Der er brug for nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
Hvis der skal ske forandring i jobcentrene, så skal der ikke opfindes nye dimser. Det er ikke projektinnovation, der er brug for, men systeminnovation. Og hvis forskningsbaseret viden skal bruges til at udvikle og kvalificere praksis, skal det oversættes helt konkret, skriver professor Dorte Caswell.
For at nytænke beskæftigelsesindsatsen, bliver man nødt til at forstå problemet. Lige nu forekommer der bred enighed både på det nationalpolitiske niveau og i den offentlige debat om, at der er et problem, men en række udbredte misforståelser af, hvad problemet er. Besparelser på jobcentrene samler politikere på tværs af det politiske spektrum. Det synes at være en lavthængende frugt at skære i et udskældt beskæftigelsessystem, som ingen rigtig elsker.
På den ene side lyder kritikken, at borgere bliver mødt med mistillid, og at behandlingen er bureaukratisk og rigid. Borgerne får for lidt og for dårlig hjælp. På den anden side kritiseres jobcentrene for ikke i tilstrækkeligt omfang at sikre, at de arbejdsløse står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der er for utilstrækkelig kontrol med snyd.
Jobcentrene er hovedindgangen til den danske velfærdsstat for udsatte voksne. Hele forsørgelsessystemet er knyttet op på beskæftigelsessystemet. Det er ikke nogen særlig god idé at afkoble det. Men forsørgelse er en del af det sociale problem og dermed en del af velfærdsindsatsen. Alligevel har vi parallelt et beskæftigelsessystem, som har rekrutteret medarbejdere med primært fokus på at være administrativt kompetente. De har skullet overholde rettidigheden og sikre, at systemkravene var vinget af. Det har produceret et system, der i alt for ringe grad er optaget af borgeren.
Mere meningsfulde indsatser
Det var den kedelige del af historien. Nu kommer den gode del af historien: Det har aldrig set bedre ud for den danske beskæftigelsesindsats. Der er håb forude. Der er blandt andet i kølvandet på refusionsreformen i 2016 kommet flere frihedsgrader i kommunerne. Der er en stigende bevidsthed lokalpolitisk om, at beskæftigelse er et velfærdsområde, der skal integreres og samtænkes med andre velfærdsområder. Netop fordi borgere i jobcentret i stor udstrækning har komplekse problemer, som rækker ud over ledighed.
Der er i stigende grad opmærksomhed på, at skal vi lykkes med beskæftigelsesindsatsen, kræver det dygtige medarbejdere i frontlinjen. Vi forskere fra Center for udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser (CUBB) har siden 2016 haft næsten uhindret adgang til en række jobcentre. Og vi har overordnet to konklusioner fra den forskning.
Den ene konklusion er, at det er ikke projektinnovation, der er brug for, men systeminnovation. Det vil sige, at man bliver nødt til at arbejde med alle led og alle niveauer på en gang. Systemiske og komplekse problemer kræver systemiske og komplekse løsninger. De kommuner, vi arbejder sammen med, er begyndt denne udvikling. Der arbejdes på at udvikle kommunale politiske-organisatoriske strategier, der kan gøre borgerinddragelsen central, og som kan skabe samarbejde på tværs og nedbryde siloer.
Virksomhedsarbejdet søges kvalificeret, så der er større chance for, at virksomhedsrettet aktivering fører til beskæftigelse. Det betyder også et styrket samarbejde med omverden herunder arbejdsmarkedets parter og frivillige organisationer. Kommunerne arbejder på at udvikle mere meningsfulde indsatser, hvor borgere inddrages mere i løsningerne. De sætter fokus på at udvikle den kommunikative faglighed. Der er fokus på samtalerne, for det er her, borgernes initiativ kan blive hørt. Og man er i gang med i langt mere radikal grad at lytte til borgerens perspektiv. Uden det perspektiv, lykkes beskæftigelsesindsatsen ikke.
Revurder kompetenceudvikling
Den anden konklusion er, at måden, beskæftigelsessystemet og kommunale jobcentre i dag arbejder med viden, er utilstrækkelig. Der er i øjeblikket primært tale om vidensoverførsel, hvor viden bliver lagt ned i systemet oppe fra. Hvis vi skal lykkes med nytænkning af beskæftigelsesindsatsens, skal viden mobiliseres.
Hvis forskningsbaseret viden skal bruges til at udvikle og kvalificere praksis, skal den oversættes helt konkret. Det betyder også, at vi bliver nødt til at revurdere kompetenceudvikling og eftervidereuddannelse på det sociale arbejdes felt. For selv om vi internationalt set har nogle af de bedst uddannede frontlinjemedarbejdere, er netop medarbejdernes kompetencer og refleksive niveau afgørende.
Vidensmobilisering i det sociale arbejde forudsætter medarbejdere, der evner at tænke og arbejde kollektivt i praksisfælleskaber. Og de faglige fællesskaber har brug for både at fokusere på at synliggøre og afveje mange dilemmaer, der er uundgåelige i arbejdet med udsatte borgere, og for kontinuerligt at løfte det faglige niveau ved hjælp af viden, som kommer inde fra og ude fra organisationen.
Blå bog, Dorte Caswell
- Professor ved Institut for Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.
- Sammen med Flemming Larsen er hun leder af forskningscenteret CUBB (Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser) og WISER (Welfare, Innovation, Social Work and Employment Relations).
- Sammen med CUBB-forskerne, aktuel med bogen ’Borgerinddragelse i beskæftigelsespolitikken’, Djøf Forlag.