Borgere i ressourceforløb får ikke den hjælp, de er indstillet til

Mange af de gode tiltag, som borgere i ressourceforløb bliver indstillet til, bliver aldrig ført ud i livet, viser regeringens evaluering af reformen af førtidspension.

Hver anden borger i ressourceforløb bliver indstillet til en social indsats, fordi rehabiliteringsteamet vurderer, at det er nødvendigt for at bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Men kun hver femte får rent faktisk en social indsats. Det viser regeringens evaluering af reformen af førtidspension.

Det er bare ét af eksemplerne på, at der er stor forskel på, hvad rehabiliteringsteamet indstiller, og hvad der kommer med i borgerens indsatsplan. 73 procent bliver indstillet til at få en mentor, men kun 31 procent får en. Og 80 procent bliver indstillet til en virksomhedsrettet indsats, men kun i 21 procent af sagerne bliver den ført ud i livet.

Tallene viser tydeligt, at der er brug for mere kvalitet og indhold i ressourceforløbene, mener Majbrit Berlau, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening.

– Forskellen mellem teamets indstillinger og indholdet i planerne er et stort problem, som i praksis udhuler ressourceforløbene. Vi ved fra de mange kommuner, der gør det godt, at vi kan lave rigtig gode ressourceforløb, hvis vi følger de faglige vurderinger, siger hun.

Afslag på indsatser

Forklaringen på den store forskel imellem, hvad rehabiliteringsteams indstiller, og hvad der bliver bevilget i sidste ende, kan findes i den måde, kommunerne har organiseret sig på, vurderer Tanja Dall, der er postdoc og forsker i socialt arbejde på Aalborg Universitet.

– Rehabiliteringsteamet kan vurdere, at der eksempelvis er behov for bostøtte. Men når borgeren så søger om det ovre i socialforvaltningen, så kan de give afslag, fordi de mener, at borgeren ikke er berettiget til det, forklarer hun.

Formålet med ressourceforløbene var netop at koordinere indsatserne på tværs af beskæftigelsesforvaltningen og socialforvaltningen. Men problemerne opstår typisk, når sagsbehandleren i jobcenteret skal finde ud af, hvad der findes af indsatser på socialområdet.

– Det kan være en udfordring, at den anbefalede indsats slet ikke findes i kommunen, at der er lang venteliste eller at der ikke er budgetteret med, at der pludselig er flere, som søger om eksempelvis bostøtte, siger Tanja Dall.

Beslutningskompetence til teamet

For at undgå disse problemer foreslår Dansk Socialrådgiverforening, at det rehabiliteringsteam, som kommer med de faglige anbefalinger, også får bemyndigelse til at træffe de nødvendige afgørelser om, hvilke indsatser borgeren skal have i sit ressourceforløb.

Det vil kunne rette op på en del af den skævhed, der er imellem de indsatser, der bliver indstillet, og dem der bliver ført ud i livet. Det gælder også de hensyn, der skal tages til borgernes udfordringer, for at de kan komme i virksomhedspraktik.

Her bliver 34 procent indstillet til, at der skal tages psykiske hensyn, men det sker kun i 25 procent af indsatsplanerne. 23 procent af borgerne bliver indstillet til at få hjælpemidler eller personlig assistance i forbindelse med deres virksomhedspraktik, men kun 9 procent får det. Og 13 procent bliver indstillet til, at der skal tages sociale hensyn, men det sker kun i 4 procent af tilfældene. De manglende hensyn kan være en af grundene til, at der langt fra etableres så mange virksomhedspraktikker, som der indstilles.