Stjæler fra de fattige kommuner

Omprioriteringsbidraget er en skjult måde at slanke den offentlige sektor på, så politikerne kan gå ud senere som den glade giver med skattelettelser og prioritere særlige velfærdsområder, som politikerne mener trænger til midler - midler, som politikerne selv har været med til at tage fra de fattige kommuner

Som offentligt ansatte gør vi alt for at have en høj service med fokus på borgeren.  Vi er drevet af passionen for at sikre gode forhold til vores borgere. Om det er omsorg og tryghed til ældre fru Jensen, om det er den unge, som skal have hjælp til job, børn som skal have god pasning, eller det er virksomhedsejeren, som har brug for at få ekspederet en byggesag, så er det vigtigt for os, at man som borger får en god service. Alle vores funktioner i den offentlige sektor skal og bør være baseret på høj service, uagtet hvilken del af sektoren man er i berøring med.

Med regeringens planlagte omprioriteringsbidrag, der betyder, at kommunerne skal skære én procent af de kommunale budgetter til omprioriteringsbidraget i årene 2016 til 2019, gør os nervøse for, om vi kan levere den service, som borgerne forventer. Serviceniveauet er betinget af en høj faglighed: For at kunne udføre en god og effektiv service er forudsætningen, at den ansatte har et fagligt kendskab til opgaven, således  denne løses med kvalitet og effektivitet til gavn for alle i samfundet.

Kommunerne er i forvejen presset på økonomi og tænker meget kreativt for at finde omstillingsprojekter og effektiviseringer i den daglige drift. I dag er der efterhånden skåret så meget i servicerammen, at det rammer borgerne. Kommunernes serviceramme vil med omprioriteringsbidraget sænkes med 2,4 milliarder kroner i 2017, med 4,7 milliarder kroner i 2018 og over syv milliarder kroner i 2019.

Disse penge kommer, måske, retur. Man ved ikke, hvor mange penge der er tale om, om pengene er øremærket særlige indsatser, eller om de skal anvendes til noget helt tredje. Vi mener, at det er et stort problem, at kommunerne ikke kan planlægge deres egen økonomi.

Sandsynligvis skal der ske fyringer i den offentlige sektor som konsekvens af de besparelser.  Muligvis kommer en del af besparelseskronerne igen året efter, hvorefter kommunen skal ud og genansætte personale. Dette kan betyde massive udgifter i forbindelse med personaleomsætning, som i realiteten kunne være brugt til service og velfærd til vores borgere. Dertil kommer de arbejdsmiljømæssige konsekvenser for de ansatte samt den ringere service til vores borgere.

Vi mener, at landspolitikerne må tage deres ansvar på sig og definere, hvilken service man forventer, at den offentlige sektor skal levere i fremtiden og derefter give kommunerne det økonomiske råderum til at udføre den service, som ønskes.

Omprioriteringsbidraget er en skjult måde at slanke den offentlige sektor på, så politikerne kan gå ud senere som den glade giver med skattelettelser og prioritere særlige velfærdsområder, som politikerne mener trænger til midler – midler, som  politikerne selv har været med til at tage fra de fattige kommuner.