Uklar lovgivning rammer borgere og socialrådgivere i kommunerne

Der er stor forskel fra kommune til kommune på andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som fritages for 225-timersreglen. De store udsving er problematiske for borgernes retssikkerhed og for de kommunalt ansatte socialrådgiveres arbejdsmiljø, advarer Majbrit Berlau i Danske Kommuner.

Hovedparten af de borgere, som har udsigt til at blive ramt af 225-timersreglen, når den træder i kraft 1. oktober, er såkaldte aktivitetsparate. Altså personer, som har så store sociale eller helbredsmæssige problemer, at de vurderes ude af stand til at varetage et ordinært arbejde.

Hvor stor en andel af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som fritages for reglen varierer meget fra kommune til kommune, viser nye tal fra STAR:

Mens over 90 procent af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Aalborg og Randers kommuner er undtaget for 225-timersreglen, gælder dette for mindre end 40 procent af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i kommuner som Svendborg og Ringsted.

Denne særdeles ujævne praksis fra kommune til kommune er problematisk for både borgernes retssikkerhed og for de kommunalt ansatte socialrådgiveres arbejdsmiljø. Den ujævne praksis skyldes uklar lovgivning fra Christiansborg, hvilket vi i Dansk Socialrådgiverforening har advaret mod allerede inden loven blev vedtaget.

I samme ombæring opfordrede vi til, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere automatisk skulle undtages for 225-timersreglen. Det skete som bekendt ikke, og nu står vi med et scenarie, hvor tusindvis af kontanthjælpsmodtageres postnumre ser ud til at få afgørende betydning for deres økonomiske situation.

Udsvingene kommunerne imellem medfører samtidig, at omfang af de ekstraopgaver, socialrådgiverne i hver enkelt kommune får med eksempelvis at finde nye boliger til syge borgere, som ikke længere kan betale husleje, vil variere fra kommune til kommune.

De positive elementer i reformerne, som eksempelvis koordinerende sagsbehandlere, ressourceforløb og rehabiliterende teams fungerer i en række kommuner langt fra optimalt blandt andet på grund af tidspres og manglende ressourcer til indsatserne. Dette understreger problemerne med, at aktivitetsparate er omfattet af 225-timersreglen.

Hvis kommunerne på lang sigt skal sikre udsatte borgere den bedst mulige tilknytning arbejdsmarkedet, er kommunerne nødt til at bringe den viden, socialrådgivere og andre kommunalt ansatte fagfolk har, i spil, så udsatte borgere – og kommunekasserne – får gavn af den.