Kender politikerne på Christiansborg de ledige?

Politikerne insisterer på, at kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde, bare det økonomiske incitament er stort nok. I bedste fald må det tages som et udtryk for manglende viden om mennesker på kontanthjælp

De seneste års reformer på beskæftigelsesområdet har medført, at tusindvis af psykisk og fysisk syge, nedslidte, handicappede og borgere med store sociale og misbrugsrelaterede problemer er endt på kontanthjælp..

Fælles for disse mennesker er, at de ingen eller meget ringe mulighed har for at agere på de økonomiske incitamenter, politikerne har gjort som det primære middel i beskæftigelsesindsatsen.

Alligevel er det i stor stil denne gruppe af mennesker, som rammes i disse måneder, hvor Venstre-regeringens nye fattigdomsskabende ydelser får virkning.

Helt op til 90 procent af kontanthjælpsmodtagerne har fysiske og/eller psykiske helbredsproblemer, som er medvirkende til, at de er endt i velfærdsstatens laveste sikkerhedsnet.

Alvorlige sygdommer

Det viser en undersøgelse foretaget af Dansk Socialrådgiverforening i foråret 2016 blandt 1000 tilfældigt udvalgte aktuelle kontanthjælpssager i landets jobcentre.

Der er tale om både fysiske problemer som diskusprolapser, alkoholskader og gigt, samt psykiske lidelser som depression, skizofreni, PTSD og ADHD.

Hver fjerde kontanthjælpsmodtager i undersøgelsen har fysiske handicaps, for eksempel spastiske lammelser, eller kroniske fysiske sygdomme, eksempelvis hjerneskade.

På den baggrund vidner politikernes insisteren på, at mennesker på kontanthjælp kommer i job, bare det økonomiske incitament er stort nok, i bedste fald om manglende viden om, hvem kontanthjælpsmodtagerne er.

Der er i stedet brug for en sammenhængende indsats bestående af sociale, sundhedsmæssige og beskæftigelsesrettede tiltag, hvis de borgere, som rammes af 225-timersregel, kontanthjælpsloft og integrationsydelse, skal ind på arbejdsmarkedet.

Det gælder eksempelvis en øget brug af revalidering, kvalificerede ressourceforløb samt styrkede sundhedsindsatser, herunder psykolog- og misbrugsbehandling.

Samtidig er der brug for en stærk uddannelsesindsats blandt andet i form af praktik, som kan opkvalificere kontanthjælpsmodtagerne, og som tager højde for eventuelle familiemæssige problemer, borgerne kan have.

De kan blive dyrt

Samtidig er det vigtigt, at tiltagene koordineres i én sammenhængende, helhedsorienteret indsats tilpasset den enkelte borger.

Og flere af de nye reformer på beskæftigelsesområdet rummer faktisk mulighed for nogle af disse elementer.

Desværre overtrumfes de positive tiltag af de nye lave ydelser, sanktioner og fokus på økonomiske incitamenter, som i stedet for at få de udsatte ledige i arbejde blot vil skabe yderligere problemer for dem.

Det kan i sidste ende betyde store omkostninger både menneskeligt og økonomisk i form af øget risiko for hjemløshed, misbrug, kriminalitet og selvskadende adfærd hos borgerne og større arbejdspres for socialrådgivere, socialpædagoger, sygehusvæsen samt andre sociale og sundhedsmæssige aktører.