Arbejdet må aldrig koste livet

Det er desværre ikke første gang, at en medarbejder mister livet af at gå på arbejde i psykiatrien. Siden 2012 er det sket ikke mindre end fem gange. En af årsagerne er de konstante nedskæringer på området

I påsken skete dét, der ikke må ske. En social- og sundhedsassistent blev slået ihjel, mens hun var på arbejde på det socialpsykiatriske bosted Center Lindegården i Roskilde.

Det er først og fremmest dybt tragisk for kvindens familie og pårørende – og for bostedets øvrige medarbejdere, som udover tabet af deres kollega skal arbejde videre med mindet om drabet og utrygheden efter det.

Men hændelsen illustrerer også på grusomste vis et område, der igennem lang tid på det groveste er blevet udsultet økonomisk; psykiatrien.

For det er desværre ikke første gang, at en medarbejder mister livet af at gå på arbejde i psykiatrien, på bosteder eller døgninstitutioner. Siden 2012 er det sket ikke mindre end fem gange.

Konstante besparelser på sengepladser

En af årsagerne til den pressede situation er udviklingen i psykiatrien, hvor der konstant har været besparelser på sengepladser.

Besparelser, som presser bosteder og herberger til at tage folk ind, der burde befinde sig på et psykiatrisk hospital med rammerne og ekspertisen til at behandle så alvorligt syge mennesker.

Det er i dag kun de allerdårligste psykiatriske patienter, der bliver indlagt, fordi der ikke er plads til andet – ligesom for mange også bliver udskrevet, før det er behandlingsmæssigt ansvarligt at overlade dem til et bosted.

Desværre er området samtidig også præget af, at medarbejdere er alene på vagt – igen en konsekvens af de voldsomme nedskæringer, der er sket i psykiatrien.

Det er ganske enkelt ikke i orden, at medarbejdere kan risikere at være alene, hvis der opstår konflikter, for det er urealistisk at forestille sig, at nogen – uanset faglighed – kan tackle sådan en situation alene.

Derfor er det helt uansvarligt sikkerhedsmæssigt for både medarbejdere og beboere, når der ikke er flere end én på arbejde af gangen.

Krav om en national handleplan

Det giver sig selv, at fem mistede liv er fem for meget – det må og skal aldrig ske. Derfor er der brug for en national handleplan for området.

Det er et krav, vi sammen med FOA, Socialpædagogerne og Dansk Sygeplejeråd igennem flere år har rejst over for skiftende regeringer, men uden held.

Nu har vi aftale om et møde med socialministeren og sundhedsministeren mandag den 9. maj.

Her vil vi sammen komme med forslag om en bekendtgørelse om vold, en bedre videndeling mellem sektorer, bedre rammer for borgere med dobbeltdiagnoser, mere uddannelse af medarbejdere og ledere samt mere hjælp til voldsofre.

Alt sammen tiltag, som skal hjælpe os med at imødegå det stigende problem med vold, trusler og krænkende adfærd og gøre det tryggere at gå på arbejde for de ansatte i psykiatrien.

Jeg håber, ministrene vil lytte – for arbejdet må aldrig koste livet!