DEBAT: Hvor er min socialrådgiver på studiet?
af Emma Cordius, socialrådgiverstuderende
Som kommende socialrådgivere skal vi lære at hjælpe og støtte borgere i svære situationer. Derfor forventede jeg også, at jeg som ordblind studerende ville få den støtte, jeg har behov for. Desværre har det ikke været tilfældet på mine to første semestre, og jeg er spændt på, om det sker nu, hvor jeg begynder på tredje semester.
Mit behov er ellers ret ukompliceret. Jeg har, som andre ordblinde studerende, brug for, at de tekster, vi får udleveret, er OCR-behandlet, så mit hjælpeprogram kan hjælpe mig med at læse dem. Da jeg havde brugt halvdelen af første semester på at informere skolen om, at teksterne ikke var behandlet korrekt, fik jeg min familie til at betale for et program, så jeg selv kunne OCR-behandle dem.
På andet semester mødte jeg præcis samme problem, og jeg ved, at andre studerende med støttebehov har samme oplevelse. Sidste år bragte Socialrådgiveren artiklen “Stor forskel på de studerendes faglighed skaber udfordringer i undervisningen”. Måske er det ikke de studerende, der udfordrer, men skolerne, fordi de ikke kan udlevere ordentligt scannet materiale?
Hvordan skal vi lære at hjælpe andre ude i praksis, når uddannelsen ikke engang er i stand til at hjælpe os?
Uden ordentlige rammer er det klart, at studerende med støttebehov kommer bagud fra starten af. Det gælder også studerende med andre udfordringer, for eksempel nedsat synsevne, som slet ingen chance har for at tilgå teksterne, når de ikke er scannet ind. For mig svarer det lidt til at byde en kørestolsbrugende studerende velkommen til en skole uden elevator eller rampe.
Måske man skulle overveje at ansætte en uddannet socialrådgiver til at hjælpe med at få styr på tingene?