Undersøgelse af sagstal på vej til TR

TR i kommunerne modtager i efteråret 2019 et spørgeskema fra Dansk Socialrådgiveforening om sagstal på myndighedsområdet.

Så er det igen tid til at foretage en revision af Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal på det kommunale myndighedsområde.Derfor vil DS i løbet af efteråret sende et spørgeskema ud til TR på det kommunale myndighedsområde, hvor vi beder TR i samarbejde med deres kollegaer om at tage stilling til deres aktuelle sagsantal, og hvad de mener er et passende sagsantal på netop deres område.

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal er et redskab som ledere og medarbejdere kan bruge i dialogen og drøftelsen om passende arbejdsmængde på deres arbejdsplads. Det er derfor vigtigt, at det er opdaterede og aktuelle vejledende sagstal, som Dansk Socialrådgiverforening præsenterer. Vi håber derfor, at alle TR på det kommunale myndighedsområde vil tage sig tid i deres travle hverdag til at svare på spørgeskemaet, så Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal er opdaterede.

Læs mere om Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal.