Forsker og uddannelsesleder: Kunstig intelligens skal støtte – ikke styre – socialrådgivernes arbejde
Mens programmører og sekretærer kigger sig nervøst over skulderen, kan kunstig intelligens (AI) ikke overtage socialrådgivernes job. Derimod kan AI understøtte socialfagligheden og hjælpe de studerende, lyder det fra forsker samt leder af socialrådgiveruddannelsen.
Rundt omkring i Danmark bruger man kunstig intelligens på forskellige måder. Når man træder ind ad døren til Jobcenter Aarhus, bliver man mødt af en skærm med en digital receptionist. Trothilde, som hun hedder, byder borgerne velkommen, hjælper dem med spørgsmål og henviser dem til det rette lokale, hvis de skal til samtale.
I Vejle kan medarbejderne bruge deres digitale kollega, Bertha, til søgning på intranettet og korrekturlæsning. Og i Fredensborg hjælper en digital assistent med at anonymisere personoplysninger og behandle sager om aktindsigt. Det barberer op mod halvdelen af sagsbehandlingstiden, og sparer ifølge KL kommunen for mindst 1.500 kroner pr. aktindsigt.
Man mister let pusten, hvis man prøver at følge med i udviklingen. En af dem, der gør det alligevel, er Ida Schrøder. Hun er postdoc, sociolog og forsker i børne- og ungeområdet ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU). Som forsker under det tværfaglige projekt Algoritmer, Data, Demokrati (ADD,) har hun de seneste tre og et halvt år fokuseret på såkaldt prædiktive (forudsigende) algoritmer i det sociale arbejde med børn og unge – og hun kommer med en melding, der måske kan normalisere hjerterytmen hos bekymrede socialrådgivere.
– I det sociale arbejder er det menneskelige i centrum, og det kan AI ikke erstatte.
Så selvom udviklingen går enormt stærkt, og nogle brancher, herunder it og administration, allerede nu mærker, hvordan kunstig intelligens overtager nogle af medarbejdernes kerneopgaver, ser det anderledes ud på det sociale område. Og ifølge Ida Schrøder er det også gået op for de fleste.
– Der er ved at ske det, at vi alle bliver ædru. Se bare på skiftet fra den tidligere digitaliseringsminister, der talte om at bruge algoritmer i anbringelsessager, til den nye, som i stedet har udtalt, at vi skal have gang i de ‘kedelige’ løsninger. Generelt forstår vi, at det her ikke bliver revolutionerende på socialområdet, siger hun.
Drømmescenarie
Det er måske nok rart at høre for medarbejderne på området, men spørgsmålet er, hvad de så kan se frem til, når AI for alvor slår igennem.
– Et drømmescenarie er et partnerskab mellem socialrådgivere og AI-redskaber. Så for eksempel DUBU (it-system på børneområdet, red.) kan hjælpe med at finde kontaktoplysninger, holde styr på kalenderen og logistikken og sikre, at breve til borgerne har alle faktuelle informationer med. Så kan socialrådgiverne bruge mere tid sammen med borgerne, siger Ida Schrøder og fremhæver et andet område, hvor det er oplagt at bruge kunstig intelligens.
– Vi har et super gammeldags økonomistyringssystem, der styrer, hvor mange penge vi bruger på forskellige indsatser og ikke på, om borgerne får det bedre af indsatserne. Her kan jeg godt se muligheder i at bruge kunstig intelligens til at analysere sammenhænge mellem indsatsernes effekter og forvaltningernes forbrug, siger hun og uddyber:
– Det ville gøre det nemmere at styre økonomien ud fra, hvad der gavner borgerne, frem for om der er brugt mere eller mindre end forventet på en indsats. Men det må og kan aldrig blive en automatisk tilpasning mellem den enkelte borgers behov og udgifter til et tilbud.
Etiske hensyn kan forsinke udvikling
Men AI åbner også andre døre, og nogle af dem skal man være mere varsom med at træde ind ad end andre. De prædiktive modeller, der skal forudsige sociale begivenheder som langtidsledighed og mistrivsel, giver for eksempel anledning til bekymringer om diskrimination, fejl, misbrug af data og mangel på faglighed. Mange husker nok debatten om ‘Gladsaxe-modellen’ – et forsøg på at udvikle et algoritmebaseret redskab til tidligt at opspore mistrivsel blandt børn, der blev lukket ned efter massivt pres fra både medier og politikere.
Ifølge Ida Schrøder er det helt afgørende at forholde sig kritisk til brugen af kunstig intelligens, uanset hvilken type der er tale om. Også selv om forsigtighed og etiske hensyn kan forsinke udviklingen.
– Socialrådgiverne skal kritisk vurdere, om en ny AI-løsning som automatisk referatskrivning er godt for borgerne. Hvis konsekvensen er, at samtalen bliver kunstig, fordi den bliver optaget, så er det måske ikke en god løsning – og så skal de måske skabe en ny form for samtalerum i stedet. De skal tænke teknologien ind, reflektere og stille spørgsmål til den. Og de skal vide, hvordan den udfordrer ting som datasikkerhed og personfølsomme oplysninger, siger hun og påpeger samtidig risikoen ved at lade frygten for det, vi ikke forstår, styre.
– Vi kan ikke bruge frygten som rettesnor for, hvordan vi indretter velfærdssamfundet. Nu har vi alle forstået, at it-systemer og kunstig intelligens ikke er objektivt, som man troede i 2016 (da Gladsaxe-modellen blev sat i gang, red.). Det er det ikke, så vi skal ikke måle det på antallet af fejl, men i stedet sikre transparens og sikre, at vi kan stå inde for det rent etisk. Det er det væsentlige. Og så tager det selvfølgelig længere tid, end det ellers ville, siger hun og understreger, at socialrådgivernes viden og faglighed skal inddrages.
– Socialrådgiverne skal selvfølgelig være med til at eksperimentere i samarbejde med forskere og it-udviklere. Det er også gældende praksis på sundhedsområdet. Det vil sige, at kommunerne og politikerne skal kigge til sundhedsområdet for at få inspiration til, hvordan de kan organisere og praktisere udviklingen af AI-systemer. Forskerne skal være med, fordi de med deres metoder og systematiske tilgang kan fange uhensigtsmæssige konsekvenser af systemerne i opløbet.
AI ind på uddannelsen
På Københavns Professionshøjskole (KP) er institutchef på socialrådgiveruddannelsen, Helle Johansen, helt enig i, at socialrådgiverne skal inddrages i udviklingen af AI-systemerne.
– Hvis de skal fungere, skal du have fagprofessionelle med i udviklingen, siger hun og fortsætter:
– Hvis man for eksempel skulle lave en AI-partner til børnesamtaler, skal den fodres med faglig viden, nuancer og kompleksitet, som fagprofessionelle skal levere. En model trænet på input fra de dygtigste socialrådgivere er alt andet lige bedre end en model trænet med store mængder tilfældige data.
Den nye teknologi giver også både udfordringer og muligheder i selve undervisningen. Da ChatGPT kom ud, gik der panik i undervisningsverdenen. Mange steder ledte undervisere og ledere efter måder at imødegå eksamenssnyd, men ifølge Helle Johansen begyndte samtalen hos dem hurtigt at handle om noget andet.
– De studerende skal kunne tænke kritisk og være kildekritiske. At uddanne sig handler om læring, og den tilegner man sig ikke ved at springe over, hvor gærdet er lavest. Men efter kort tid begyndte nogle af underviserne også at tale om potentialerne, siger hun og nævner tre områder, hvor AI kan understøtte undervisningen: Undervisningsdifferentiering, fleksible læringsformer og praksistræning.
Robot kan træne børnesamtaler
Det første handler om at inddrage AI til at udfordre de fagligt stærke og løfte studerende med dårligere studieforudsætninger, det andet om at få flere ind på studiet, herunder flere, der allerede er i arbejde, gennem fleksible læringsformer, og det tredje om at kunne træne praksis bedre på studiet.
– Når man uddanner sygeplejersker, kan man simulere en hospitalsstue, men hvordan simulerer vi socialrådgivernes praksis? Her tror jeg, at AI kan hjælpe, for eksempel i form af en robot, der kan træne børnesamtaler.
AI skal bruges klogt
Som ansvarlig for uddannelsen af fremtidens socialrådgivere på Københavns Professionshøjskole og forperson for netværket af ledere på socialrådgiveruddannelserne er Helle Johansen meget optaget af at klæde de studerende på til et arbejdsliv med kunstig intelligens.
– Jeg er realist. AI er kommet for at blive, og de seneste år har teknologiforståelse og digitalisering fyldt mere og mere på uddannelsen. Både for at klæde de studerende på til kritisk refleksion over redskaberne, og for at forberede dem på den praksis, de træder ud i. Det handler om, hvordan vi kan få dem til at arbejde med det på en klog måde, siger hun og påpeger, at AI, brugt klogt, især kan hjælpe unge og nyuddannede.
– Hvis man sammenligner med den mest erfarne og dygtigste socialrådgiver, kommer teknologien nok ofte til kort. Men der er jo varierende kompetencer, erfaringer og forudsætninger blandt socialrådgiverne, og for nogle vil en digital partner kunne kvalificere deres arbejde. Der er en parallel til administrative modeller som DUBU – for den uerfarne kan det hjælpe med at styrke kvaliteten, siger Helle Johansen og understreger, at socialrådgiverne aldrig må slå deres faglighed fra.
Minister: Transparens afgør tillid
– Der er ingen tvivl om, at kunstig intelligens rummer enormt store potentialer. Det er derfor oplagt, at vi bruger teknologien klogt til også at udvikle og forbedre den offentlige sektor, herunder eksempelvis på socialområdet. Vi skal starte med at høste de lavthængende frugter. For eksempel inden for administration, påpeger digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen fra Moderaterne og uddyber:
– Ved at se på, hvordan kunstig intelligens kan effektivisere for eksempel tidskrævende administrative opgaver, kan vi sikre mere tid til nærvær med borgerne. Jo tættere, vi er på borgerne, des mere opmærksomme skal vi være på ansvarlighed, etik og transparens i brugen af kunstig intelligens. Det er afgørende for tilliden til den offentlige sektor.
Hvad er kunstig intelligens?
Kunstig intelligens (AI) er en samlet betegnelse for forskellige typer af teknologier. Fælles for dem er, at de gør computere i stand til at udføre opgaver, som normalt kræver menneskelig intelligens. Det kan være alt fra simple systemer, der sorterer e-mails, til avancerede neutrale netværk, der analyserer store datamængder og finder mønstre, som kan bruges til beslutninger og forudsigelser.
AI kan opdeles i forskellige typer:
- Regelbaserede systemer: Følger faste instruktioner, f.eks. chatbots med foruddefinerede svar.
- Maskinlæring: Systemer, der lærer af data og forbedrer sig over tid, f.eks. programmer til kreditvurdering og ansigtsgenkendelse.
- Generativ AI: Skaber nyt indhold som tekst og billeder, f.eks. ChatGPT.
AI er blevet brugt i årtier til blandt andet medicinsk diagnostik. Selv eksperter inden for feltet blev dog overrasket, da ChatGPT kom frem i 2022 og viste, hvor langt generativ AI er nået. Få måneder senere skrev en lang række forskere og ledere af tech-firmaer, heriblandt Elon Musk, under på en opfordring om at sætte udviklingen på pause for at give menneskeheden bedre muligheder for at kontrollere den.
Siden da er AI-kapløbet kun accelereret, og i januar lancerede tre af de største tech-virksomheder AI-projektet Stargate med 500 milliarder dollars i ryggen og opbakning fra USA’s præsident Trump.
» Kilder: Digitalt ansvar, Karla, CNN
DS har via deltagelsen i Fremfærd Borger bidraget til et vidensprojekt, der kortlægger, hvor AI med fordel kan bruges af de administrative medarbejdere i kommunerne, og hvilke kompetencer medarbejderne har brug for.
» Læs mere på vpt.dk (63 bud: Sådan kan AI hjælpe jer i opgaveløsningen) og vpt.dk (Nye kompetencer til Ai)
» Læs rapporten ”Generativ AI og offentlige myndigheder – pålidelighed og dataetik”, 2025, fra Dataetisk Råd på dataetiskraad.dk
Der er behov for nye digitale kompetencer blandt medarbejdere og ledere, da beskæftigelsesindsatsen i kommunerne bliver mere digital. Samtidig bør det digitale og tekniske fokus på efter- og grunduddannelserne styrkes. Det er nogle af anbefalingerne i Fremfærd-projektet ’Digitale veje til job – afklaring af kompetencebehov’, ledet af Dansk Socialrådgiverforening sammen med KL og HK-Kommunal.
» Læs mere på vpt.dk (Digitale veje til job)