Socialrådgivere: Børnene betaler prisen for fattigdomsydelser
2017 blev året, hvor konsekvenserne af regeringens fattigdomsydelser for alvor slog igennem. Flere danskere bliver fattigere, og det går ud over børnenes mulighed for social mobilitet, skriver Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening
Antallet af fattige danskere er fordoblet siden 2002, og hjælpeorganisationer beretter igen i år om rekord i antallet af ansøgere om julehjælp.
Ifølge tal fra CEPOS voksede gruppen af fattige danskere med fem procent fra 2015 til 2016, og med regeringens kontanthjælpsloft, 225-timers reglen og integrationsydelsen vil tendensen efter alt at dømme fortsætte i år. De to første tiltag skulle ifølge Beskæftigelsesministeriet få 700 personer i arbejde, men har til gengæld ramt 62.000 børn – det vil sige, at 88 børn betaler prisen, hver gang én person ifølge regeringen kommer i arbejde.
Forværrer børns livsmuligheder
Lad mig her slå fast, at fattigdommen i Danmark har enorme konsekvenser for de berørte familier. Det drejer sig ikke om at fravælge luksus, men om forældre, der må vælge mellem medicin til sig selv eller ordentlig kost til børnene. Nogle må ty til dyre kviklån for at få økonomien til at hænge sammen måneden ud – konsekvenserne på lidt længere sigt er uoverskuelige.
Fattigdom fører intet godt med sig. Intet. Det gør livet endnu sværere for mennesker, der i forvejen har problemer at slås med, og det øger uligheden i livsmuligheder mellem børn. Det tror jeg ikke, at nogle politikere ønsker.
Hvis politikerne virkelig vil have flere i arbejde, bør de give kommunerne bedre muligheder for at investere i det sociale arbejde. Vi ved, at det virker, når medarbejderne i kommunerne får tid til at tale med borgerne, lytte til deres ønsker og lægge en plan for, hvordan de håndterer deres udfordringer og kommer tilbage til arbejdsmarkedet.
Derfor er mit juleønske til politikerne, at de afskaffer fattigdomsydelserne og sætter penge af til investeringer i beskæftigelsesindsatsen.
Glædelig jul.