Socialrådgivere: Stress slider også mennesker ned
Fysisk nedslidning fylder meget i debatten om tilbagetrækning, men politikerne må ikke glemme de mange, mange tusind mennesker, der hver dag bliver syge på grund af stress, skriver Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening.
Udsatte børn fylder socialrådgiveren Mettes tanker hver morgen, når hun vågner, hver aften, når hun går i seng – og alle timerne derimellem. Bekymringer om, hvordan det går den lille dreng, der ikke kan sove af angst for at skulle i børnehave, og den store pige, som skærer i sig selv.
Mette har ikke haft tid til at tale med dem i flere måneder, for de er begge en del af hendes tykke bunke af sager om børn, der mistrives – og mange har det endnu værre. Derfor rumsterer børnene konstant i Mettes hoved, og hun får aldrig rigtig koblet af.
Den mest stressede faggruppe
Rigtig mange socialrådgivere kan genkende det pres, som Mette her er udsat for. Vi er ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø landets mest stressede faggruppe, og det skyldes i høj grad, at vores arbejdsvilkår er alt for ringe. Paradoksalt nok er vi, der arbejder med samfundets mest udsatte mennesker, selv en af de mest udsatte faggrupper.
Alligevel fylder fysisk nedslidning stadig mest, når vi debatterer tidlig pension. Men stress og psykisk nedslidning kan være lige så belastende og invaliderende som fysisk sygdom. De to ting hænger faktisk ofte sammen – med stress følger fysiske symptomer, ligesom fysisk sygdom kan være med til at udløse stress – og stress er ikke kun et alvorligt problem i det offentlige, men også blandt privatansatte.
Hver tredje socialrådgiver er stresset. Vi slides ned, ikke af tunge løft og slidgigt, men af det psykiske arbejdspres. Generelt har socialrådgiverne i Danmark alt for mange og tunge arbejdsopgaver i forhold til den tid, vi har til at løse dem.
Det betyder for eksempel, at mange, der arbejder på børneområdet, må prioritere brandslukning over det forebyggende arbejde, selv om sidstnævnte kan forhindre førstnævnte. Vi når kun at tage os af de værste problemer, mens de lidt mindre udsatte børn må vente – og så vokser deres problemer sig også større.
Stress kan ramme alle
Socialrådgiverjobbet er både spændende og berigende, fordi vi arbejder med det hele menneske og med en kompleks lovgivning. Og det giver mening og energi at hjælpe mennesker, der i den grad har brug for det. Men lige så interessant det kan være, når betingelserne for det gode sociale arbejde er i orden, lige så stressende er det, når der ikke er tid til at arbejde grundigt med hvert enkelt menneske.
Det er dybt frustrerende, når man ved, at man kunne gøre en stor forskel i et menneskes liv, men ikke får lov til det. Og det giver dårlig samvittighed, hver gang man går fra arbejde uden at have hjulpet mennesker i dyb krise – og så kører tankerne, både dag og nat.
De urimelige arbejdsvilkår, som mange socialrådgivere arbejder under, kæmper vi i Dansk Socialrådgiverforening hver dag for at forbedre. Nogle steder går det fremad, men vi må også erkende, at det generelt går alt for langsomt. Og mødet med meget hårde menneskeskæbner vil altid tære på psyken, også selv om arbejdsvilkårene bliver bedre.
Selv om socialrådgivere er blandt de hårdest ramte, er stress desværre en folkesygdom, som kan ramme alle. Derfor skal psykisk nedslidning spille en lige så stor rolle som fysisk nedslidning, når vi taler om, hvem der skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.