Fattigdom er skadeligt – uanset hvor man kommer fra

Socialrådgivere frygter, at børn ende med at blive anbragt på grund af deres forældres fattigdom.

»Jeg frygter, at børn vil blive anbragt alene på grund af forældrenes fattigdom«.

Sådan skrev en af mine socialrådgiverkolleger til mig forleden efter nyheden om, at regeringen og Dansk Folkeparti vil sænke integrationsydelsen med 2.000 kroner for enlige forsørgere og par med børn – og samtidig omdøbe den til »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse«.

Mange andre socialrådgivere har henvendt sig med samme frustration og bekymring. Familier på integrationsydelse har i forvejen mere end svært ved at få pengene til at række, og med 2.000 kroner mindre at leve for vil en del blive ramt af så dyb fattigdom, at vi skal flere årtier tilbage for at finde fortilfælde.

Det er beskæmmende i et rigt samfund som det danske.

64.500 fattige børn

Som om det ikke var slemt nok, viser spritnye tal fra Danmarks Statistik ifølge AE-Rådet, at antallet af børn, der vokser op i fattigdom, steg til 64.500 i 2017 – 12.000 flere end året før. Udover integrationsydelsen skyldes stigningen 225-timers reglen og kontanthjælpsloftet, som især rammer enlige forsørgere på kontanthjælp.

Allerede i dag ser vi alvorlige konsekvenser af de meget lave ydelser. Desperate mennesker låner penge til skyhøje renter af private i lukkede grupper på Facebook. Nogle tyer til tyveri for at få råd til medicin. Og jeg får endda henvendelser fra socialrådgivere med eksempler på enlige mødre på kontanthjælp, som prostituerer sig for at få råd til at forsørge sig selv og deres børn.

Mennesker, der befinder sig i en permanent tilstand af stress, fordi en enkelt uventet regning kan vælte læsset, har sværere ved at overskue hverdagen og træffe langsigtede beslutninger. Det påvirker selvfølgelig børnene, når deres forældre konstant bekymrer sig om at få pengene til at række til næste måltid mad, husleje og andre fornødenheder. Derfor har børn, der vokser op i fattigdom, også ringere livsmuligheder end andre børn.

Forskning fra blandt andet SFI (nu VIVE) viser, at de som voksne generelt får en lavere indkomst, tager kortere uddannelser, oftere er ledige i længere tid, oftere er singler og har øget risiko for at havne på førtidspension. Senest har et studie påvist, at blot et enkelt år med børnefattigdom påvirker barnets livsindkomst negativt.

Svære vilkår

For nogle kan det være svært at forstå, at mennesker på for eksempel kontanthjælp ikke bare kan finde sig et job. Særligt nu, hvor økonomien buldrer derudaf, og arbejdsgiverne taler om mangel på arbejdskraft. Det har mange faktisk også gjort.

De seneste år er antallet af mennesker på kontanthjælp raslet ned, og de, der er tilbage i systemet, har typisk andre udfordringer at slås med end blot ledighed. Det kan være stærke smerter, fysiske sygdomme, psykiske lidelser, misbrug og kriser i familien. Samtidig ved vi fra undersøgelser, at en stor del af de udsatte kontanthjælpsmodtagere har haft svære vilkår i barndommen.

Den gruppe, der stadig befinder sig i systemet i længere tid, består altså i høj grad af mennesker ramt af sygdom og sociale problemer, som ofte ikke bare kan tage et almindeligt job.

Når det gælder modtagere af integrationsydelse, er en stor del krigsflygtninge. Mange bærer derfor på en tung bagage af krigstraumer. Den skal de håndtere samtidig med, at de skal lære det danske sprog, den danske kultur, søge job og sørge for, at deres børn trives.

Det er meget store udfordringer, som kun bliver større, hvis flygtningene presses endnu mere økonomisk. Samtidig påvirker de seneste års mange politiske tiltag rettet mod flygtninge dem også mentalt. Som en socialrådgiver fortalte mig i denne uge om betydningen af finanslovens nye stramninger:

»De mister perspektivet og håbet i deres liv, de mister troen på fremtiden, og når det forplanter sig ned til børnene, så bliver det jo rigtig alvorligt«.

Fattigdom står i vejen for socialt arbejde

Som socialrådgivere er vores førsteprioritet altid at understøtte folk på vejen til selvforsørgelse, hvis det på nogen måde er et realistisk mål. Men for mennesker i svære situationer er det afgørende, at de føler sig støttet, ikke udstødt. Fattiggørelse øger kun følelsen af sidstnævnte og gør vores arbejde langt sværere til frustration for både socialrådgivere og de mennesker, vi arbejder med.

Derfor siger vi i Dansk Socialrådgiverforening meget klart til politikerne: Drop kontanthjælpsloftet og planerne om at nedsætte integrationsydelsen. Alle, der opholder sig i Danmark, bør sikres et anstændigt livsgrundlag. Det vil ikke blot gavne de fattigste mennesker i landet, men hele samfundet.