Webinarer om forebyggelse af konflikter og vold på sociale tilbud
’Vold som udtryksform’ inviterer til to korte gratis webinarer i juni om voldsforebyggelse.
Den 3. juni kl. 14-15 om risiko, trivsel og tryghed: Redskaber til risikovurdering, deres muligheder og begrænsninger. Der præsenteres bl.a. trafiklysmetoden, trivselsplan og tryghedsplan.
Den 9. juni kl. 14-15 om læring af voldsomme episoder: Hvordan læring kan være med til at skabe mere trivsel og tryghed for både medarbejdere og borgere. Der gives konkrete eksempler.
Begge webinarer indeholder oplæg, øvelser og chat. I ugen efter webinarerne får du mulighed for at fortsætte dialogen online med oplægsholderen og øvrige deltagere.
Oplægsholder er Birgitte Bækgaard Brasch, projektleder i projekt Vold som Udtryksform og chefkonsulent i Socialt Udviklingscenter SUS.
Målgruppen for webinarene er arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdere og ledere i sociale tilbud.