DEBAT: Ind med en ægte, aktiv socialpolitik!

Alle os, der arbejder med udsatte mennesker længst væk fra arbejdsmarkedet, ved, at en stor del af socialpolitikken bliver udført på beskæftigelsesområdet. Mange års nedskæringer på det sociale område og et fokus på arbejdsmarkedsdeltagelse som både middel og mål for indsatser, der handler om deltagelse i samfundslivet, livsmestring og livskvalitet, har udhulet vores socialpolitik.

Det er blevet sværere at argumentere for, at sociale indsatser i sig selv kan være et mål, uden at de fører til arbejdsmarkedsdeltagelse. De er i højere grad blevet et middel, som understøtter et overordnet mål om beskæftigelse. Kort sagt en instrumentalisering af socialpolitikken til fordel for beskæftigelsespolitikken.

I kølvandet på den forestående beskæftigelsesreform foreslår jeg derfor, at vi, i stedet for at være bekymrede for, at besparelserne på beskæftigelsesområdet vil føre til, at det helhedsorienterede og livskvalitetsforbedrende arbejde på området bliver skåret væk, og forsøger at fastholde det sociale arbejde på beskæftigelsesområdet, vælger en anden tilgang; I stedet for at argumentere for, at de mest udsatte mennesker vil blive efterladt alene med nedrullede gardiner, hvis der bliver skåret ned for det sociale arbejde på beskæftigelsesområdet, bør vi argumentere for, at socialt arbejde og de sociale indsatser hører til socialområdet og skal føres tilbage dertil – og pengene naturligvis ligeså. Vi har en chance lige nu for at plædere for en ægte aktiv socialpolitik, som ikke efterlader folk på perronen og hjemme på sofaen, men som er proaktiv og tilbyder livskvalitetsforbedrende indsatser uden dertilhørende krav om arbejdsmarkedsdeltagelse. Lad os tage de sociale og livsforbedrende indsatser, der hvor de hører til: Socialområdet. Lad os få en ægte, aktiv socialpolitik!.