Højere fradrag gør medlemskab af DS billigere

Når dit skattefradrag er trukket fra, så koster et medlemsskab af Dansk Socialrådgiverforening reelt set 409 kr. om måneden, selvom kontingentet er 550 kr. om måneden.

Fagforeningskontingentet for medlemmer, der betaler normalkontingent, er cirka 141 kr. billigere om måneden, når man regner skattefradraget med. Og fordi det maksimale fradrag for fagforeningskontingent er ændret fra 6.000 kr. til 7.000 kr., kan du nu få fradrag for hele kontingentet. Det betyder, at dit fagforeningskontingent nu koster 409 kr. om måneden, når skattefradraget er trukket fra, hvor det sidste år kostede 422 kr.

Dansk Socialrådgiverforening har indberettet dit kontingent for 2023 til Skat, så når du tjekker din forskudsopgørelse, kan du se dit faglige kontingent i felt 458. Du skal derfor ikke selv gøre noget.

Hvis du ikke arbejder fuld tid, betaler du muligvis et lavere kontingent.

» Se alle kontingentsatser her.