Stress er en tikkende bombe under vores trivsel

Som formand for Dansk Socialrådgiverforening har jeg gentagne gange – ligesom en lang række andre formænd for lønmodtagerorganisationer – opfordret de offentlige arbejdsgivere til at leve op til deres ansvar for at sikre et ordentligt arbejdsmiljø for medarbejderne.

Det har jeg, fordi vi tydeligt ser de store menneskelige konsekvenser, det har for de socialrådgivere, som lider under dårligt arbejdsmiljø – og for de borgere, der møder et socialt system under stort pres.

Den direkte konsekvens af det dårlige arbejdsmiljø er risiko for langvarig og alvorlig sygdom for socialrådgiverne. Konsekvenser, der i værste tilfælde kan følge dem resten af livet.

Og socialrådgivernes dårlige arbejdsmiljø får også konsekvenser for borgerne: hyppige sagsbehandlerskift, som skader borgerens tillid, samt lange ventetider, der stresser borgeren og fører til klagesager. Det øger så igen arbejdsmængden, ventetiden og kan resultere i endnu flere klagesager.

Invester i arbejdsmiljø

Lad mig sige med det samme: Vi kan ikke acceptere et arbejdsmiljø, der gør, at folk bliver syge af at passe deres job. Men det er ikke kun det åbenlyse, menneskelige ansvar, de offentlige arbejdsgivere er nødt til at påtage sig.

Det er i høj grad også et økonomisk ansvar. For dårligt arbejdsmiljø er slet og ret en dårlig forretning for de kommuner, der skal omsætte skatteborgernes penge til god og borgernær velfærd.

Sygefravær på grund af arbejdsbetinget stress koster milliarder af kroner hvert år. På den baggrund er det fuldstændigt oplagt, at de kommunale arbejdsgivere investerer i medarbejdernes arbejdsmiljø.

Stressfaktorer blandt socialrådgivere er ofte et stort arbejdspres og et antal sager, som i en lang række kommuner stadig ligger væsentligt over, hvad Dansk Socialrådgiverforening anbefaler som fagligt fornuftigt.

Der er mange steder behov for en opnormering, hvilket stadig flere kommuner heldigvis får øjnene op for – og med god grund: For vi ser, at kommuner, som er underbemandede i forhold til arbejdsopgaverne, ofte har store ekstraudgifter forbundet med unødvendigt lange – og fordyrende – sagsbehandlingstider.

Samtidig bør kommuner investere i et ordentligt vikarbudget, så der kan sættes personale på sagerne, når der er sygefravær. Det er vigtigt både ved kort sygefravær og ved langtidssygemeldinger. Vi ser desværre, at én stress-sygemelding sjældent kommer alene, netop fordi arbejdsgiverne ikke sætter tilstrækkeligt kraftigt ind for at undgå, at flere af kollegerne går ned.

En anden grund til stress blandt både socialrådgivere og borgere er det faktum, at kompetencen til at træffe beslutninger i sagerne på mange områder er taget væk fra sagsbehandlerne og lagt over til ledelsen. Det betyder, at sager ofte sendes frem og tilbage mellem medarbejder og ledelse, hvilket spilder tid og penge og frustrerer borgerne, der skal vente unødvendigt længe på afgørelser.

Kommunerne kunne med fordel effektivisere dette ved at indføre langt smidigere arbejds- og beslutningsgange.

Samtidig bør der investeres i lederuddannelse med særligt fokus på arbejdsmiljø samt i lettere adgang til, at arbejdspladserne kan få arbejdsmiljørådgivning.

Afgørende med stabilitet i afdeling

I det hele taget bør direktioner og ledelser tage problemerne med dårligt arbejdsmiljø langt mere alvorligt. Det er helt urimeligt, hvis manglende eller utilstrækkelig ledelse fører til, at velfærdsstatens frontkæmpere går ned med stress.

Og netop de enkelte arbejdspladsers ansvar og indsatser mod dårligt arbejdsmiljø bliver sat i relief, hvis man dykker ned i tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor: Her er der meget store udsving i socialrådgivernes sygefravær fra kommune til kommune:

De kommunalt ansatte socialrådgivere havde i 2015 et gennemsnitligt sygefravær på 11,7 dagsværk i 2015. Men hvor nogle kommuners socialrådgivere havde op mod 18-20 fraværsdage, var sygefraværet i andre kommuner nede på 7-8 fraværsdage i gennemsnit.

Det gør en kæmpe forskel for socialrådgivernes arbejdsmiljø, om der er stabilitet i afdelingen, og om de kan være sikre på, at der er hænder nok til at håndtere de mange tunge sager med udsatte børn og voksne.

Det er en kommunal arbejdsgivers ansvar at sikre dette. Men igen ser vi ikke kun en menneskelig gevinst ved at have ordentlige arbejdsforhold. For der er stor økonomisk forskel på, om en arbejdsgivers medarbejdere har 7 sygedage eller 20.

Det er endnu en rigtig god grund til at investere i socialrådgivernes arbejdsmiljø. Men mange kommuner overser tilsyneladende de negative økonomiske konsekvenser af et dårligt arbejdsmiljø eller glemmer at fokusere på arbejdsmiljøet som et oplagt investeringsområde.

Det er ærgerligt, for stress er en alt for velkendt følgesvend på det danske arbejdsmarked. Vi skal i fremtiden være 50 år på arbejdsmarkedet, så måske skulle vi se at komme i gang med at styrke stressforebyggelsen, inden problemet vokser sig endnu større?

Og investeringerne betaler sig, viser forskning fra COWI: For hver krone virksomheder investerer i sikkerhed og sundhed, får de gennemsnitligt to kroner tilbage.