men det er afgørende, at vi har et konstant fokus på vores arbejdsmiljø og kollegernes trivsel. At ledelsen løbende arbejder med at inddrage medarbejderne i forandringsprocesser, og at vi bliver lyttet til. Vi skal holde os opdateret på de vinde, der generelt blæser på arbejdsmarkedet og blive ved med at holde os attraktive, og det er noget af det, vi fokuserer på, siger hun.

Ugentlig sparring

Børneteamets 19 socialrådgivere er delt op i to teams, som hver har en fast ugentlig sparring. Her er der plads til at dele udfordringer i sagsarbejdet såvel som på den private front.

– Når jeg sparrer med mine kolleger, bliver jeg sikker i min faglighed og mine faglige overvejelser. Hvis jeg er i tvivl i en sag, og mine kolleger bakker mig op om den retning, jeg vil gå, så bliver jeg bekræftet i, at jeg er på rette vej. De kan også komme med andre perspektiver, som åbner for et nyt blik på sagen. Vi griber hinanden, når nogen har været ude i noget svært, og hjælper hinanden, når vi har mange opgaver. Det giver mig tryghed i jobbet, siger Lotte Jonasson Sejlund.

Tanja Konstmann Mühl og den socialfaglige konsulent sidder med til hver deres teammøde, og hver tredje måned bytter de team. Det giver Tanja Konstmann Mühl et godt indblik i socialrådgivernes arbejdsopgaver og overskud.

– Det betyder også, at jeg lægger mærke til det, hvis nogen begynder at virke presset. Skulle det ske, så bremser jeg og den socialfaglige konsulent op med at tildele sager, så socialrådgiveren kan nå at trække vejret. Typisk vil vi også sige det i teamet for at høre, om man kan hjælpe med at aflaste for eksempel ved at tage telefonen for dem. Og så hjælper vi med at prioritere opgaver. Tit handler det om, at man har brug for at tale om, hvor man er i en sag for at kunne skabe et overblik, siger hun.

Supervision styrker professionel rolle

Som led i ambitionen om at italesætte det svære får socialrådgiverne supervision fem gange om året. Socialrådgiverne står selv for at sende emner til den tilknyttede eksterne psykolog. Det kan for eksempel være relevant, når der har været en tvangsanbringelse eller en højkonflikt-skilsmissesag. I de situationer oplever socialrådgiverne nogle gange at blive tæppebombet med mails, eller at borgerne klager til borgmesteren eller medierne.

– Det, vi bringer ind i supervisionsrummet, er det absolut mest komplekse. Det er typisk sager, hvor vi har os selv på spil. Måske har man haft at gøre med en mor, som trigger en, så man kommer til at over- eller underinvolvere sig. Så taler vi om, hvordan man kan komme tilbage i sin professionelle rolle. Det giver os en masse læring om vores egen rolle i vores arbejde, siger Lotte Jonasson Sejlund og fortsætter:

– Det er hårdt at være socialrådgiver. Man giver meget af sig selv i relationen til andre, og det er følelsesmæssigt slidsomt at arbejde med mennesker, men hvis man har den rette støtte, så er det også fantastisk.

---

Bag om temaet
Hvad får socialrådgivere til at trives – og blive på den samme arbejdsplads i længere tid? En ny undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening og KL viser, at et stærkt arbejdsfællesskab, fleksibilitet, indflydelse og faglig udvikling er afgørende. Omvendt peger undersøgelsen på, at dårlig ledelse, psykisk belastende arbejdsmiljø og stort arbejdspres ofte får socialrådgivere til at skifte job.

Undersøgelsens resultater understøtter nogle af de krav, som Dansk Socialrådgiverforening har taget med til forhandlingsbordet ved OK26.

---

» Læs DS’ nye undersøgelse ’Sagstal på det kommunale børneområde’
» Tjek DS’ vejledende sagstal på socialraadgiverne.dk/sagstal