Plejefamilier er ikke klædt på til opgaven

Der er brug for en ny vision for anbragte børn og unge, hvor vi blandt andet styrker opbakningen til og uddannelsen af plejefamilier, skriver DS-næstformand Niels Christian Barkholt, i et debatindlæg på Altinget.dk.

Vi socialrådgivere er meget optagede af de kommunale omlægninger af indsatserne for børn, unge og familier. Omlægningerne rummer mange potentialer – både værdipolitiske i forhold til en bedre prioritering af ressourcer – og faglige i forhold til at opnå bedre resultater for de børn, unge og familier, vi arbejder med.

Men på trods af de mange potentialer er jeg udmærket klar over, at træerne ikke vokser ind i himlen. Der vil også fremover være børn og unge, der skal anbringes, og nogle af disse børn skal anbringes længe. Måske hele deres barndom.

De fleste af de længerevarende anbringelser bør være i plejefamilier, som giver de anbragte børn mulighed for at få en almindelig hverdag med nære relationer, kontinuitet og socialt liv.

Det bør de, fordi kontakten til lokalsamfundet, kammeraterne, skolen, fritidslivet og til barnets netværk og familie har en enorm betydning for barnets livskvalitet og mulighed for en god udvikling. Her kan anbringelser i plejefamilier noget helt særligt.

Men det er vigtigt, at vi spørger os selv, hvorvidt vi har sikret os, at der er kvalitet nok i plejefamilie-anbringelserne, om plejefamilierne har de rette betingelser og om de er klædt ordentligt på til opgaven – med andre ord om vi gør nok for at sikre børnene og deres udvikling?

Jeg mener desværre, at svaret er et klart nej. Vi skal først og fremmest forebygge, at en anbringelse overhovedet bliver nødvendig, men for de børn, der er anbragt i plejefamilier, skal vi sikre et langt bedre fundament under anbringelserne.

Mere tid til bedre opfølgning

Vi skal være bedre til at måle på, om barnet opnår den ønskede udvikling under plejeanbringelsen i stedet for – som vi gør i øjeblikket – at måle på en række tekniske og bureaukratiske proceskrav.

Dette udfordres dog af, at loven er indrettet på en måde, så netop overholdelse af proceskrav bliver den afgørende målestok for indsatserne frem for fokus på barnets udvikling.

Det er altså en omfattende omstilling, der skal til, hvis vi for alvor skal styrke fokus på læring og udvikling for barnet.

Heldigvis tror jeg på, at denne omstilling er på vej, men det kræver mere dialog med ministerier og politikerne på Christiansborg. At måle på værdiskabelsen, på det som kommer ud af indsatserne, dvs. outcome, vil på et tidspunkt afløse procesregulering. På den måde kan vi bruge tiden og ressourcerne meget bedre og dermed skabe langt større værdi. Det er en vigtig omstilling og en vigtig ændring i vores fokus og opmærksomhed.

Kvalificér samarbejdet med plejefamilierne

Derudover skal plejefamilierne bakkes langt bedre op fra forvaltningen, fordi det er et fortsat vedholdende stykke arbejde at sikre den gode anbringelse. Den pointe er ofte fraværende i den offentlige debat om anbringelser. Et godt og solidt samarbejde mellem kommunen og familieplejerne er helt afgørende for et godt plejeforløb og dermed for børnenes trivsel og udvikling.

Derfor skal kommunerne have velkvalificerede familieplejekonsulenter, som har et tæt og godt samarbejde med familieplejerne og som løser opgaven i et makkerskab med socialrådgiverne med myndighedsansvar.

De kan støtte plejefamiliens fokus på barnets udvikling. De er tillige i høj grad med til at forebygge sammenbrud i anbringelser og at håndtere konflikter i opløbet. De er i høj grad med til at sikre barnets sociale mobilitet, hvilket gør dem uundværlige i den forebyggende indsats.

Styrk opstarten på anbringelserne

Der bør også sættes ind for at styrke plejeforældrenes uddannelsesniveau. I dag får disse familier kun fire dages kursus. Det er helt utilstrækkeligt, når de skal varetage komplicerede opgaver som eksempelvis at imødekomme særlige behov hos børn inden for en målgruppe, der er blevet tiltagende dårligere fungerende de seneste år, og at sikre et godt samarbejde med den biologiske familie.

Et godt eksempel på, hvordan man kan sikre en god introduktion og kvalificering af plejefamilierne er ”KEEP,” et amerikansk træningsprogram for plejeforældre, der baserer sig på social læringsteori, anerkendende tilgang, belønninger og ”mild” disciplin.

Dette træningsprogram giver plejeforholdet det rette fundament med uddannelse til plejefamilien de første 16 uger, hvor anbringelsen er allermest sårbar. Lolland Kommune har afprøvet KEEP med succes og vil nu uddanne alle kommunens plejefamilier i metoden. Jeg vil opfordre socialministeren til at indføre dette som et minimum af uddannelse og for at sikre en god start på anbringelser fremover.

Nu må vi udvikle en vision for børn og unge, der er anbragt i plejefamilier. Den vision skal løfte området generelt. De forhold, jeg har trukket frem, er blot et udpluk af forbedringspotentialer i arbejdet med anbragte unge.

Mere målrettet opfølgning på barnets udvikling, tættere samarbejde med plejefamilien og KEEP som et obligatorisk forløb i forbindelse med en anbringelse. Det er mine bud på bedre og mere stabile anbringelser, som vil styrke de anbragte børns udvikling og læring. Dette vil samtidig give plejefamilierne rammer til at gøre det, de er bedst til – nemlig at skabe et hjemligt og inkluderende miljø for børnene.