Mads Bilstrup: Fattigdom smadrer forestillingen om lige muligheder
Både forskning og erfaringer viser, at fattigdom ikke bidrager med noget som helst positivt for den enkelte eller samfundet. Det er derfor helt uforståeligt, at politikerne bliver ved med at sænke ydelserne for dem, der har det sværest..
Mennesker, der har oplevet fattigdom i barndommen, får samlet set lavere lønninger, kortere uddannelse og flere perioder med ledighed, end hvis de ikke havde oplevet fattigdom.
Flere og flere undersøgelser dokumenterer, at fattigdom ødelægger det ideal om lige muligheder for alle, som langt de fleste politikere påstår at hylde.
De seneste tal viser, at 64.500 børn i Danmark lever i fattigdom. Det er en stigning på 12.000 børn på blot et enkelt år og skyldes ikke mindst det kontanthjælpsloft, som, mener regeringen, har fået flere mennesker i arbejde.
Brutale konsekvenser
Den nye analyse af loftets effekt er udskudt, men Beskæftigelsesministeriets evaluering fra sidste år viste, at 600 ud af flere end 45.000 mennesker er kommet i arbejde på grund af loftet og 225-timers-reglen.
Regeringen måtte trække analysen tilbage efter massiv kritik fra blandt andet økonomer, men selv hvis tallet er rigtigt, betyder det, at for hver ledig, stramningerne får i arbejde, rammes hele 75 af den økonomiske pisk. Syv ud af ti af dem har børn.
Og konsekvenserne er brutale. Jeg hører fra mine medlemmer om mennesker, der låner penge til ågerrenter af private i lukkede grupper på Facebook. Andre tyer til tyveri for at få råd til medicin. Og jeg har endda hørt eksempler om enlige mødre på kontanthjælp, som føler sig presset ud i prostitution for at kunne betale huslejen.
Skader integrationen
Bedre bliver det ikke af, at regeringen og Dansk Folkeparti med finansloven sænker integrationsydelsen med hele 2.000 kroner for familier med børn.
Vi taler her om en ydelse, der i forvejen er lavere end kontanthjælpen, og som ifølge Institut for Menneskerettigheder kan være i strid med grundloven.
Det kan kun skade integrationen, når man gør mennesker så fattige, at det eneste, de kan tænke på, er at overleve. Som en socialrådgiver forleden skrev til mig:
“Mange flygtninge har svært ved at finde overskuddet til den kæmpe opgave, det er at finde vejen ind på det danske arbejdsmarked. Krigstraumer, flugten og en i forvejen rigtig presset økonomi betyder, at de har brug for hjælp og støtte. Det kræver ro og overskud for at lære systemet, uddanne sig og søge job, men det her giver dem i stedet stress og smadrer deres overskud og gejst til at gå i gang med opgaven.”
Svært at hjælpe familierne
Udover konsekvenserne for integrationsindsatsen udtrykker socialrådgiverne bekymring for, at nogle børn i familier på integrationsydelse vil blive anbragt, alene fordi familien ikke har råd til at tage sig af barnets basale behov.
Allerede i dag er socialrådgiverne nødt til at finde løsninger, så familier kan få for eksempel bleer og mad i slutningen af måneden, men med den nye ydelse bliver det meget svært at finde mulighed for at hjælpe familierne tilstrækkeligt.
Mange politikere hævder, at sociale problemer ikke hænger sammen med familiers indkomst.
Det er bare ikke rigtigt.
Åbn øjnene for konsekvenserne
Rockwool Fonden har for eksempel påvist, at børn i familier, der blev ramt af det første kontanthjælpsloft fra 2004, havde en øget risiko på 25 procent for at blive anbragt.
Når forældrene konstant skal bekymre sig om, hvordan de får pengene til at række, øger det deres stressniveau, og det går ud over børnene.
For forældre, der i forvejen har det svært på grund af for eksempel psykiske udfordringer, kan en presset økonomi godt være det, der vælter læsset og fører til en social nedtur.
Alt i alt viser både forskningen og socialrådgivernes erfaringer, at fattigdom ikke bidrager med noget som helst positivt, hverken for den enkelte eller for samfundet.
Det er derfor helt uforståeligt, at politikerne bliver ved med at sænke ydelserne for dem, der har det sværest. Mit håb for 2019 er, at de vil åbne øjnene for fattigdommens konsekvenser og afskaffe de lave ydelser.