Ny viden er afgørende for en effektiv social indsats
Mere anvendt forskning på det sociale område vil skabe viden, som udvikler kvaliteten i det sociale arbejde. Det skriver DS’ næstformand m.fl. i debatindlæg i Jyllands-Posten.
Den socialpolitiske redegørelse, som social- og indenrigsminister Karen Ellemann offentliggjorde i sidste måned, er et skridt på vejen til mere viden om den meget store indsats, bl.a. kommuner og regioner gør på det sociale område.
Men efter vores mening får dette os ikke i mål. Der er brug for en fokuseret og systematisk indsats med vægt på anvendelsesorienteret forskning, hvor resultaterne efterfølgende kan løfte kvaliteten af arbejdet generelt. Som ministeren også er inde på, skal vi i langt højere grad end i dag vide, hvad der virker.
De tilbud, som samfundet giver til børn og voksne borgere med funktionsnedsættelser og særlige sociale problemer, må hvile på et fundament af forskningsbaseret viden og udvikling af nye metoder.
Nyt nationalt forskningsprogram
Lige så afgørende er det, at en forskningsindsats tilrettelægges med afsæt i relevante behov fra praksis, og at resultaterne kommer tilbage til de professionelle, blandt andet ved at de tænkes ind i grund- og efteruddannelse af socialrådgivere, socialpædagoger og andre faggrupper, som arbejder med vores udsatte medborgere.
Men sammenligner man med andre velfærdsområder, er midlerne til forskning relativt begrænset på det sociale område, særligt i forhold til at der i dag anvendes 44 pct. af de offentlige udgifter på det sociale område, mens sundhedsvæsenet står for 16 pct., hvor der i mange år har været en omfattende forskningsmæssig indsats.
For at kunne bidrage til efterspørgslen om viden, der virker, skal forskningsindsatsen være mere ambitiøs. Derfor opfordrer vi politikerne til at etablere et egentligt nationalt, anvendelsesorienteret udviklings- og forskningsprogram inden for det sociale område. Programmet skal udvikle, teste og formidle videnskabelig viden og praksis og vil skabe ny viden om, hvad der virker.
Viden skal ud i praksis
Den nye praksisrettede forskning og udvikling vil højne kvaliteten af de fagprofessionelles arbejde, effektivisere indsatserne og danne et bedre grundlag for at anvende de offentlige udgifter i en tid med hårde økonomiske prioriteringer.
Helt konkret er der et stort og udækket behov for professionsrettet og anvendelsesorienteret viden i forhold til organisering af det sociale arbejde og arbejdsformer. Dertil indsatser vedrørende udsatte børn samt voksne med funktionsnedsættelser og særlige sociale problemer.
Der er ikke alene behov for mere forskning. Vi mangler at bygge en vidensinfrastruktur, som kan sikre, at viden dynamisk kommer ud i praksis i socialt arbejde; integration, beskæftigelse, børn og unge, handicap mv.
Strukturen skal være et loop, der får viden ud i praksis, og hvorfra praktikere giver feedback til forskningsmiljøer om videnshuller, og om hvordan forskning kan formidles med gradvist større træfsikkerhed.
Tæt kobling til uddannelserne
Kernen i et udviklings- og forskningsprogram skal være, at forskningen både skal udvikle ny viden på internationalt anerkendt niveau og samtidig teste og demonstrere, hvordan denne viden umiddelbart kan anvendes af de fagprofessionelle i praksis til at give udsatte borgere den bedst mulige understøttelse.
Samtidig er det afgørende med kriterier, som sikrer forankring i den fagprofessionelle praksis, et anvendelsesorienteret sigte og partnerskaber med forskningsmiljøer på universiteter. Derudover skal resultaterne demonstreres og afprøves med henblik på udbredelse til alle landets kommuner og regioner. Endelig skal der være en tæt kobling til uddannelse af kommende og nuværende medarbejdere på det sociale område. Et forsknings- og demonstrationsprogram inden for de beskrevne områder vil til en start kunne finansieres for en promille af, hvad der samlet bruges til det sociale område, det vil sige ca. 50 mio. kr. i en toårig periode.